Båstad er en eksklusiv badeby, beliggende på Bjärehalvøen i Sydsverige. Båstad er egentlig kendt som Sveriges tennismekka, men her finder du også 5 skønne 18 hullers golfbaner!
Når danskere kører til Sverige, for at spille golf, er det oftest omkring Malmö, Helsingborg og Kristianstad – eller også kører man videre op mod Halmstad eller Jönköping. Derfor er der mange der går glip af golf på Bjärehalvøen, som er en helt fantastisk oplevelse, både når det kommer til golfen og naturen!