Det kongelige vandrerhjem

Parador del Golf i Malaga blev den første af de nuværende 70 golfbaner på Costa del Sol, åbnet af den spanske kongefamilie helt tilbage i 1928

Da medlemmer af det britiske kongehus for snart 100 år siden så de rekreative muligheder i Spanien ved Málaga, skulle ferien bruges til noget sjovt og fornuftigt på den sydlige kyst, der i dag er kendt af alle som Costa del Sol (Solkysten).

Både det britiske og det spanske kongehus kendte på det tidspunkt til golfsporten, som den blev udøvet på Spaniens første bane, Real Club de Golf de las Palmas, der blev anlagt på Gran Canaria i 1891.

Medlemmer af de to kongehuse tog derfor fat i datidens velanskrevne engelske golfbanearkitekt, Tom Simpson, der i 1925 fik opgaven at tegne de første ni huller på Parador del Golf (Golfvandrerhjemmet) tæt på kysten mindre end 10 kilometer fra centrum af Málaga – og meget tæt på lufthavnen.

Det var i øvrigt Tom Simpson, der stod bag designet af de to skotske linksbaner, Muirfield og Turnberry, der gennem årtier har været en del af rotationen som værtsbaner for The Open. For Turnberrys vedkommende dog kun indtil den blev overtaget af den amerikanske eks-præsident, Donald Trump.

Parador del Golf blev åbnet af den spanske kongefamilie i 1928, men man skulle igennem både den spanske borgerkrig (1936-1939) og Anden Verdenskrig (1940-45), før den spirende turisme gjorde det opportunt at udbygge banen til 18 huller i 1946.

I dag fremstår Parador del Golf – eller i daglig tale bare Paradores – som den historisk første af flere end 70 baner på golfmagneten Solkysten. I 2000 blev golfresortet udvidet med ni nye huller kaldet Links Course – men med en begrænset længde på 2338 meter, der ikke matcher længderne på Old Course.

Hotel med havudsigt

I forbindelse med den seneste baneudvidelse benyttede man lejligheden til at udbygge ’Golfvandrerhjemmet’ til et rigtigt golfresort med et hotel med 88 værelser/lejligheder i sammenhæng med golfklubbens lokaler.

Hullerne på Old Course spilles rundt omkring hotellet med tilhørende swimmingpool og udsigt til Middelhavet. Råvarerne til restauranten kommer fra de lokale markeder, og kun 500 meter fra golfresortet ligger det store butikscenter Plaza Mayor.

Selv om Old Course næppe bliver værtsbane for en turnering på DP World Tour, så har banen i det seneste årti været vært for andre professionelle turneringer som Turespana Masters og Turespana Andalusia Open med Vijay Singh og Miguel Angel Jimenez som respektive vindere.

Parador-banen kan spilles af alle, men er formentlig beliggende på Andalusiens fladeste golfareal med hullerne meget tæt på hinanden. Af samme grund er den anbefalelsesværdig for plus 60-segmentet, der ved fuldt helbred sagtens kan gennemføre en runde til fods uden brug af buggy.

Selv om banen generelt er flad og links-præget, klæder det layoutet, at flere af de meget faste fairways er en del kuperede. Til gengæld er der stort set ingen rough mellem de mange eucalyptus-træer, der adskiller flere af hullerne, mens andre spilles langs med stranden som på en linksbane.

Scorekortet viser en par 71-bane med den usædvanlige fordeling på de sidste ni huller med tre par 3-huller, tre par 4-huller og tre par 5-huller. Ikke alle greens stod lige skarpe på testtidspunktet. Dog trillede bolden acceptabelt – med mindre, man lader sig distrahere af de mange charterfly, der krydser hen over banen lavt flere gange i timen.

Marbella Golf Country Club

Den meget kuperede bane i Marbella Golf Country Club er den gamle mesters værk. Her i udkanten af Marbella med delvist bjergterræn fik amerikaneren Robert Trent Jones Senior i 1954 opgaven at anlægge en golfbane.

Den berømte banedesigner, der udvandrede fra Storbritannien til USA sammen med sine forældre helt tilbage i 1911, har to gange ændret sit navn.

Første gang lige efter Anden Verdenskrig, da han indledte et samarbejde med golflegenden Bobby Jones om at designe Peachtree Golf Club. For at undgå misforståelser tilføjede han ”Trent” til navnet.

Anden gang måtte han tilføje Senior til navnet, da han blev far til Robert Trent Jones Junior, der i dag er lige så berømt en banedesigner som faderen – i Danmark bl.a. fordi firmaet har designet banerne på Lübker Golf på Djursland og Skjoldenæsholm på Sjælland, der desværre nu er lukket.

I 1990 blev Robert Trent Jones Seniors designarbejde opgjort til 450 baner i 23 forskellige lande, og blandt dem altså Marbella Golf Country Club, hvor det imposante klubhus har en herlig atmosfære med interiør i gammel britisk kolonistil – men dog med en amerikansk klub i lokalerne!

Når vi nu er i Spanien, er det værd at nævne, at Robert Trent Jones Senior også var mester for den berømte Valderrama-bane, der i 1997 var vært for Ryder Cup.

