For vinelskere er området omkring Barcelona et sandt paradis, og det samme kan siges om golfbanerne. Når du er i Barcelona på golfrejse, så hvorfor ikke kombinere det med et besøg på en vingård, hvor du kan opleve produktionen af vin, lige fra druerne på marken, til vinen kommer på flaske og er klar til at drikke. Afslut dit besøg med at smage på vinen og måske købe et par flasker med hjem, så du kan nyde dem derhjemme, mens du ser tilbage på din golfferie i Barcelona.
Rundt om byen Barcelona finder der et utal af vin- og cavaproducenter, som arrangerer besøg på deres vingårde. Her kan du, hvis du tager en fridag fra golfen, lære at skelne mellem en ung og en ældre vin, deltage i det daglige arbejde på vingården, lære mere om de forskellige druearter og overnatte på vingården. Hvis du har lyst til at udforske området, kan du tage på en vandretur på en af de mange afmærkede stier, som snor sig mellem vinmarkerne.