Dobbelt op på power

Wilson Staff går dobbelt op på power med deres nye C300 jern. Serien inkluderer også fairwaykølle, hybrid og driver, hvor powerhullerne spiller en central rolle.

Wilson Staff har taget næste skridt med deres eksklusive FLX-Face power-huls teknologi. Med deres nye C300 jern er der nu to rækker power huller hele vejen rundt om køllehovedet, hvilket gør, at slagfladens sweet spot bliver endnu større og dermed endnu mere tilgivende.

Jernene henvender sig til middel og lavhandicap-spilleren og fokuserer på længde og præcision. I Wilson Staff sammenhæng vil det sige crossover spilleren. På grund af powerhullerne er det ikke kun de rigtig gode slag, der kommer langt og lige, men også de slag der bliver ramt nærmere tåen eller hælen af slagfladen.
C300 jernene fås også i en forged udgave (smedede jern).

Fairway og hybridpower

De nye Wilson Staff C300 fairwaykøller er de eneste fairwaykøller med powerhuller. De genererer mere eksplosiv længde fra hele slagfladen ved at flekse mere ved impact. Det betyder højere boldhastighed, hvilket giver mere længde og præcision.

Powerhullerne som er placeret rundt om køllehovedet, giver et større sweet spot end tidligere set og langt mere tilgivelse, når bolden ikke rammes helt rent. Dermed bliver køllen nemmere at styre og giver en langt bedre følelse for golfspilleren, der ikke rammer bolden i sweet spot hver gang.  

C300 fairwaykøllen fås i 13,5, 15 og 17 grader og er justerbar. Til venstrehåndsspilleren fås den i 15 og 18 grader. Ligesom fairwaykøllen er den nye C300 hybrid også med powerhuller for første gang i Wilson Staffs historie. Den får i 17, 20 og 23 grader og er justerbar. Til venstehåndsspilleren fås den i 20 og 23 grader.

Revolutionerende driver

C300 driveren er en revolutionerende driver med feel, power og præcision. Driveren har fire powerhuller, to i toppen og to i sålen. Det skulle give masser af ekstra længde samtidig med at den er nem at slå med og få fart i. Den er også udstyret med en ny Reactive Face teknologi som giver driveren en bedre balance.  
Driveren er multijusterbar og giver et hav af muligheder for at ændre på driveren på en nem måde. Den har hele 54 indstillingsmuligheder, hvilket gør den til en af de mest justerbare drivere på markedet.

Kilde: GOLFavisen.dk

Få 3 tilbud på din næste golfrejse