Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort fejre 25 års jubilæum

Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort - Et luksuriøst golfresort på Costa Brava lidt nord for Barcelona med en smuk 18 hullers parkbane og et lækkert spaområde....

Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort fejre i år 25 års jubilæum. Her er tale om en af de allerbedste golfbaner og resorts i hele Spanien og en pioner inden for golfverden. Bla er her afholdt PGA European Tour championships som 1995 Catalonia Open og mange andre turneringer på bla Q-skolen mf.

Golfresortet er idylliskt beliggende omgive at marker og vingårde i den lille charmerende by Peralada, hvor du blandt andet finder et smukt, gammelt slot fra det 13. århundrede. Resortet er kun 10 minutters kørsel fra Middelhavet og den franske grænse, hvilket giver dig et væld af muligheder for at tage på spændende ture i området.

Golfbanen

Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort byder på en fantastisk 18 hullers parkbane, som er anlagt i smuk harmoni med omgivelserne. De strategiske placerede bunkers og vandhazarder gør den flade bane til en udfordring, for selv øvede golfere. Langs fairway står der smukke træer, der leder dig frem mod de flotte og velholdte greens. Dette er en bane som altid fremstår i perfekt stand. Fra banen har du en fantastisk udsigt til Pyrenæerne og til Middelhavet, hvilket kun er med til at gøre det til en stor oplevelse at spille golfbanen.

Overnatning

Golfresortet byder på lyse og rummelige værelser, som alle er luksuriøst indrettede. Her finder du lækre senge, et flot badeværelse med både brusebad og badekar, aircondition, fladskærms-tv og gratis WiFi. Fra vinduet har du en fantastisk udsigt til golfbanen og den hyggelige landsby. Værelserne giver dig alle muligheder for at slappe af og bare nyde dit ophold på Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort.

Forplejning

Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort byder på en overdådig morgenbuffet, som serveres i den lækre restaurant L’Olivera. Her kan du nyde din morgenmad i en lys og moderne indrettet restaurant, hvor du har god plads til at slappe af og lade op til dagens golfoplevelse.

Om aftenen serverer restauranten lækre gourmetretter i restaurant L’Olivera, der har specialiseret sig i at lave lækre klassiske retter i nye versioner. Derudover serveres der lækre specialiteter fra Middelhavsområdet, som altid bliver lavet af friske, lokalt producerede råvarer.

Ønsker du at spise dine måltider i solen, har restauranten også en hyggelig terrasse, hvor du kan nyde varmen og en fantastisk udsigt over golfbanen.

Hvis du ønsker en helt speciel oplevelse, kan du bestille en middag i det gamle slot fra det 13. århundrede, som ligger i landsbyen. Her serveres der en lækker gourmetmiddag i elegante omgivelser. Denne oplevelse vil du sent glemme!

I Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort hyggelige vinbar, kan du nyde et lækkert glas vin eller en kold drink foran den åbne ild i pejsen, som en god afslutning på dagen.

Spa og wellness

Resortets lækre spaområde er beliggende i en gammel vinkælder, som er blevet renoveret, så den i dag indeholder et helt fantastisk spaområde, mens du stadig har fornemmelsen af den flotte, gamle vinkælder. Spaområdet byder på en lækker swimmingpool, flere saunaer og dampbade. Derudover tilbyder hotellet en lang række massage- og skønhedsbehandlinger, som du kan forkæle dig selv med. Vil du hellere være udendørs, har hotellet et flot swimmingpoolområde, hvor du kan nyde solen og en kølende svømmetur.

Er du på jagt efter et golfophold i Spanien, hvor du virkelig bliver forkælet, og hvor du kan spille en flot parkbane, er Peralada Wine Spa & Golf Resort det perfekte valg for dig.

Vi ønsker Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort stort tillykke med de 25 år jubilæum.

Golfpakker til Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort