Mallorca som en ø-green

Den private Santa Ponsa II-bane på Mallorca har et spektakulært afslutningshul for aktionærer, aktionærernes gæster, kongelige og kendisser

  1. Golfreiser - Få 3 tilbud på din golftur » 
  2. Nyheter » 
  3. Mallorca som en ø-green

Mange golfbaner slutter med et spektakulært hul, der kræver et frygtindgydende slag til 18. green. Et af de mest spændende afslutningshuller findes på en bane på Mallorca, som ikke ret mange golfspillere kender, Santa Ponsa II, i udkanten feriebyen Santa Ponsa i det sydvestlige hjørne af den populære ferieø.

Når der nærmest er tale om en hemmelig bane, skyldes det, at kun klubmedlemmer og disses inviterede gæster har adgang til Santa Ponsa II. Alle medlemmerne, omkring 700, er nemlig aktionærer, der simpelthen ikke ønsker, at deres golfbane skal belemres med greenfeespillere med konstant slitage af teesteder, fairways og greens til følge.

Da de fleste medlemmer/aktionærer ikke bor på Mallorca, spilles der så få runder på Santa Ponsa II om året, at banen altid er i perfekt stand. Til gengæld får aktionærerne en gang om året en ekstra opkrævning på, hvad det på årsbasis koster at passe og pleje deres eksklusive golflegeplads til perfektion.

Ukendskabet til Santa Ponsa II skyldes først og fremmest, at banen ikke ligger samme sted som den kendte Santa Ponsa I, der blev etableret allerede i 1977 med den italienske banearkitekt Folco Nardi som ansvarlig for layoutet. Dette blev opgraderet af den spanske banearkitekt Pepe Gancedo, inden banen kom til at huse Balearic Open på European Tour hele seks gange mellem 1988 og 1995 - den første gang i øvrigt med Spaniens største golfnavn nogensinde, Severiano Ballesteros, som vinder. Han vandt også turneringen i 1990 og 1992.

Kongelige turneringer

Santa Ponsa II blev åbnet i 1991 med Pepe Gancedo som arkitekt og lagde en enkelt gang lagde græs til den sidste Balearic Open (1995), hvor new zealænderen Greg Turner vandt. Desuden har banen været vært for celebre turneringer som ”International Her Royal Highness Princess Birgitta of Sweden” i årene 1991-2012 og ”International His Royal Highness Juan de Borbón of Spain” i årene 1994-2012.

Den svenske prinsesse, ældste søster til Sveriges nuværende Kong Carl 16. Gustav, har i mange år boet og spillet golf på Mallorca i vinterhalvåret. Juan de Borbón, greve af Barcelona og søn af Kong Alfonso XIII, var også ivrig golfspiller og åbnede derfor med stor glæde en række spanske baner, inclusive Santa Ponsa II, inden han døde i 1993. Prinsesse Birgitta lever stadig - i en alder af 82 år.

Både den engelske prins Andrew, den tidligere spanske premierminister Adolfo Suarez, den amerikanske skuespiller Michael Douglas og den tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer har deltaget i Prinsesse Birgittas og Juan de Borbóns turneringer.

Santa Ponsa II har også huset den årlige internationale velgørenhedsturnering til fordel for The Mentor Foundation, der blev stiftet i 1994 af den svenske dronning Silvia i samarbejde med The World Health Organisation. Denne non-profit fundation hjælper nødlidende børn i fattige lande.

Frygtindgydende ø-green

Det er uden sammenligning 18. hul, par 3, på 166, 140, 115 og 78 meter fra de fire forskellige teesteder, der gør Santa Ponsa II spektakulær. Hullet består nemlig kun af teestederne og en 1.600 kvadratmeter stor ø-green nøjagtigt udformet som Mallorca i en langstrakt sø. Mage til et signaturhul skal man lede længe efter!

Man slår teeslaget ind til ø-greenen fra sydvestsiden, hvilket vil sige, at byen Santa Ponsa ligger i det sydvestlige hjørne, en placering, som i øvrigt er markeret med en stor, rund granitsten.

De beskedne længder fra teestederne til trods har hullet handicapnøgle 7 - en passende indikation af det frygtindgydende slag, man står over for på teestedet, frygtindgydende, fordi man godt ved, at man kan ødelægge en ellers god runde med sit sidste teeslag. Havner bolden i søen omkring Mallorca-greenen, skal man slå et kort, højt tredjeslag fra en dropzone på »fastlandet« i højre side tæt på broen, der giver adgang til ø-greenen. Det slag kan også være en stor udfordring, hvis flaget står tæt på greenkanten.

