Golf på Bjärehalvøen - Sommerens golfdestination

Den perfekte golfdestination for livsnydere

Båstad er en eksklusiv badeby, beliggende på Bjärehalvøen i Sydsverige. Båstad er egentlig kendt som Sveriges tennismekka, men her finder du også 5 skønne 18 hullers golfbaner!

Når danskere kører til Sverige, for at spille golf, er det oftest omkring Malmö, Helsingborg og Kristianstad – eller også kører man videre op mod Halmstad eller Jönköping. Derfor er der mange der går glip af golf på Bjärehalvøen, som er en helt fantastisk oplevelse, både når det kommer til golfen og naturen!

De første badeturister kom til Båstad for 150 år siden og svenskerne valfarter stadig til den hyggelige badeby, for at nyde den skønne kombination af badestrande, frugtplantager, løvskove og ådale. Man må sige at Båstad er Sveriges svar på Skagen! Her kan man sagtens få flere dage til at gå – og med 5 golfbaner inden for rækkevidde løber du heller ikke tør for udfordringer, uanset om du tager en dagstur eller en hel weekend til hinsidan.

Hvis du vælger at blive på Bjärehalvøen i flere dage, kan golfen også kombineres med vandre- og cykelture i den smukke og unikke natur. I Båstad kan du også forsyne dig med delikatesser i de charmerende gårdbutikker og byen byder også på masser af smagsoplevelser, med et stort udvalg af restauranter.

For 100 år tilbage fandtes der ingen golfbaner på Bjärehalvøen – Det inspirerede ejeren af Hotel Skånegården, i samarbejde med andre lokale, til at bygge Båstad Golfklubb, som i 1930 kunne slå dørene op, som Sveriges 2. 18 hullers golfbane.

I dag er Bjärehalvøen nærmest en golfdestination i sig selv, selvom den bliver overset af mange danskere. Golfbanerne tæller nu Båstad GK (som i dag har to 18 hullers baner), Åkagårdens Golfklubb, Torekovs Golfklubb og Bjäre Golfklubb.

Få 3 tilbud på din golftur til Bjärehalvøen

Båstad er et tag-selv-bord af aktiviteter. Spil golf på de skønne golfbaner og oplev Bjärehalvøens dramatiske kystlinje og kuperede terræn til havs, til fods eller på cykel. Her har muligheden for at nyde livet på halvøens klassiske hoteller, restauranter og wellnesscenter. Her kan du nyde livet, kulturen og de spændende oplevelser der venter.


Torekovs Golfklubb

Længst ude på Bjärehalvøen, hvor bølgerne fra Kattegat møder den skånske kyst, ligger Torekovs Golfklubb - en klassisk linksbane, med en karakter, som byder på stor variation! Her kan du se vandet fra samtlige 18 huller!

Beliggenheden ved havet sørger for to vigtige ting; herligt klima, der gør det muligt at holde åbent stort set hele året rundt, samt fantastiske vindforhold der sikrer, at én golfrunde aldrig helt ligner en anden. 

At kunne beherske alle typer slag er en forudsætning for at opnå en god score på denne bane og mange sætter pris på, at de må benytte hele registeret af køller i baggen. Der er fire teesteder, og fra de bagerste markeringer måler banen blot 5585 meter.

Men intet skærmer for vinden, så den føles længere. Med en vidunderlig udsigt er det let at blive længere end planlagt og efter golfrunden kan du nyde hjemmelavet husmandskost på klubbens hyggelige golfrestaurant.



Læs mere om Torekovs Golfklub


Båstad Golfklubb

Båstad Golfklubb byder på to meget forskellige og skønne golfbaner, som begge er blandt Sveriges 50 bedste på flere ranglister og klubben regnes for en legende. Af alle de skjulte golfperler der findes, er dette absolut én du bare må prøve. Klubbens vartegn er en stubmølle fra 1767, som står tæt ved 1. tee på Gamla Banan, men kan ses fra mange af hullerne.

Gamla Banan er en klassisk parkbane på par 72, hvor træerne giver læ på blæsende dage. Og selvom Gamla Banan klart er den mest hyggelige, så er Nya Banan uden tvivl også en bane som skal spille, når golfturen går til Bjärehalvøen; Brede fairways, kæmpe bunkere, store greens, meget mere vand i spil end på Gamla Banan og større krav til omtanke.

Læs mere om Båstad Golfklubb


Hoteller på Bjärehalvøen

Torekov Hotell - Det lille personlige, men luksuriøse, golfhotel med den gode mad, de vidunderlige spaoplevelser og den barske natur omkring knuden Bjärehalvøen!

Læs mere om Torekov Hotell

Hotell Hovs Hallar - Bo midt i et fantastisk naturreservat på Bjærehalvøen i Skåne, med klipper og hav udenfor vinduet! Spil golf på områdets mange skønne golfbaner.

Læs mere om Hotell Hovs Hallar

Hotel Riviera Strand - 4-stjernet hotel i naturskønne omgivelser i Båstad, med udsigt til havet; Spil golf i det milde klima på områdets smukke golfbaner.

Læs mere om Riviera Strand