Båstad Golfklubb

Kongelig golf i tennismekka

Den gamle danske by Båstad på den svenske vestkyst tiltrækker både tennisspillere og golfspillere i stor stil

En lille badeby, Båstad, på den svenske vestkyst nogenlunde midtvejs mellem Varberg og Malmö rangerer som den absolut største turistmagnet på Bjärehalvøen, som længe har været berømt naturskønhed, dramatiske landskaber og fremragende mad, men ikke mindst for tennisturneringen Swedish Open, som i dagene 8.-21. juli blev spillet for 77. gang på Båstad Tennis Stadium - nordens største udendørs tennisanlæg, som har gjort Båstad til et unikt tennismekka.

Blandt vinderne af herresingle i Swedish Open har været legender som Ken Rosewall, Manuel Santana, Roy Emerson, Ilie Nastase, Stan Smith, Bjørn Borg, Mats Wilander og Rafael Nadal, mens Serena Williams har været det største navn som damesinglevinder. Danske Caroline Wosniacki deltog i Swedish Open i både 2011, hvor hun blev skadet, og 2017, hvor hun tabte finalen.

I år fik den nye danske komet på damesiden, juniorverdensmesteren Clara Tauson, et wild card til Swedish Open, hvis første vinder i damesingle iøvrigt var en dansker, Hilde Sperling i 1948.

Båstad kommune (den nordligste og mindste kommune i Skåne len) huser kun 14.000 faste indbyggere, men i juli og august femdobles befolkningen til 70.000, fordi både svenske og udenlandske
turister strømmer til Bjärehalvøens herligheder.

Navnlig byen Båstad har altid tiltrukket både svenske og danske kongelige personer, sportsstjerner og kendisser, der først og fremmest nyder livet på det ikoniske Hotel Skansen på Sveriges Riviera - Malenstranden i Båstad by, den længste sandstrand i Sverige.

Meget passende hedder Hotel Skansens søsterhotel i Båstad, Hotel Riviera Strand, som lige så passende ligger på Rivieravägen. Begge disse hoteller hører til kæden Gram Great Ambiance Hotels, der også inkluderer Torekov Hotel i en anden, nærliggende badeby ud til Kattegat, Torekov. Hotel Skansen ligger side om side med tennisanlæggets center court og huser derfor tennisstjernerne,
når Swedish Open spilles.

Dynamisk ophavsmand

I dag består Hotel Skansen af hovedbygningen, vinterhaven, tennispavillionen og kongresbygningen med tilsammen 172 værelser. Den rustikke hovedbygnings historie daterer sig helt tilbage 1877, hvor den blev opført som et kornmagasin, der i 1920'erne blev ombygget til hotel for prominente bade- og tennisgæster. Allerede da havde det tidligere fiskerleje Båstad skrevet svensk badehistorie ved at bygge et badehus på samme sted ude i vandet, hvor hotellets badehus står i dag.

Hotel Riviera Strand blev opført i 1930'erne som badehotel i en blanding af nyklassisisme og funkis, og denne stil blev bevaret indtil 1995, hvor hotellet blev opkøbt af lokale forretningsfolk, som ombyggede det til et familiehotel i art deco-stil. Hotellet har i dag 145 lejlighedssuiter med tilsammen 650 senge.

Manden, der gjorde Båstad kendt som både bade- og tennisby, var den dynamiske forretningsmand Ludvig Nobel, bror til Alfred Nobel, dynamittens opfinder, som senere lagde navn og penge til Nobelprisen. Ludvig Nobel opkøbte i 1920'erne et antal villaer og markområder i den vestlige del af Båstad, fordi han ville udvikle Båstad til et badested med internationalt ry. Det lykkedes for ham, fordi han blandt andet opførte det eksklusive Hotel Skånegården og fire tennisbaner med tilskuerfaciliteter. Hotel Skånegården er i dag omdannet til eksklusive lejligheder.

Når engelske tennisgæster i receptionen på Hotel Skånegården spurgte, hvor byens golfbane lå, lød svaret til deres store forbavselse, at en sådan ikke fandtes, hvorfor Ludvig Nobel tilbød dem at betale en taxi til golfbanen Falsterbo i Skanör syd for Malmø - over 100 kilometer væk. Det blev ret hurtigt en dyr fornøjelse for Ludvig Nobel, som derfor i stedet begyndte at spekulere på at anlægge en golfbane og oprette en golfklub ved Båstad. I sommeren 1928 fandt han et passende sted i
landsbyen Broarp syv kilometer vest for Båstad, hvor nogle landbrugsejendomme var til salg. Dem købte han ved en offentlig auktion for 65.000 kroner og hyrede de engelske banearkitekter Hawtree og Taylor til at tegne Sveriges kun anden 18-hullers-bane, et projekt, der skulle koste 200.000 kroner.