Dertil kommer, at 18. hul i modsætning til mange af banens øvrige 17 huller ligger i åbent, fladt terræn, hvor vindens retning og styrke påvirker boldens flugt. Derfor drager de fleste spillere som regel et lettelsens suk, når deres teeslag havner på greenen.

Spektakulært par 5-hul

Forud for det spektakulære 18. hul spiller man et næsten lige spektakulært, 17. hul, et par 5-hul på 474, 436, 403 og 388 meter - spektakulært, fordi hullet har tre forskellige fairwaystykker. Det ene af dem ligger i en sø, og et drive, der lander på ø-stykket, gør afstanden til greenen betydeligt kortere, end hvis man bruger de to i længderetningen adskilte fastlandsfairways venstre om søen.

Der er vand i spil på de sidste seks af banens 18 fairways. Det betyder, at alle seks skal spilles med teknisk finesse og taktisk akkuratesse. Ikke mindst gælder dette på 12. hul, par 3, hvor en diagonalgående sø beskytter en ligeledes diagonalgående green.

Til de generelle forhindringer hører en række tværgående stendiger, der giver forskellige fairway-plateauer, ligesom masser af gamle paraply-pinjer langs fairways giver anledning til mange overvejelser og spekulationer, når deres store og brede trækroner mere eller mindre blokerer slagretningen.

Selvom banen kun måler 6.053 meter fra hvid tee og 4.872 meter fra rød tee, skal man absolut ikke forvente at mestre den - hvis man ellers er så heldig at kende et medlem, der vil invitere én.

Det er en hemmelighed, hvorvidt Santa Ponsa II har danske medlemmer. I fald hører disse til højt oppe på den sociale, danske rangstige, for det koster en pæn sum penge både at købe en familieaktie og at betale medlemskontingent.

En familieaktie giver adgang til både Santa Ponsa I, Santa Ponsa II og Santa Ponsa III (9 hullers-bane med par 30) for et årligt kontingent for forældrene på henholdsvis 1.900 og 1.200 euro og for deres børn under 21 år på 400 euro. Dertil kommer, at aktionærerne kan spille 25 runder om året på en nærliggende bane, Real Golf Bendinat, formedelst 22 euro pr. gang. Et års medlemskab af Santa Ponsa Golf Club koster i øvrigt 3.000 euro og gælder kun til spil på Santa Ponsa I.

Et kunstværk i sandsten

Det er i øvrigt ikke kun ø-greenen på 18. hul, der gør Santa Ponsa II-banen spektakulær. Det samme medvirker klubhuset til, idet det udgøres af fire skarpkantede, klippelignende blokke midt på banen. Både væggene og tagene er nemlig bygget i monolistisk form af den populære, lokale sandsten Santanyi. De fire bygninger rummer hver sine faciliteter, spænder tilsammen over 500 kvadratmeter og omgiver en central gårdhave. Store glasfacader forbinder de fire bygninger og gør
fra gårdhaven udsigt til forskellige dele af golfbanen muligt. Tilsammen virker de fire forbundne bygninger nærmest som ét kunstværk i sandsten.

To kendte arkitekter, Guillermo Reynés og Alvaro Perez, fra det førende mallorcinske arkitektfirma Gras Arquitectos har designet klubhuset, hvor nogle af væggene indendørs også er lavet af Santanyisandsten, mens andre vægge til gengæld er bygget af egetræ, som skaber en varm kontrast til de rustikke sandstenvægge.

Klubhuset blev faktisk først opført i 2015. Indtil da havde nogle midlertidige telte fungeret som klubhus!

Læs mere om Golf Santa Ponsa

Artiklen er skrevet af journalist Jens Christensen, der har skrevet om golf i Danmark og world wide siden 1966, hvor han selv begyndte at spille golf i Silkeborg - byen, hvor Danmarks største golfspiller gennem tiderne voksede op. Jens Christensen skrev i 1998 bogen »The Great Dane« om netop Thomas Bjørn. I 25 år arbejdede Jens Christensen for Dansk Golf Unions blad, Dansk Golf. I dag arbejder han for både GOLFavisen, en månedlig tabloidavis, og for GOLFmagasinet, et månedligt magasin.

Skrevet den: 14. juni 2022

Relaterte nyheter

PREMIUM PARTNERS

Denne websiten bruker cookies for innsamling av statistikk.Godkjenn