De Kanariske Øer tiltrækker mange golfspillere som du og jeg, men også elitespillere finder vej hertil, idet øerne tilbyder de bedste træningsmuligheder i Europa. Det milde klima kombineret med flotte og udfordrende golfbaner har gjort De Kanariske Øer til et trækplaster for golfspillere af enhver kaliber.
Flere og flere danskere vælger De Kanariske Øer som mål for deres golfrejse hen over vinteren eller forår. De fleste er derfor bekendte med, at der er flotte golfbaner på De Kanariske Øer, men hvad de færreste ved er, at mange af dem er designet af de verdenskendte golfspillere Severiano Ballesteros og José Maria Olazábal eller af de internationale anerkendte golfarkitekter Juan Catarineu, Blake Stirling og Marco Martín.
Skulle du have behov for et break fra golfen, har øerne utallige attraktioner at tilbyde. Det milde klima, de mange solskinstimer, de vidtstrakte strande, den rige kulturarv og den henrivende og smukke natur samt de mange flotte golfbaner har medført, at De Kanariske Øer med rette har fået tilnavnet ”Europas Hawaii”
Er du til afslapning efter din golfrunde, så kan du benytte dig af de mange strande på øerne. I og omkring Maspalomas på Gran Canaria finder du langstrakte strande med bølgende klitter og blåt hav så langt øjet rækker. Kombineret med muligheden for lange gåture langs vandet er Maspalomas perfekt for at bade, dase og sole sig.