Danmark var repræsenteret med mindst en deltager, da en ny amatørturnering i 2019 blev afviklet på Mallorca.
Trickshot-mesteren Karsten Maas med en plads i Guinness World Records for et slag på 165 meter med en golfkølle på 4,37 meter, var med til at markere Lindner Mallorca Golf Trophy, som også danske amatørspillere kunne tilmelde sig.
Turneringen blev afviklet på to af Mallorcas allerbedste golfbaner, Son Gual-banen nær lufthavnen og den tidligere Poniente-bane, der efter gennemgribende renovering er blevet til T-Golf & Country Club.
Begge baner er tyskejede lige som golfhotellet Lindner Golf & Wellness Resort Portal Nous – opkaldt efter lystbådehavnen af samme navn tæt på Palma og i øvrigt beliggende i sammenhæng med Bendinat-golfbanen.
Den eksklusive amatørturnering i marts 2019 markerede ikke blot en gennemgribende renovering af T-Golf & Country Club, men også af det firestjernede Lindner-hotel for ikke mindre end 50 mio. kr.
Renoveringen af hotellet er sket hen over vinteren med 10 nye værelser og resten redesignet og renoveret i den for hotellet velkendte Afrika inspirerede stil.
Med til nyhederne på hotellet hører også en decideret golf-concierge desk, hvor man kan blive opdateret på alt omkring golfbanerne på Mallorca inklusive booking af tee times og transfers.
Nye og ombyggede lounger vil blive etableret, og den tidligere morgenmads-restaurant bliver omdannet til et vinotheque med speciale i lokale vine og tapas.
Hotellet kan naturligvis også byde på spa og wellness med sauna og både udendørs og indendørs pool, dampbad, jacuzzi, massage og fitnesslokale. Det 500 kvadratmeter store wellness-område går under navnet Bahari Beauty & Spa og dækker to etager. Bahari er swahili-sprog og betyder havet.
Bendinat-banen ved hotellet er en 18 hullers par 70-bane tegnet af englænderen Martin Hawtree, men den overgås i kvalitet af de to andre baner, Son Gual og T-Golf & Country Club.
Son Gual-banen nær Palmas lufthavn regnes for en af Mallorcas absolut bedste baner, der kostede 225 mio. kr. at bygge, da den blev etableret i 2007 af en tysk investor. Kort tid efter åbningen blev den af Golf World rangeret som Mallorcas bedste og Spaniens niende bedste bane.
T-Golf & Country Club
Mange danskere kender måske den gamle Poniente-bane tæt på Western Water Park en halv snes kilometer fra Palma som en noget forfalden og ikke særlig spændende golfbane.
Sådan er det mildt sagt ikke længere, selv om baneanlægget under det nye navn, T-Golf & Country Club, endnu ikke er helt færdigrenoveret efter den voldsomme ansigtsløftning, stedet har gennemgået i de seneste to år fra 2016 til 2018.
Eksempelvis arbejdes der stadig på etablering af driving rangen og udskiftning af taget på den gamle finca, som er forvandlet til et eksklusivt klubhus med en klasserestaurant og tagterrasse med udsigt over en fremragende golfbane delvist etableret i et højtbeliggende parkområde og et lavtliggende landbrugsareal.
Landbrugsejendom
I begyndelsen af 1970’erne var Poniente-fincaen en landbrugsejendom med køer, får og høns på store områder med planteavl. Før 1978 blev den opkøbt af de to spanske familier, Dameto og Jimenez, der bad englænderen John Harris tegne en 18 hullersbane.
Faktisk var det samme englænder, der for mere end 50 år siden slog de første streger til den bane i Silkeborg, som Frederik Dreier senere fik kredit for at have tegnet.
Efter nogle år med svigtende besøg blev Poniente-banen opkøbt af tyskeren Heiner Tamsen, der satte den spanske chefgreenkeeper Pepe Hinarejos i spidsen for den gennemgribende renovering, der knap er slut endnu.
-Jeg har arbejdet i 15 år på flere topbaner på Mallorca og kunne straks se, at der skulle ske noget drastisk her, hvor der næsten ikke var vand i spil, kun på to-tre af hullerne, siger Pepe Hinarejos.
-Men heldigvis fandt vi John Harris’ originale tegninger, der aldrig var blevet ført ud i livet. Det har vi nu gjort med det resultat, at der er hele 15 søer i spil, lige som vi har arbejdet meget med greens, der nu er de største på hele Mallorca, siger Pepe Hinarejos, der ikke uden grund er meget stolt af det arbejde, der er blevet lavet gennem de to seneste år.
Udsigt til bjergene
Mens de første og sidste huller spilles i det lave tidligere landbrugsareal, ligger de mest spændende huller i det højtbeliggende parkområde, hvor der fra flere af hullerne er en fantastisk udsigt til Tramuntana-bjergene.
Efter renoveringen og navneskiftet er det i høj grad en mesterskabsbane med fire teesteder og 6.426 meter fra backtee, der i dette tilfælde er hvid.
Runden indledes med et par 4-hul ned ad bakke, hvor der er en sø i spil i venstre side af fairway. Herefter krydses en asfalteret vej over til det 500 meter (gul tee) lange par 5-hul, der ofte spilles direkte op i vestenvind.
Tilbage på den ”rigtige” side af vejen kommer to pænt lange par 4-huller, begge med søer i spil i venstre side, før man kommer op i skoven til hul 5, der går skarpt dogleg højre, så approachslaget ofte skal slås ind over nogle træer.
Par 4-hullet 8 på 365 meter er måske banens smukkeste hul med en formidabel udsigt fra teestedet til Tramuntana-bjergene, og i afslutningen på de første ni huller skal der et voksent slag til over en vandhazard for at nå den højtliggende green 160 meter væk.
Efter hullerne 10 til og med 13 går turen tilbage i lavlandet, hvor der på det 490 meter lange par 5-hul 15 parallelt med hul 2 er en vandhazard i spil i indspillet. Det samme er der på par 3-hullet 16, mens par 4-hullet 17 er et transporthul, indtil afslutningen på den ”rigtige” side af landevejen foran den hyggelige finca.
De kæmpestore greens på alle huller er et helt kapitel for sig. Der er mulighed for mange spændende pindplaceringer, som man kan slå sig på ved run off, hvis man går efter pindene. Hvilket man faktisk er nødt til, hvis man ikke vil tre-putte alt for tit på de kolossalt store ”dansegulve.”
Historien er leveret af Frits Christensen, der er redaktør af GOLFavisen og GOLFmagasinet. Han har en fortid som mangeårig sportsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, men har de seneste 10 år skrevet om golf i både JP, Golfavisen og Golfmagasinet – og er bl.a. forfatter til bogen fra 2010: ”Tiger Woods – Storhed og fald.”
