Vi har netop besøgt et af Europas ældste og flotteste golfresorts. Royal Bled Golf i Slovenien er fra den ypperste golfhylde og det kan næste ikke gå hurtigt nok med at tilføje den til din bucket-list!
Royal Bled Resort er den ældste og største golfbane i Slovenien og kan dateres helt tilbage til 1937. Mange golfere, som har besøgt banen, mener, at det er en af de flotteste baner i hele Europa og vi kan kun give dem ret. Anlægget omfatter 18 hullers banen Kings Course og 9 hullers banen Lake Course, som tiltrækker både amatører og professionelle fra hele verden.
Royal Bled golf resort ligger kun 20 min. fra Ljubljana centrum og 15 min. fra Ljubljana lufthavn. Her venter dig en af de mest utrolige golfoplevelser du overhovedet kan få. Sjældent har vi set et anlæg der oser af så meget kvalitet. Alt fra det lækre klubhus med 14 unikke værelser, til omklædningsrummet hvor du får eget navn på dit skab og et træningsanlæg og driving rangen med bolde stablet i pyramider.
Deres stjernekok Mirko Stojic har tidligere arbejdet på Noma så der er garanti for god mad hvis du besøger Royal Bled Resort!
Selve banen er en mesterskabsbane og har nogle utrolige smukke og udfordrende golfhuller. Fx er hul 10 et kort par 3 med en ø-green, hul 14 og hul 16 er adskilt af vand fra tee til green og fra alle banens huller har du den vildeste udsigt til de smukke bjerge.
Vi kan varmt anbefale en tur til smukke Slovenien og Royal Bled Resort.
Fakta om Royal Bled Resort
- 1100 km fra fra Hamborg
- 16-19 grader varmt pt
- Vindstille
- Golfpakke fra 300 € med fri golf!!!
- 15/20 min fra lufthavnen og Ljubljana