I november blev første del af første del af ECCO Tour kalenderen 2022 offentliggjort. Nu er kalenderen fuldtendt med tilføjelsen af Great Northern og Møn Golf Resort, som de sidste to turneringer. Turneringen, der spilles for 20. gang, indeholder masser af gensyn med golfbaner, der har været med i flere år, men også nye, spændende golfbaner.
Flere nyheder
Som noget nyt i 2022 får Thomas Bjørn sin egen turnering på Samsø, hvor han udover at lægge navn til turneringen også vil deltage - for første gang i den professionelle del af en ECCO Tour.
En anden nyhed er, at Møn Golf Resort skal være vært for den fællesnordiske finale. Her skal de 30 bedste på årets rangliste kæmpe om de absolut sidste point og de endelige placeringer om de fem pladser, der giver oprykning til Challenge Touren 2023.
Turneringen får en stærk afslutning, der starter med Great Northern Challenge, hvor 72 spillere skal kæmpe om 500.000 kr, herefter går turen videre til den populære Pro-Am klassiker; Race to HimmerLand, inden vi når til sæsonfinalen på Møn Golf Resort.
ECCO Tour kalenderen starter til februar i Spanien på PGA Catalunya og afsluttes i Danmark til oktober. Spillerne skal igennem 12 professionelle turneringer og hele 25 PRO-Ams.