Golfferie på vulkaner

Investering på 300 mio. kr.

Golftræningscentret på 4.500 kvadratmeter blev etableret i forbindelse med den store udvidelse og renovering af Club La Santa for en investering på 300 mio. kr. Træningscentret omfatter drivingrange (med net og Trackman), indspilsområde med sandbunkers og en 18 hullers puttinggreen.

Byggeriet blev igangsat i 2014, da det danskejede multisportscenter med op til 80 forskellige sports- og fritidsaktiviteter kunne fejre 30 års-jubilæet for etableringen af Tjæreborg-præsten Ejlif Krogagers ferieresort på den nordligste af De Kanariske Øer.

Det nye byggeri omfattede en kapacitetsudvidelse på 50 pct. fra 1.000 til 1.500 gæster omfattende 96 nye hotellejligheder med 300 senge, olympisk swimmingpool, sportshal, tennisbaner, padelbaner, squashbaner, cykelcenter, legeområder, restaurant og reception.

Det specielle ved golftræningsanlægget på Club La Santa er brugen af kunstgræsset Huxley, der har fået navn efter et engelsk brødrepar. Det er en græstype kaldet Tee Turf 2, der af professionelle betegnes som det nærmeste kunstgræs kommer naturlige græstyper.

Ansvaret for etableringen af kunstgræsset har ligget hos den danske anlægsgartner Lars Aarup, der har arbejdet med den type græs i 13 år og har anlagt 20 greens med kunstgræs hos klubber og private i Danmark.

Club La Santa har gennem flere år haft et samarbejde med den danske trænerguru og ekspertkommentator, Leif Nyholm, der underviser både begyndere og mere øvede spillere i specielle golfuger.

Et strandet golfprojekt

Club La Santa har aldrig haft mulighed for at etablere egen golfbane på den klippebelagte vestkyst, men med de nye træningsfaciliteter har man intensiveret samarbejdet med Lanzarotes to nævnte golfbaner på øen.

For godt 20 år siden så det ud til, at Lanzarote ville blive beriget med endnu et stort sportsmekka på øens sydlige del ved byen Yaiza med Maciot Golf Club (seks baner!), 32 tennisbaner, ridecenter, fodboldarena, en halv snes swimmingpools og meget mere.

Det var den kendte danske forretningsmand og tidligere topcykelrytter, Willy Bechmann, der havde investeret i et område på 1500 tønder land, men efter mange års kamp med de spanske myndigheder måtte projektet opgives, da Willy Bechmann døde i 2010 77 år.

Willy Bechmann lagde grunden til sin velstand, da han skabte den danske verdenssucces Carmen Curlers i Kalundborg sammen med Arne Bybjerg. (Netop nu aktuel som dansk tv-serie). Det var i øvrigt også Willy Bechmann, der i 1983 var initiativtager til at overtage det ferieprojekt, der siden blev til Club La Santa med Tjæreborg-fonden som ejer.

Lanzarotes berømte kunstner

Som den nordligst beliggende af de syv canariske øer er Lanzarote meget andet end Club La Santa på en forblæst vulkanø. Der er mulighed for at foretage nogle fantastiske udflugter til Ildbjergene (Montanas de Fuego) i Timanfaya-parken, grotten Jameos del Aqua med den underjordiske koncertsal, Mirador del Rio med udsigt til øen Graciosa og ikke mindst Fundacion Cesar Manrique i Tahiche midt på øen.

Multikunstneren Cesar Manrique, der omkom ved en færdselsulykke for 30 år siden, har mere end nogen anden formet Lanzarote og dens befolkning. Manrique levede i mange år i USA, før han slog sig ned på sin fødeø og med en stor arbejdsindsats udnyttede øens image som en vulkanø i kunstnerisk sammenhæng.

Det var Cesar Manriques mantra på én gang at bevare den særprægede natur og få den til at spille sammen med hans egne kunstværker. Det lykkedes ham at bevæge regeringen til at forbyde højhusbyggerier over fire etager på hele øen, og når man over alt ser farverne grøn, brun og blå på husene, var det Manriques agt, at de skulle symbolisere henholdsvis den frodige del (grøn), lavaen og vulkanasken (brun) og havets bølger (blå).

Cesar Manriques internationale anerkendelse som kunstner (maler og skulptør) betød også, at han formåede at tiltrække både statsoverhoveder, verdensberømte skuespillere og kendte forfattere til en ø, der ellers ikke havde meget andet at byde på end fiskeri, vindyrkning og lidt landbrug på de få frodige pletter - og så den turisme, der primært er blomstret op på østkysten i Puerto del Carmen, hovedstaden Arrecife og Playa Blancha mod syd med færgeoverfart til Fuerteventura.

Umættelige palmer

Uskyldige babypalmer er der ingen af på den gamle Costa Teguise-bane, hvor de mægtige palmer langs med samtlige fairways aldrig synes at blive mætte af at fortære golfbolde, der simpelthen bliver fanget - ofte langt uden for normal menneskelig rækkevidde.

Faktisk er der flere end 3.500 palmer, der sammen med grønne fairways og greens får banen til at fremstå som en oase midt i et månelignende landskab skabt af lavaklipper og vulkansk aske, de såkaldte picons, der gør det ud for næsten sort bunkersand og stiller store tekniske krav til spillere uden erfaring med den slags.

I erkendelse af, at mange greenfeespillere gennem årene har bandet højt og længe over ødelagte jerns nærkontakt med lavaen, yder caddiemasteren på stedet den gode service at tilbyde gæstespilleren at låne nogle af klubbens godt brugte jern, der kender til lavesmerten.

Store krav til præcision

Costa Teguise-banen er fra 1978 og designet af englænderen John Harris, der har trukket linjerne op i en slingrekurs så voldsom, at man kunne have ham mistænkt for at have kiggetfor dybt i whiskyflasken.

Men Harris er en seriøs arkitekt, der hellere vil teste spillerens præcision med et dogleg-hul end blot at udfordre spilleren på længden. Resultatet er, at det stort set kun er par 3-hullerne, der ikke slår et sving til en af siderne.

Derfor er det måske ikke tilfældigt, at Severiano Ballesteros har kaldt denne John Harris-bane for ”den bedste bane på De Canariske Øer”. Afdøde Ballesteros elskede de svære udfordringer og fandt stort behag i at skulle opfinde slag og vinkler, der sjældent kunne trænes på mere almindelige baner.

Dog har den rå natur på Costa Teguise gjort det nødvendigt flere steder at operere med out of bounds af den simple grund, at terrænet uden for fairways og den begrænsede strimmel rough kan være helt ufremkommeligt.

På mange af hullerne vil højhandicappere have svært ved at nå fairways i udslaget med det resultat, at de lander bolden i slaggerne, hvis der er blot den mindste smule slinger i valsen.

Modsat Tias-banen er Teguise-banen blevet forlænget til hele 6.462 meter og et ekstra teested, så der nu kan spilles fra både sort, hvid, gul, blå og rød.

Som det er tilfældet med Tias-banen, er hverken fairways eller greens helt i top, men lider under den langvarige nedlukning. Mange fairways er ujævne, og på spilletidspunktet var både teesteder og greens godt langhårede.  

Men de tekniske problemer, der er påført de to baner efter langvarig corona-nedlukning, til trods, så er golf på de to Lanzarote-baner en interessant og anderledes oplevelse end den, man ofte får på andre ’velfriserede’ spanske baner.

Og fælles for Costa Teguise og Tias-banen er den fantastiske rå natur, der kan nydes såvel under spillet som fra klubhusets terrasse efter runden.

Læs mere om golf på Lanzarote