Lis Locht besøger Ledreborg Palace Golf Club

NordicGolfers.com ambassadør Lis Locht har spillet en runde golf i Ledreborg Palace Golf Club

Ledreborg Palace Golf Club i Lejre på Sjælland er en udfordrende golfbane designet af Sir Nick Faldo, som den eneste i hele Skandinavien. Vores ambassadør Lis Locht har besøgt golfklubben og spillet en runde golf. Læs hendes anmeldelse her.

Anmeldelse af Ledreborg Palace Golf Club:

Vi fik en meget venlig modtagelse - Både i restauranten og i proshoppen. Vi var kommet i god tid, så vi spiste frokost inden vi skulle spille. Vi fik noget fantastisk lækkert smørrebrød til en yderst rimelig pris.

Golfbanen, som er Danmarks eneste Nick Faldo-bane, er meget velplejet, men gav os mange udfordringer, især når det er første gang man spiller banen, da der er en del blinde slag. Desuden skal man holde sig væk fra roughen, som var meget høj og tæt, så det er om at placere sig rigtig på fairways, for ikke at ruller ud i det. Ligeledes er der et rigt antal bunkers på golfbanen (118), som efter sigende er det typisk for en Nick Faldo-bane, så det er ikke nemt at spille en runde, uden at besøge én eller flere af disse.

Greens var rigtig flotte, let kuperede og udfordrende, men bolden trillede retfærdig. Hvis man ikke er for godt gående, kan de anbefales at leje en buggy, da der er langt at gå mellem hullerne, samtidig med at golfbanen er kuperet. Det er i øvrigt Danmarks største golfbane målt på det areal den dækker.

Men alt i alt en rigtig god oplevelse, det var en fornøjelse at spille golfbanen, selvom den var svær – vi kommer meget gerne igen. Golfbanen er helt klart et besøg værd.

Book tee off i Ledreborg Palace Golf Club