En myretue af golfentusiaster

1.200 golfrejsearrangører fra hele verden mødes i Slovenien i denne uge

Hvis du synes, der er trængsel omkring 1. teested en lørdag formiddag i sommermånederne i din golfklub, er det absolut intet mod det golfmylder, som i denne uge finder sted i Sloveniens hovedstad, Ljubljana.

SE GOLFOPHOLD I SLOVENIEN

Her afvikles den 21. udgave af IGTM – den internationale messe for golfrejsearrangører, flyselskaber, golfresorts og hoteller over hele verden.

Godt 1.200 delegerede skal i løbet af bare tre dage afvikle 11.000 møder på tomandshånd for at købe, sælge eller indgå andre samarbejder omkring golfrejser for de kommende år, så golfavisen.dk’s udsendte medarbejder havde på fornemmelsen af at være i en myretue: Alle rendte rundt i det store kongrescenter men som myrer havde de en sikker fornemmelse af, hvor de skulle hen.

Formålet med denne konvent er at  præsentere nye rejsemål for bl.a. danske golfrejsebureauer, og det er her, de forsøger at indgå de økonomisk mest fordelagtige aftaler til gavn for dig som kunde.

En af de 11 danske deltagere er NordicGolfers.com, som er med for tiende år i træk, og ifølge partner Jess Krelskov er det et must at være med i den internationale organisation.

-Det er her, vi får inspiration til nye rejsemål eller nye ”spillere” på de allerede kendte destinationer. Når 1.200 passionerede golfentusiaster mødes, vil der med sikkerhed komme noget godt ud af det til fordel for både danske golfspillere og for danske golfklubber, for måske vi også kan medvirke til at trække udenlandske golfere til Danmark, siger Jess Krelskov.

Et af de nye rejsemål for danske golfspillere kunne være Slovenien, som har vundet værtskabet for dette års messe. Landet, som ligger mellem Østrig, Kroatien og Italien, har ganske vist kun 16 golfbaner, men de fleste er af meget høj kvalitet. Og der er ingen problemer med at få gode starttider, for der er kun godt 6.000 golfspillere i hele landet.

FÅ 3 TILBUD PÅ DIN NÆSTE GOLFTUR

Kilde: Kim Henningsen, GOLFavisen.dk