Krigshistorisk bagtæppe

Som golfnation er Belgien en forholdsvis ny destination, men i næsten alle regioner i landet konfronteres man med den dramatiske krigshistorie helt tilbage fra Napoleons-tiden og sågar den romerske kejser Karl den Store

Med kun en dagsrejse i bil fra Danmark er Belgien lidt uretfærdigt undervurderet som golfnation, hvilket formentlig kan forbindes med tidligere tiders mangel på professionelle topspillere.

Men sådan er det ikke mere. Navne som Thomas Pieters, Thomas Detry og Nicolas Colsaerts repræsenterer ofte Belgien i toppen af DP World Tour-turneringer, og med 90 golfbaner og 76.000 medlemmer i Royal Belgian Golf Federation er der et godt potentiale både for sportslig udvikling og en status som attraktiv turistnation.

Vælger man en golftur til Belgien, vil man i næsten alle regioner i landet blive konfronteret med den dramatiske krigshistorie, der går tilbage til Napoleons-tiden i 1800-tallet og sågar helt tilbage den romerske kejser Karl den Store, der som den første germanske fyrste blev kronet som kejser i Romerriget i år 800.

Den dramatiske historie skyldes det belgiske områdes beliggenhed som en europæisk korsvej, der har oplevet en lang række folkevandringer og kulturelle påvirkninger. Som en provins i Romerriget blev området opkaldt efter den keltiske stamme belgerne.

Tysk og hollandsk præg

Karl den Store døde i øvrigt i den tyske grænseby Aachen kun 15 kilometer nord-øst for Golf Henri-Chapelle, et charmerende belgisk golfresort med beskedne 11 værelser, konferencelokaler og attraktive klub- og restaurantlokaler.

Langt hovedparten af greenfeegæsterne på Henri-Chapelle er tyskere, men også mange hollændere finder vej hertil – bl.a. fordi søster- og naboklubben er International Golf Maastricht på grænsen mellem Belgien og Holland.

Henri-Chapelle – eller på dansk Henrik-kapellet – er ikke meget mere end en landsby i Wallonien, nærmere betegnet Herve-regionen med den store Henri-Chapelle American Cemetery Memorial, en krigskirkegård med ikke færre end 7.992 amerikanske soldater, der faldt under Anden Verdenskrig.

Ved navngivningen af de tre golfbaner på Golf Henri-Chapelle blev der også skelet en del til det historiske. Den ene af de to 18 hullersbaner er således døbt Le Charlemagne, det fransk-engelske navn for det latinske Carolus Magnus (Karl den Store). Resortets 9 hullersbane hedder kort og godt Kapellet, mens den anden 18 hullersbane er tildelt det mere fredelige navn Les Viviers – Fiskedammene.

Kuperet landskab

Les Viviers er resortets mesterskabsbane og så ubetinget den bedste med en samlet længde på 6.057 meter fra backtee. Det er dog ikke længden, der tager pusten fra spillerne, men derimod det voldsomt kuperede landskab, som gangbesværede nødvendigvis må bruge en buggy for at tackle bare nogenlunde inden for normal tid.

De stejle bakker gør, at man på en meget stor del af hullerne spiller enten stejlt op ad bakke mod greens uden udsigt til flagets bund, eller også spiller man stejlt ned ad bakke med en betagende udsigt som den naturlige gevinst ved at spille banen.

På flere af hullerne er der udsigt mange kilometer i det fjerne over Venn-Eifel og Signal de Botrange, der med 700 meter over havets overflade er de højeste punkter ikke blot i Ardenner-bjergene, men i hele Belgien.

Det er en par 73-bane med kun tre par 3-huller, af hvilke de to har voksne længder på henholdsvis 193 og 202 meter. To af de fire par 5-huller er over 500 meter, mens par 4-hullerne til gengæld har beskedne længder med hul 17 på 385 meter som det længste.

Layoutet i de stejle bakker fører naturligt til mange skrå fairways og kuperede greens, så oplevelsen ved at spille banen kan vel nærmest betegnes som en blanding af gyseragtig spænding og et lotterispil.

Par 4-hullet 4 på beskedne 294 meter fra backtee og skarpt dogleg venstre er et decideret risk and reward-hul, der godt kan fortjene betegnelsen signaturhul for banen, mens par 4-hullet 10 og par 3-hullet 11 er de bedst layoutede med vand i spil – og par 5-hullet 13 det hul på banen med den smukkeste udsigt.