Marbella-banen består af to meget forskellige sløjfer med de første ni huller meget kuperede og nogle steder ekstremt smalle landingsområder for drives i fairways, mens de sidste ni huller er klart bedre golfhuller, der tillader spileren at stole på sit course management.

Allerede på det 435 meter (gul tee) lange par 5-hul 2 får man en forsmag på problemerne med et teested højt oppe over fairway, mens par 4-hullet 4 på kun 260 meter er et decideret risk and reward-hul, hvor mange tager chancen og går efter at drive green på trods af en dyb kløft i højre!

Betegnelsen signaturhul kan man sætte på par 5-hullet 6, der længdemæssigt er overkommeligt, men kræver stor taktisk snilde – ikke mindst i indspillet over en sø, efter at man to gange tidligere på hullet har krydset tværgående strafområder.

På de fleste af de sidste ni huller levnes man mere plads på fairway. Det bedste af hullerne er det 448 meter lange par 5-hul 17, hvor man med et strafområde hele vejen op langs med venstre side skal holde tungen lige i munden.

Hvilket så i øvrigt gælder generelt på denne gamle golfbane, der måske ikke er noget mesterværk, men til gengæld en oplevelse såvel spille- som naturmæssigt – om end prisen ligger over gennemsnittet.

Chaparral Golf Club

I det område, man på Costa del Sol kalder for Mijas Golf Vally, ligger Chaparral Golf Club, der råder over en af Golfkystens bedste og mest spændende baner 25 minutters kørsel fra lufthavnen i Málaga og fem minutter fra Fuengirola.

Det er en privat bane ejet af forretningsmanden Antonio Rubio, der i forbindelse med et redesign af banen i 2006 sendte bud efter en af Spaniens mest anerkendte arkitekter, Pepe Gancedo, der også var den oprindelige banearkitekt under bygningen i 1991.

Generelt betragtet er det en meget kuperet kombination af en park- og skovbane i et smukt landskab med masser af fyrretræer på bølgende bakker, grænsende til bjergskråninger.

Mange steder på banen fører det spændende design til nogle huller, hvor man fra teestedet får en aha-oplevelse grænsende til nervøsitet for, om man nu også kan slå over eller uden om de truende slugter, der omgiver fairways.

Heldigvis har Pepe Gancedo tænkt de samme tanker med det resultat, at mange af hullerne har tilgivende bakker på begge sider af fairways, så man skal ikke holde sig tilbage for at fyre op under det bedste værktøj, man har i bag’en. Det kræver i øvrigt god teknik at komme ud af roughen med krøllet bermudagræs – især ved chipping.

Kamp om signatur-status

Undervejs til Chaparral-banen gjorde en af mine spillemakkere på dagen et stort nummer ud af at fortælle, at vi som mellemhandicappere ville få store problemer med at nå green i tre slag på banens første hul, et par 4-hul på beskedne 319 meter - på grund af den voldsomme stigning hele vejen fra tee til den højt beliggende green.

Ret stor var hans (og min!) overraskelse derfor, da nærværende banetester fra godt 100 meter op ad bakke sendte bolden direkte i hullet til en sjælden birdie på en green, hvor vi ikke kunne se bunden af flaget. Så var vi ligesom kommet i gang med en spændende runde.

Chaparral-banen skiller sig ekstraordinært ud ved at være den eneste golfbane på Solkysten, der er designet med seks par 3-huller, seks par 4-huller og seks par 5-huller, der er fordelt med to af par 3-hullerne på forni og de øvrige fire på bagni.

Netop den særegenskab ved banen er resultatet af, at banedesigner Pepe Gancedo med sit spændende layout har ladet den unikke natur råde. Som man siger i arkitektsproget: Golfbanen har været der hele tiden, den skulle bare findes!

Chaparral-banen er spækket med spændende og vanskelige huller trods den beskedne længde på maksimalt 5649 meter. Men specielt to af hullerne må konkurrere indbyrdes om værdigheden som signaturhul.

Det er par 5-hullet 3 på 464 meter (gult), hvor man i udslaget over en slugt skal ramme en smal fairway, der falder mod højre og siden mod venstre i indspillet til green.

Konkurrenten er par 5-hullet 17 på beskedne 444 meter, der kræver optimal course management afhængig af den enkelte spillers længde og handicap. Hullet er næsten formet som et omvendt S-hul med en meget smal indgang fra fairway til en højt beliggende green – med en høj mur på højre side og dybt run off-område til venstre for green.

Skulle man være så heldig og dygtig rent scoringsmæssigt at ’overleve’ disse to huller, skal afslutningshullet par 3 på 162 meter over en kløft nok sørge for, at Chaparral ikke er en bane, man glemmer så let.

Få tilbud på din golfrejse til Costa del Sol


Artiklen er skrevet af Frits Christensen, der er redaktør af GOLFavisen og GOLFmagasinet. Han har en fortid som mangeårig sportsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, men har de seneste 10 år skrevet om golf i både JP, Golfavisen og Golfmagasinet – og er bl.a. forfatter til bogen fra 2010: ”Tiger Woods – Storhed og fald.”