Meget forskellige baner
De tre golfbaner i resortet er vidt forskellige i både layout og sværhedsgrad. Som nævnt er Son Vida-banen Mallorcas aller første golfbane skabt i 1964 af den britiske arkitekt F. W. Hawtree. Den er dog senere i 2001 blevet redesignet af den kendte tyske banearkitekt, Kurt Rossknecht, hvis nære tilknytning til Arabella-koncernen også har ført til designet af de to øvrige baner, Som Muntaner og Son Quint.
Selv om banelængden er beskedne 5.601 meter og kun har to teesteder (gul og rød), har den to gange i 1990 og 1994 lagt fairways til turneringer på European Tour. I den første af dem vandt den legendariske spanier Severiano Ballesteros Balearic Open efter et omspil på hul 18, der løber fra en bakketop forbi nogle strafområder til green foran Sheraton-hotellet og klubhuset. Omspillet mod svenskeren Magnus Carlsson kan i øvrigt ses på video i klubhuset.
I turneringen fire år senere var det englænderen Barry Lane, der vandt Tourespana de Baleares – også med 19 slag under par lige som Ballesteros.
Et tricky layout
Hvad Son Vida ikke har i længde, har den til gengæld i et tricky layout med smalle fairways gennem dybe dale og nogle vanskelige greens med drilske run off-områder.
Banens mest spektakulære huller er 6, 8 og 16. Par 5-hullet 6 på beskedne 405 meter snor sig smukt ned ad en stejl bakke mellem de mange resortboliger og udsigten til Palma-bugten i det fjerne og den gamle katolske kirke La Seu-katedralen. Hullet har også fået tilnavnet San Francisco med henvisning til byens stejle gader.
Det korte par 3-hul 8 på kun 130 meter fra gul er en langt vanskeligere forhindring, end man umiddelbart skulle tro. Det skyldes ikke mindst en højdeforskel mellem tee og green på 15-20 meter, der gør det svært at finde det rigtige køllevalg. I fugtigt vejr skal man være meget varsom med den stejle nedstigning i en buggy, selv om faldet er afbødet med nogle hårnålesving.
Det ene hul smukkere end det andet afløser hinanden, og pludselig står man ved green på hul 9 og kan kigge op til terrassen på hotellet Castillo Son Vida, der har lagt navn til banen.
Par 4-hullet 15 dogleg højre op ad bakke er et af banenssværeste huller på grund af et no go-område i højre side langt under niveau for fairway.
Herefter står man med endnu en fantastisk udsigt på det korte par 3-hul 16 på 126 meter – næsten en tro kopi af hul 8 med et fald på 15-20 meter ned til en green, men med den væsentlige forskel, at bolden i tilfælde af et for kort slag til havne i en sø.
Mere moderne bane
Med nutidens moderne layouts for nye golfbaner er det under alle omstændigheder en oplevelse at spille Son Vida og leve sig tilbage i fortiden, da teknisk gode slag og god course management var afgørende for udfaldet.
Helt som forventet blev søsterbanen Son Muntaner, der åbnede i 2000 med Kurt Rossknecht som designer, en mere moderne golfbane med fire teesteder og en maksimal længde på 6.305 meter fra hvid tee.
Son Muntaner er flagskibet i de tre Arabella-baner og samtidig det sted på Mallorca, hvor man gør mest for miljøet. For tre år siden gennemgik banen en større renovering med såning af nye græsarter på både fairways og greens, og hullerne 5 og 6 blev redesignet. Det er også her, Arabella-banernes akademi har hjemme.
Banen slynger sig gennem smuk natur og med store strafområder (vandhazarder) i spil på især hullerne 2, 3 og 6, inden man kommer til et par 3-hul 7 med stor niveauforskel mellem tee og green.
Udslagsstedet fra par 4-hullet 17 er spektakulært med et teested højt over fairway, men er man sluppet nådig fra hullet, kan man glæde sig til en endnu større udfordring på det afsluttende hul, der kræver absolut præcision i teeslaget – og tilmed afsluttes med et meget svært approach-slag til green.
Son Muntaner har også den flotteste af alle features beliggende mellem fairways på hullerne 15 og 16. Det er et 1.000 år gammelt oliventræ, Na Capitana (Kaptajnen), der er erklæret fredet og bevaringsværdigt, fordi det er Mallorcas ældste oliventræ.
Sun Muntaner-banen var i 2009 vært for Mallorca Skins Game med verdensnavne som Jose Maria Olazabal, Justin Rose, Martin Kaymer og Robert Karlsson.