Hotell Skansen ligger lige ned til stranden i Båstad og allerede ved receptionen blev vi betaget af den smukke havudsigt, gennem panoramavinduerne. Det venlige personale tog godt imod os og var behjælpelige med de spørgsmål, vi havde. Vi boede i en moderne og stor lejlighed, med to lyse soveværelser og en dejlig stue. Der var også et fuldt udstyret køkken og en dejlig terrasse med havudsigt. I det skønne badeværelse var der produkter fra Ilse Jacobsen, så duften af luksus spahotel fulgte med os hele dagen.