Mesterværket af golfens Picasso

La Finca-golfbanen sydvest for Torrevieja på Costa Blanca regnes for den spanske golfarkitekt Pepe Gancedos mesterværk

La Finca betyder bondegården på spansk, men der kan ikke siges at være bare antydningen af bondegård over La Finca Golf & Spa Resort ved Algorfa ca. 15 kilometer sydvest for »danskerbyen« Torrevieja i Valencia-regionen på Costa Blanca – og 45 kilometer fra lufthavnene i henholdsvis Alicante og Murcia. Der er nemlig tale om et 5-stjernet luksusresort med en fremragende 18 hullers golfbane og et supermoderne hotel med 120 værelser og lækre wellness-faciliteter.

Èn af Spaniens største golfbanearkitekter gennem tiderne, Pepe Gancedo – også kaldet golfens Picasso – designede La Finca-banen, der åbnede i 2002, og som betegnes som hans mesterværk blandt andre spændende baner som Santa Ponsa og Canyamel på Mallorca, Golf del Sur og Costa Adeje på Tenerife, El Chaparrel og Torrequebrada på Costa del Sol.

Sidstnævnte var i øvrigt den første bane, Pepe Gandeco designede – helt tilbage i 1969. Han følte sig især inspireret af to andre store banearkitekter, amerikanske Robert Trent Jones Sr. og spanske José Arana, og derfor blev hans banekreationer en spændende blanding af deres ideer – tilsat hans egne erfaringer fra spanske baner, hvor han seks gange vandt det spanske amatørmesterskab og dermed blev historiens mest vindende spiller, hvad angår spanske amatørmesterskaber. Underligt nok blev han aldrig professionel golfspiller, men foretrak en erhvervskarriere – som golfbanearkitekt.

Læs mere og få tilbud fra Hotel La Finca Golf & Spa Resort

Forskellige greens

Brede fairways, med Bermuda-græs, mellem appelsin- og oliventræer   karakteriserer La Finca-banen, og dét er ensbetydende med, at man på mange teesteeder sagtens kan hive driveren frem og fyre den af med fuld kraft.

Til gengæld kræver store og dybe bunkers omkring greens uhyre præcise indspil både længde- og retningsmæssigt. Rent usædvanligt ligner to greens ikke hinanden i udformning, og dét betyder, at man faktisk skal spille banen flere gange, inden man lærer tilstrækkeligt om disse meget forskellige  greens, som er tilsået med Pencross-græs, et kvalitetsstempel, der sikrer hurtige og ensartede putteforhold.

Tre større søer og nogle tværgående vandløb udgør desuden både taktiske og tekniske udfordringer, hvor man skal tænke virkelig sig godt om – inden man slår til bolden. Endelig skal man holde sig fra den korte, men tykke rough, der langt fra er så spillevenlig, som den umiddelbart ser ud til. Det filtrede Bermuda-græs vikler sig nemlig omkring køllehovedet.

Store afvekslinger

Med Mount Escotera som en iøjnefaldende baggrundskulisse ligger La Finca-banen delvis på et kuperet og delvis på et fladt areal mellem Nationalparken Sierras de Carzola og Costa Blanca-kysten med store  terrænmæssig afvekslinger mellem hullerne til følge.

Afvekslingerne illustreres bedst af tre huller i træk på de første ni og de sidste huller, hullerne 5, 6 og 7.

5. hul, par 5, starter på et højtliggende teested, hvorfra det nedad bakker, inden hullet slutter med en flad, aflang ø-green. Fairway snævrer kraftigt ind på den sidste halvdel, der således skal spille med stor omtanke og præcision.

6. hul, par 3, har en langstrakt sø mellem teestedet og den diagonalgående green. Dét betyder et svært teeslag, hvor man uanset vindretningen helst skal slå en let hook, fordi en greenbunker i højre side opfanger et lige slag.

7. hul, et langt par 4 op af bakke og dogleg-højre, kræver to lange, præcise slag. Man afkorter hullet ved at placere drivet i højre side af fairway. Hullet slutter med en kæmpestor, firkantet og flad green, der ligner en bane til britisk græsbowling! Så lang  er denne green, at der kan være tre jern til forskel, om flaget står i forkanten eller bagkanten!

En 90 graders vinkelformet bunker beskytter i øvrigt højresiden og bagsiden af greenen, hvis lige efter sigende ikke findes andre steder i Europa.

Wok-formet green

Banens sværeste hul er 9. , par 4, hvor drivet skal passere en tværgående, vandfyldt grøft med stenvægge, og hvor en bunker venter midt i fairway efter grøften. Kun de langtslående satser på at slå drivet over denne bunker, mens alle andre må vælge at slå enten højre eller venstre om den. En højtliggende, lille, tværgående green gør, at en par nærmest føles som en birdie på dette hul.

Også de sidste ni huller byder på nogle spændende og udfordrende detaljer. Det gælder f.eks. afslutningen på 11. hul, par 5, hvor greenen, efter en fairway ned ad bakke, både beskyttes af en tværgående bæk og af en næsten cirkelrund bunker, der kun brydes af en lille åbning fortil, så lille, at man ikke kan spille fladt gennem den. Bolden skal altså flyve højt ind, og det skal tilmed ske til en stor green i to niveauer – med det bagerste niveau som det højeste.

13. hul, par 3, byder på en vandhazard langs hele højre side og halvvejs bag om en diagonalgående, smal green, inden det gælder 14. hul, par 4 –  banens absolutte signaturhul i kraft af en usædvanlig,  cirkelrund green, formet som en wok, hvor alt hælder mod bunden/midten. Hvis indspillet til denne green havner langt fra flaget, skal man være en pokkers god putter for at kunne nøjes med to slag til at hole bolden! Også drivet på dette hul kræver teknisk kunnen i form af et let hooket drive over en større sø.

Skræmmende hul

Endnu to svære huller slutter runden. 17. hul, par 4 og dogleg-venstre, måler ganske vist kun 323 meter fra backtee, men der alligevel er tale om et hul, som vil skræmme de fleste spillere. Det skyldes, at en vandløb løber parallelt med højre side af fairway, mens en sø afgrænser hele venstre side. De frække – og langtslående – slår drivet tværs over søen direkte efter greenen, en retning, som kræver, at bolden er luftbåren mindst 240 meter. Ganske passende har hullet handicapnøgle 2 trods sin beskedne længde.

18. hul, par 5, er heller ikke særligt let at mestre. En vandfyldt, bred stengrøft truer i drivelængde, så man på teestedet nødvendigvis må vælge, om man vil drive kort af  grøften eller forsøge at passere den. Indspillet til den smalle, aflange green i tre niveauer skal have den rigtige længde, så det rammer det niveau, hvor flaget står. Ellers truer et tre-putt – og  i så fald en ærgerlig afslutning.

Et gigantisk, højtliggende klubhus med alle nødvendige faciliteter blev åbnet i 2011, og derudover suppleres golfbanen – som tidligere nævnt – også af det 5-stjernede, hypermoderne Hotel La Finca Golf & Spa Resort med 120 luksusværelser og spa-faciliteter. Det første/gamle klubhus fungerer i dag som en hyggelig cafe ved siden af 1. tee.

Kilde:  Golfavisen.dk