LYDINGE GOLF RESORT - Et golfresort med vision og gnist

LYDINGE GOLF RESORT - Et golfresort med vision og gnist

DET FAMILIEEJEDE, SVENSKE GOLF-RESORT, LYDINGE, HAR VISIONER OM AT SKABE ET KOMPLET RESORT, RIGT PÅ.....

DET FAMILIEEJEDE, SVENSKE GOLF-RESORT, LYDINGE, HAR VISIONER OM AT SKABE ET KOMPLET RESORT, RIGT PÅ GOLFMULIGHEDER, STEMNINGSFYLDT ATMOSFÆRE OG TALRIGE ANDRE AKTIVITETER. STEDET RUMMER DERMED NOGET FOR ENHVER SMAG OG GOLFSPILLER.

Henover sommeren har der i flere danske golfklubber hængt informationsmateriale om den nye satsning hos Lydinge Golf Resort i Sverige, som har udvidet med en ny hotelfløj og konferenceafdeling, og som er i fuld gang med også at udvide med spa- og wellnessafdeling.

Men det stopper ikke her; for Lydinge, som er et familieforetagende, har en vision om at skabe et komplet resort efter amerikansk forbillede – med boliger omkring banen og en lang række andre aktiviteter ud over golf.

Vi besøgte det visionære resort, der ligger kun cirka 10 minutters kørsel fra Helsingborg.

Se priser på golfophold her

STEMNINGSFYLDT ATMOSFÆRE

Det første, vi bemærkede, da vi rullede ind på området, var det indbydende klubhus med receptionen og restauranten. Her mødte vi det imødekommende og årvågne personale, der gjorde, at vi straks følte os godt modtaget.

Det er åbenlyst, at stedet emmer af god og stemningsfyldt atmosfære og gnist. Vores værelse i den nybyggede hotelfløj var af topkvalitet præget af virkelig gode, rustikke materialer og en stor altan, hvorfra vi kunne se både 1. huls teested samt 9. og 18. green.

Golfpakker til Lydinge Resort

SVERIGES YNGSTE GOLFKLUB-MANAGER

Vi havde sat direktøren for det hele, den kun 27-årige Björn Gibrand, i stævne, og - efter at have nydt godt af de lækre og naturskønne omgivelser - spurgte vi ham, hvorfor man skulle vælge Lydinge frem for en af Sveriges utallige andre gode golfbaner.
Selvsikkert og klar i mælet fremhævede Sveriges yngste golfklub-manager geografien. Han påpegede,
at Lydinge ligger perfekt i forhold til at kunne spille på andre baner også, for eksempel på naturperlen Mölle, Woodlands eller på mesterskabsbanen Barsebäck. Björn Gibrands filosofi er, at de andre baner ikke er konkurrenter, men snarere et rigtig godt supplement til den fuldendte golftur:

“De fleste golfere kan godt lide at spille på forskellige baner, for ingen bane har det hele. Nogle har greens, der er klippet med neglesaks, andre en fantastisk natur, og nogle er bare rigtig sjove - eller måske nemme - at spille på. Lydinge Golf Resort ligger i smørhullet og tilbyder ud over en spændende bane rigtig gode overnatningsmuligheder til en konkurrencedygtig pris samt en hyggelig, familievenlig atmosfære med en god restaurant og flere aktiviteter”, fortæller han.

Der er noget om snakken, for ud over alle golfaktiviteterne i området, er der en lang række spændende udflugtsmuligheder inden for bare 20 minutters kørsel fra Lydinge. For eksempel Knutstorp Racing, Söderåsens Nationalpark og Helsingborgs shopping- og natteliv.

HØJT HUMØR PÅ BANEN

Banen på Lydinge er en reel og spilbar bane i teknisk fin kvalitet, som veksler mellem park- og let kuperede engområder. Man skal forberede sig på mange vandhazarder og på, at vinden kan være i spil på de åbne dele af banen.

Hvis man går til banen med respekt, er det dog absolut muligt at spille de 18 huller med et godt resultat. Min makker for dagen lavede 40 point i forbindelse med første runde og var i højt humør resten af dagen. I højt humør var også de andre danskere, vi mødte på anlægget - hvoraf flere var tilbagevendende gæster.

Lydinge er et golfresort, hvor ’greenfee’-gæsterne dominerer, og som mange tusinde danskere allerede har lagt vejen forbi. Her er noget for enhver smag og udfordringer for enhver type golfspiller uanset handicap. Og overvejer man at komme i gang med at spille golf i Sverige, er Lydinge et oplagt sted at starte.

Ønsker du også at besøge Lydinge Resort så finder du her attraktive golfpakker til Lydinge Resort.

Golfpakke Lydinge Resort

Artiklen er bragt i samarbejde med Rejsemagasinet Vagabond og er publiceret i # 206 - 2021
Tekst: Klaus Adamsen
Foto: Klaus Adamsen og Lydinge Resort

Link: www.vagabond.info