Med 50 år på bagen er La Manga Club Resort en af pionererne indenfor golf- og sportsturisme. Resortet har gennem årene udviklet sig til Europas største sportsresort, hvor der udover golf er rig mulighed for at dyrke tennis, padel, svømning, cykling, fitness og vandring mm. Fodbold er naturligvis også en mulighed, idet resortet også har topmoderne træningsfaciliteter, der bl.a. benyttes af det lokale fodboldhold Cartagena FC fra Liga 2.
Resortet har 3 meget anerkendte golfbaner North, South og West Course, der hver især har deres karakteristika og spillemæssige udfordringer.
Din golfrunde kan passende evalueres med en drink i den eksklusive poolbar ved de to imponerende swimmingpools, eller i strandbaren La Cala Beach Club, der er placeret direkte på stranden med udsigt til Middelhavet.