Kongelige åbningsslag

20 får af Oxforddown-racen var de første greenkeepere, indtil banen blev åbnet i foråret 1930, hvor kronprins Gustav 5. Adolf slog det første slag og deltog i åbningsmatchen sammen med sin lillebroder, prins Sigvard. Denne var nevø til den danske prinsesse Margrethe, som jo senere blev dansk dronning. Da prins Sigvard i 1934 giftede med den ikke-kongelig tysker, Erica Patzek, mistede han sin prinsetitel, antog den svenske kongeslægts navn Bernadotte som sit efternavn og skabte sig et godt ry som designer. Bl.a. designede han Margretheskålen, opkaldt efter hans danske niece.

Med åbningen af de 18 golfhuller i Broarp blev det ikke kun tennisentusiaster, der valfartede til Båstad i sommermånederne. Det samme gjorde golfentusiaster, og dermed startede en udvikling, som siden gået så meget fremad, at Bjärehalvøen trods sine beskedne størrelse på kun 218 kvadratkilometer i dag nærmest bugner af golfbaner med hver sin unikke beliggenhed og med tilsammen 126 huller, henholdsvis seks baner med 18 huller, en med 12 huller og en med 6 huller.

Mest tiltrækningskraft har Båstad Golfklubb, fordi den - som den eneste på Bjärehalvøen - råder over to 18 hullers-baner. Den første bane skiftede navn til Gamla Banan, da klubbens anden 18 hullers-bane blev indviet 60 år efter åbningen af den første - altså i 1990. Her slog den kong Carl 16. Gustav, det første slag - ligesom hans far gjorde som kronprins i 1930, da den første bane blev åbnet. Carl 16. Gustav blev konge i 1973, da hans far, Gustav 6., døde.

Stubmølle-vartegn

Det er således bogstaveligt talt to kongelige baner, man spiller i Båstad Golfklubb - men to meget forskellige af slagsen. Den svenske banearkitekt Tommy Nordström designede Nya Banan, som blev en helt anderledes sag end den klassiske parkbane, briterne Hawtree og Taylor tegnede 60 år tidligere. Hawtree & Taylor-banen blev hurtigt populær i kraft en årlig golfuge, som i øvrigt har fundet sted lige siden. Forskellige kendte spillere, svenske som udenlandske, blev i starten indbudt til golfugen som hold på fire damer og fire herrer, og det betød blandt andet, at to af Europas bedste spillere på den tid, englænderne Henry Cotton og Percy Allis, deltog i den anden udgave af golfugen.

Den første store turnering på banen, det internationale svenske mesterskab, fandt faktisk allerede sted i åbningsåret. Siden har banen lagt græs til mange internationale og nationale mesterskaber. I juni i år gjaldt det f.eks. ESGA Masters, et holdmesterskab indenfor European Senior Golf Association.

Der venter en hyggelig og forholdsvis kort bane, når man står på 1. tee på Gamla Banan side om side med klubbens vartegn, en stubmølle fra 1767, en af Sveriges ganske få tilbageværende stubmøller fra den tid. Møllen stod oprindelig i Jonstorp, men blev i 1885 flyttet til Saxtorp, hvor den stod, indtil den i 1932 havnede i Båstad Golfklubb som en smuk baggrundskulisse for 18. green.

Fra bagerste tee (hvid) måler banen kun 6030 meter og fra forreste tee (rød) kun 4751 meter, så længderne afskrækker altså ikke i forhold til banens par, 72. Vandhazarder i spil findes stort set ikke, og brede fairways øger spillevenligheden yderligere. Til gengæld volder 170 bunkers problemer, fordi de ligger som strategiske forhindringer både på fairways og omkring greens, hvor der også findes diverse græspukler. Dertil kommer, at syv af hullerne har out of bounds-pæle i den ene side fra tee til green. Man slutter faktisk runden med det mest spændende hul, par 5, hvor man står på et højtliggende stendige-teested i skoven og slår drivet ud gennem en smal passage i træerne. Det er i hvert fald ikke her, man skal kikse drivet, hvis man har spillet de første 17 huller tilfredsstillende! Indspillet til greenen med den gamle stubmølle som baggrund er intet mindre end fascinerende.

15 meters terrænfald

Mens der kun er få kuperinger på Gamla Banan, byder Nya Banen til gengæld på mange kuperinger. Det gælder allerede på 1. hul, par 3, hvor terrænet falder 15 meter fra tee til green, et svært startslag, uanset det blæser fra vest/venstre eller fra øst/højre.

