Ny Annika Sörenström?
Talentfulde juniorspillere står nærmest i kø i Ringenäs Golf Club, fordi de spiller kontingentfrit - ligesom i Himmerland, hvor juniorafdelingen af samme årsag er boomet i de senere år.
Det største talent, Ringenäs har fostret, er den 19-årige Ladies European Tour-spiller Julia Engström, der allerede som toårig blev introduceret til golf af sine forældre og som fireårig fik sit første golfsæt. Som seksårig overværede hun Solheim Cup som tilskuer og blev så inspireret til at træne, at hun allerede som 13-årig var scratch-spiller og blev inviteret til Ladies European Tourturneringen Helsingborg Open i Vasatorp Golf Club. I en alder af 15 år blev hun den yngste vinder af British Ladies Amateur Championship og kvalificerede sig dermed til både US Women’s Open 2016, Women’s British Open 2016 og LET-turneringen Evian Championship 2016.
I december 2017 spillede hun sig via tourskolen ind på Ladies European Tour 2018, hvor hun sluttede som nummer 17 på pengelisten og blev Rookie of the Year. Hun vandt sin første LET-turnering, New South Wales Open, i Australien i marts i år og sin anden sejr i Lacoste French Ladies Open midt i september. I denne turnering præsterede hun en 64'er efter en en holein-one og seks birdier. Denne sejr betød i øvrigt, at Julia Engström overtog førstepladsen på LET-pengelisten efter danske Emily Kristine Pedersen.
Mange eksperter tror, at Julia Engstöm udvikler sig til en stjerne, der kommer til at dominere den professionelle kvindelige golfverden på samme måde, som Annika Sörenstam tidligere gjorde det i mange år.
Det skal tilføjes, at Ringenäs også har skabt én af verdens bedste kvindelige amatørspillere i øjeblikket. Ingrid Lindblad, der rangerer som nummer tre på verdensranglisten. Hun spiller for tiden universitetsgolf for Lousiana State University og ventes også at blive professionel, når hendes scholarship slutter.
Spændende sluthuller
Julia Engstrøm og Ingrid Lindblad har lært at slå lige på Ringenäs-banens to sværeste af de tre 9 hullerssløjfer. Det gælder Rød og Blå, der kræver stor præcision i både drives og fairwayslag. Det skyldes, at hovedparten af disse 18 huller snor sig gennem kuperede skovarealer med mange strafområder i form af vandhuller.
Scorekortets totallængder afskrækker absolut ikke, men det gør de smalle fairways, hvor bolden ovenikøbet skal placeres i den rigtige side, så høje træer ikke kommer i vejen for det næste slag mod greenen. Gode spillere slår sjældent driver fra teestederne, men foretrækker mere sikre jern, som holder bolden i spil på fairway.
Både den røde og den blå sløjfe slutter med et spændende par 3-hul, hvor man står på et højtliggende teested og slår mod en lavtliggende green, der ligger som en halvø i en sø. Ingen af hullerne er særligt lange, men da de for de mest spilles mod vest i direkte modvind, sker der mange katastrofer, fordi bolden forsvinder i søen, hvis den ikke lander og stopper på greenen.
Den sidste 9 hullers-sløjfe, Gul, er anlagt i et mere åbent terræn med brede fairways og har derfor ikke samme sværhedsgrad som Rød og Blå. Gul-sløjfen ligger nærmest i Kattegat og kan derfor holdes åben hele året med sommergreens. Der er i øvrigt udsigt til Kattegat og den markante klippeø Tylöen fra 21 af de 27 huller.
Sune Linde var den arkitekt på den oprindelige bane, som i 2005 blev optimeret af den tidligere European Tour-spiller Pierre Fulke.