På den negative side tæller de meget ujævne buggystier, hvilket formentlig skyldes, at buggykørsel ikke er tilladt på fairways, men kun på stier og i høj rough. Heraf slitagen.

En overkommelig bane

Le Charlemagne-banen lever ikke helt op til det ambitiøse Karl den Store-navn, men er nærmest med sine kun 4.926 meter fra backtee en mellemting mellem en mesterskabsbane og en god 9 hullersbane.

Med andre ord, så er det en meget overkommelig bane, hvor de fleste mellemhandicappere har en god mulighed for at få styrket selvtilliden ved at kunne slå på green i to slag på de fleste af par 4-hullerne, der kun i fire tilfælde er over 300 meter.

Desuden ligger banen i et åbent terræn med nogle bløde bakker, der er langt mere spillevenlig for eksempelvis pensionister og gangbesværede spillere.

Kvaliteten på de langsomme og langhårede greens er meget svingende, og på hullerne 1 til 3 og igen fra 13 til 18 er de decideret dårlige, mens hullerne 4 til 12 er acceptable. Det må formodes, at det for det meste skyldes de igangværende reparationsarbejder på banen.

Læs mere om Golf & Country Club Henri-Chapelle

Golf & Hotel de Pierpont

Mindre end en times kørsel fra Henri-Chapelle og tæt på historiske Waterloo ligger i landsbyen Les Bon Villers resortet Golf & Hotel de Pierpont med 27 huller etableret for 30 år siden i et åbent landbrugsland.

Historisk bevidste rejsende vil nok vide, at det var i Waterloo, at den franske kejser Napoleon Bonaparte i 1815 led sit endelige nederlag, da han blev besejret af en hær sammensat af briter, tyskere og hollændere under ledelse af hertugen af Wellington, general Arthur Wellesley. Napoleon blev herefter afsat og sendt i eksil på øen Sankt Helena i Sydatlanten.

Resortet er indrettet i et gammelt herregårdssæde, hvor der i hovedbygningen fra det 17. århundrede er indrettet 21 hotelværelser, proshop og kombineret klubhus og restaurant. Som gæst på resortet kan man også få adgang til at spille på det nærliggende Golf Chateau de la Tournette, der er et af landets bedste anlæg med to mesterskabsbaner.

Challenge Tour-besøg

Banen er tegnet af den hollandske arkitekt Johan Dudok Van Heel, der har fået frie hænder til at beplante det forholdsvis flade og vindomsuste areal med 58.000 træer, så den med tiden har fået karakter af en åben parkbane med brede fairways – og meget lange huller, der er en mesterskabsbane værdig.

Resortet har hollandsk ejer og en skotsk manager, der kan berette, at Challenge Tour-spillerne i 2015 følte sig maksimalt udfordret. Resortet havde også besøg af European Senior Tour i 2003.

Fra backtee måler banen 6.338 meter, men den er ikke meget kortere fra de to næste herre-teesteder på 6.262 og 5.851 meter, mens damerne kan vælge mellem 5.356 og 4.906 meter.

Banens tekniske kvalitet er helt i top med fantastiske fairways og store, hurtige greens. Der er stort set ingen dogleg-huller, og på blæsende dage fra vest spilles der enten i mod- eller medvind.

Hvis man ser bort fra hullerne 1, 8, 9 og 10, er der stort set ikke vandhazarder i spil på den lange bane, hvor den største sø med masser af ænder – også på fairways – er placeret parallelt mellem hullerne 1 og 10, så der hverken kan hookes eller slices.

Karakteristisk for banen er nogle meget lange par 4-huller, hvor fire af dem er et pænt stykke over 400 meter, vel at mærke fra både sort teested (backtee) og hvidt teested. Banens længste hul er par 5-hullet 11 med 510 meter – direkte op i vestenvinden!

Efter et svært indspil over et strafområde på par 4-hullet 8 på 427 meter afsluttes de første ni huller med banens fremragende signaturhul, et par 3-hul på 189 meter med et diagonalt strafområde lige før green, der heldigvis er af voksen størrelse.

På det hul er der mange spillere, der vil møde deres golfmæssige Waterloo!

Læs mere om Golf & Hotel de Pierpont


Historien er leveret af Frits Christensen, der er redaktør af GOLFavisen og GOLFmagasinet. Han har en fortid som mangeårig sportsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, men har de seneste 10 år skrevet om golf i både JP, Golfavisen og Golfmagasinet – og er bl.a. forfatter til bogen fra 2010: ”Tiger Woods – Storhed og fald.”