Hestraviken storsatser - Nyt hotel med spa ved Nissan

Hestraviken bygger ud med 1100 kvadratmeter med en unik beliggenhed ved Nissan. Det bliver et naturinspireret spa og en helt ny hotelafdeling i 3 etager med plads til 40 overnattende gæster. Alt samme med en magisk udsigt til floden, der langsomt løber forbi udenfor.

Det vil gøre både Hestraviken og Isaberg-området endnu mere attraktivt at besøge, når der også findes et spa-anlæg, siger Johan Hellström, adm. direktør på Hestraviken.

Naturoplevelsen er vigtig i konceptet så spa-delen ligger direkte ved vandet. Tre varme udendørs pools med en temperatur på 38 grader samt en saunaafdeling, der hænger ud over Nissan. Forskellige lounges til afslapning indendørs med pejs og en stor udendørs terrasse, hvor du kan nyde solen i fred. Et mere kølende bad tilbydes i floden fra badebroen. En café, hvor du kan bestille drikkevarer og lette forfriskninger samt behandlingsrum, hvor der kan bookes forskellige behandlinger, er også inkluderet i faciliteterne.

Hotelværelserne bliver store, så de også vil være velegnede til familier. De har panoramavinduer, altaner, luksuriøs indretning og en smuk udsigt til vandet, som slår det meste. Et nyt mødelokale indgår også i hoteldelen samt ny parkering.

Hestraviken har i dag 28 ansatte og forventer, at der bliver ansat yderligere 4-5 personer for at klare udvidelsen. Det bliver den største enkeltinvestering som Hestraviken har foretaget.

Byggeriet går i gang med det samme og åbner for gæster i begyndelsen af 2023. Det er Prima Arkitekt, der har tegnet og Tage & Söner er totalentreprenør på projektet.

Det nye spa-anlæg vil være åbent hele året rundt både for Hestravikens overnattende gæster og for dagsgæster udefra. Der vil være plads til ca. 50 gæster på samme tid.

-Tendensen med velvære og at være aktiv i naturen er vokset under pandemien, hvilket betyder, at vi tør investere. Det har været et stort opsving i gæster, når restriktionerne er lettet. Vi ser spaen som en perfekt oplevelse for vores gæster i kombination med golf, cykling, vandreture, skiløb m.m. som området byder på. Tænk hvor dejligt det bliver at kunne nyde varme bade og at slappe af efter en aktivitet i naturen. Der er også stor efterspørgsel fra konferencegæster om at kunne koble af med en svømmetur efter mødet afslutter Johan.


Hestraviken er et historisk hotel beliggende uden for Hestra, 60 km syd for Jönköping i Isaberg-området ved Algustorpasøen og Nissan. Det åbnede allerede i 1930'erne. Dengang som nu søgte gæsterne afslapning i den smukke smålandske natur med skove, bjerge og søer. Familien Hellström har i tre generationer drevet og udviklet forretningen til både private gæster og konferencer. Hotellet har i dag 40 hotelværelser og suiter, flere mødelokaler til konferencer, en anerkendt restaurant, kanoer, både, MTB-cykler og et udendørs poolområde, der er åbent om sommeren. Omsætningen i 2021 beløb sig til 29 millioner og virksomheden beskæftiger 28 medarbejdere. Ejerne af virksomheden Hestraviken AB, der både har ejendom og drift, er søskendeparret Malin Tallbäck og Johan Hellström.


Destinationen Isaberg og Hestra, der byder på friluftsliv i en smuk natur, har de seneste år haft en stor stigning i besøgende året rundt. Trenden med at være aktiv i naturen og alle de aktiviteter der tilbydes i og rundt om Isaberg med MTB-cykling, vandreture, fiskeri, klatring, kælkning, golf, kanosejlads og skiløb er det, derr tiltrækker besøgende til området.

Læs mere om Hestravikens Hotell