På 4. hul, par 4, er en sø i spil i venstre side af fairway for de langtslående, inden hullet slutter med en højtliggende, lille green. 5. hul, par 5, spiller man med et vandløb langs venstre side, inden tredjeslaget skal krydse vandløbet og ramme endnu en lille, højtliggende green.

På 7. hul, par 4, slår man drivet ned på fairway i bunden af en dal foran en sø, inden man står foran et andetslag op til en green, der grænser op til søens bagkant. På 9. hul, par 4, sender man drivet op ad bakke. Bolden skal helst nå dogleg-knækket mod højre, for ellers står man med et blindt andetslag.

Derefter følger fire flade, rent uproblematiske huller, indtil en tværgående på 14. hul, par 5, kræver stor opmærksomhed i andetslaget. Den sidste større test udgøres af greenen på 17. hul, par 5, fordi en trekantet sø garderer både venstresiden og forsiden af greenen. Det gør indspillet ekstra svært, at greenen nærmest har form som en omvendt dyb tallerken.

Men der er ikke kun terrænmæssig stor forskel på Gamla Banan og Nya Banan. Det gælder også med hensyn til deres greens. Mens de gamle greens er forholdsvis flade og dermed let læselige, er de nye greens temmelig kuperede - faktisk så meget, at man mange gange skal være glad for at to-putte, selvom bolden ikke ligger særligt langt fra flaget!

De kuperede fairways og greens gør sammen med par 71, at Nya Banan betragtes som væsentlig sværere end Gamla Banan, som ellers har par 72 og er 39 meter kortere end Nya Banan. Et markant fællestræk for begge baner er, at flere fairways- og greenbunkers omkredses af saftige roughbræmmer, hvor man helst ikke skal lande sin bold.

Ingen sponsorreklamer

Gamle golfklubber holder heldigvis på formerne, og det gør Båstad Golfklubb også. Således findes der ikke én eneste reklame på de to baner, en sjældenhed i dag, hvor iøjnefaldende sponsorreklamer ikke just forskønner teestedskiltene. Sådanne reklamer har Båstad Golfklubb aldrig tilladt - og kommer heller aldrig til at gøre det.

Det er simpelthen en lise for sjælen at spille heldagsgolf - to kongelige runder - i Båstad Golfkubb uden at blive forstyrret af kommercielle interesser. Derfor er det forståeligt, at mange, ældre sjællandske golfspillere med veneration for golfens oprindelige sjæl finder vej til Båstad via Øresundsbroen eller færgeturen Helsingør-Helsingborg. Malmø ligger 100 kilometer fra Båstad, Helsingborg kun 70 kilometer.

Noget sværere er det for jyder, som enten har en lang køretur over Fyn og Sjælland eller en lang Stena Line-færgetur over Grenå-Varberg. Heldigvis bliver det lidt lettere for midtjyder at komme til Båstad i det nye år, hvor Stena Lina sejler fra Grenå til Halmstad i stedet for til Varberg. Det betyder, at der kun bliver 35 minutters bilkørsel til Båstad i stedet for - som nu - 75 minutter.

Den danske interesse for Båstad hænger måske også sammen med, at byen faktisk var dansk i gamle dage, da Skåne som bekendt var en del af det danske kongerige. Det var Harald Blåtand, der helt tilbage i år 980 tilkæmpede sig magten over både Skåne, Halland og Blekinge, en magt, som Svend Tveskæg stadfæstede. I flere hundrede år var Malmø faktisk Danmarks næststørste by, mens Lund var Danmarks ærkebispesæde. Først i 1658 måtte Danmark ved »Freden i Roskilde« afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige efter nederlag i Første Karl Gustav-krig. Båstad nævnes første gang i 1450 og fik dansk stadsret i 1462. To gange - i Skånske Krig (1675-1679) og i Store Nordiske Krig (1709-1721) - forsøgte Danmark at genvinde Skåne, men det mislykkedes - desværre.

Læs mere om Båstad Golfklubb


Artiklen er skrevet af journalist Jens Christensen, der har skrevet om golf i Danmark og world wide siden 1966, hvor han selv begyndte at spille golf i Silkeborg - byen, hvor Danmarks største golfspiller gennem tiderne voksede op. Jens Christensen skrev i 1998 bogen »The Great Dane« om netop Thomas Bjørn. I 25 år arbejdede Jens Christensen for Dansk Golf Unions blad, Dansk Golf. I dag arbejder han for både GOLFavisen, en månedlig tabloidavis, og for GOLFmagasinet, et månedligt magasin.