Norge - Golf ved fjorde og i midnatssol

Der er få ting, der slår at spille på en smuk og enestående beliggende golfbane og muligheden findes meget tæt på os. En undervurderet rejsedestination for danske golfspillere er vores nordiske naboland, Norge. Her kan du spille med udsigt til fjorde og under midnatssolens lys og samtidig opleve den perfekte kombination af golf og natur.

De smukkeste golfbaner i Norge

Det unikke norske landskab er med til at gøre golfrunden sjovere og flottere end nogensinde. Ifør dig et ekstra tørklæde og tag med til disse drømmeagtige golfdestinationer, du aldrig vil glemme.

Kongsvingers Golfklubb

Højst på listen finder vi Kongsvingers Golfklubb, der har vundet prisen som Norges bedste golfbane hele 7 gange. Den kendte svenske banearkitekt Peter Nordwall har designet 18 hullers golfbanen med par 72. Golfbanen strækker sig delvist langs med søen Fløjta, og du er konstant omgivet af betagende bjerge i horisonten.

Efter en lang golfrunde i det fantastiske landskab kan du nyde en god middag på restauranten, der er tilknyttet golfbanen. Du finder Kongsvingers Golfklubb ca. 15 km øst for Oslo.

Bodø GK

Vi tager videre til en anden af Norges helt ekstraordinære golfbaner – Bodø Golfklubb. Golfklubben ligger langt nordpå, små 100 km fra Lofoten. Bodø Golfklubb er Norges største golfklub og ligger helt ud til kysten. 18 hullers golfbanens par er 69.

Golfbanen er meget særpræget, da den er delt op i 2 landskaber. De første ni spilles langs med kysten, øer og bjerge, mens de sidste ni spilles i den norske skov. Om sommeren har du ovenikøbet mulighed for at spille golf under midnatssolen. Er du sulten, anbefaler vi du besøger golfbanens café.

Egersunds GK

I Egersund finder vi en meget kort og dog enestående golfbane. Her kan du spille 9 huller til par 35, og hvad den relativt korte golfbane ikke har i længde, har den til gengæld i skønhed, da den er placeret midt i et klippelandskab. Egersund Golfklubb ligger nemlig i et morænelandskab, som blev skabt under sidste istid for 10.000 år siden. Derfor er jorden ujævn og beklædt med fantastiske klippeformationer, som man finder på Nordbornholm og i den svenske skærgård.

Efter golfrunden kan du spise i klubbens restaurant, eller forlyste dig i Proshoppen. Du kan også bare slutte golfrunden af med at nyde udsigten. Egersund Golfklubb ligger ca. 30 km syd for Stavanger.

Lofoten Links

I det nordligste Norge finder vi den uforlignelige Lofoten Links golfbane. Du spiller langs med havet på denne enestående natursmukke 18 hullers golfbane til par 71. På golfbanen har du frit udsyn mod nord, hvilket bevirker, at du ved midsommer kan se solen hele døgnet rundt. Derudover kan du i efteråret være heldig at opleve Nordlyset, mens du spiller.

Nær golfbanen er der forplejning og overnatningsmuligheder, bl.a. en campingplads. Du kan komme til Lofoten med bil, båd eller fly.

Hos NordicGolfers.com er vi eksperter i at skræddersy golfrejser til Norge. Skal din næste golfrunde spilles under midnatssolen eller i de smukkeste naturomgivelser i Norge?

Læs mere om golf i norge


Artiklen er skrevet af Fredrik Richter, ansvarlig udgiver og chefredaktør på Golfbladet.se; Sveriges største golfmagasin.