Sølvkystens månegolf

Golfreiser - Få 3 tilbud på din golftur »
Nyheter »
Sølvkystens månegolf

Af de godt 11 millioner turister i Portugal hvert år er de knap 80.000 danskere. Det er dog uvist, hvor mange af dem, der kommer for at spille golf.

Men at Portugal er et populært sted for golfturisme – også for danskere - kan der ikke herske tvivl om. Og interessen for golf har været stigende på Den Iberiske Halvø med de seneste års politiske uro i Tyrkiet, Mellemøsten og Nordafrika.

Derfor var det næppe tilfældigt, at en af Europas nyeste og mest spændende golfbaner åbnede i Portugal for fem år siden – i øvrigt kun en måned efter åbningen af Great Northern i Kerteminde.

Navnet er West Cliffs, og den meget udfordrende mesterskabsbane er beliggende tæt på byen Obidos på den såkaldte Silver Coast nord for Lissabon, der snildt kan måle sig med både Lissabon-området og Algarve-kysten, når det kommer til popularitet blandt golfspillere.

Foruden West Cliffs ligger inden for en halv times kørsel også de lidt bedre kendte baner, Royal Obidos, Bom Sucesso og Praia D’el Rey-resortet.

Det er sidstnævnte resort, der også administrerer den nye West Cliffs, der i udbygget stand er planlagt med 360 byggerier (villaer og lejligheder) samt hele to hoteller.

Møde med arkitekten

Da Golfmagasinet besøgte og testspillede West Cliffs, stødte vi undervejs på runden på en kvinde i buggy, der viste sig at være Cynthia Dye, niece til den kendte amerikanske golfbanedesigner, Pete Dye.

Cynthia Dye arbejder for Dye Designs Group, og hun har hovedansvaret for den nye West Cliffs, der er den første Dye-designede golfbane i Portugal.

Den er af Top 100 Golf Courses-skribenten, Andy Newmarch, blevet kaldt for ”Dyeabolsk” (et ordspil for djævelsk) – men også en bane, der minder om Onkel Pete’s design på Whistling Straits i USA.

Cynthia Dye har virkelig haft store udfordringer med at skabe en golfbane i det viltre terræn med udsigt til det ofte frådende Atlanterhavet fra stort set samtlige huller.

At kalde det for West Cliffs Golf Links er en lille tilsnigelse, fordi der ikke er tale om en traditionel links i britisk forstand. Men klitter er der i hvert fald – og det vel at mærke suppleret med klipper (heraf navnet) kombineret med en vild bevoksning af fyrretræer og buskeformationer, der er helt ufremkommelige, hvis man leder efter bolde.

Skandinavisk arkitektur

Planerne for en golfbane i det åbne og øde kystlandskab har eksisteret i 15-20 år, men faktisk var Cynthia Dye kun et par år om at gennemføre projektet, der også inkluderer et smukt klubhus, der er nærmest skandinavisk i sit arkitektoniske udtryk.

Lad os bare slå fast med det samme, at det er en bane, der udfordrer ens ambitioner om at leve op til sit handicap! Under alle omstændigheder skal man være varsom i sit valg af teested, hvis man skal have den optimale oplevelse af at spille banen, der måler fra 4650 til 6337 meter.

Den høje sværhedsgrad skyldes dog ikke så meget længden, som den skyldes det barske terræn, så snart man er på afveje uden for fairways. De små buske sluger bolde, og mange steder er der meget langt fra teestedet til fairway, så udslagene skal simpelthen sidde lige i skabet.

Desværre er der flere steder også ret langt fra greens til næste teested, men sådan må det nødvendigvis være, når man vælger at anlægge en golfbane, hvor den rå natur ubetinget har fået lov til at bestemme designet. Det problem kan selvfølgelig løses ved at køre rundt i buggy.

Atlanterhavs-udsigt

På grund af ukendskabet til en svær bane valgte vi at spille fra gult teested med den begrænsede længde på 5.486 meter. Efter en forholdsvis blød start viste banen et godt ansigt på sværhedsgraden med par 4-hullet 3 på 330 meter og en smal fairway mellem hazard i højre og waste area i venstre hele vejen til green. Af samme grund har hullet handicapnøgle 1.

På det efterfølgende hul par 4 på 356 meter skal der et perfekt og godt langt drive til for at få bolden sikkert i fairway og fri af de mange buske og bunkers.

Par 3-hullet 5 er kun 118 meter, men selv om green er pæn stor, er den meget kuperet og svær at læse. De to efterfølgende par 5-huller hører bestemt ikke til banens letteste præget som de er af bølgede fairways og et område med bred waste area på tværs.

Også de sidste ni huller starter overkommelige, men par 5-hullet 13 på 426 meter kræver et godt drive uden slinger i valsen. Par 4-hullet 18 på 378 meter er et godt bud på et signaturhul, hvor man alt afhængig af længden skal carry et strafområde i andet eller tredjeslaget ind til green.

En super svær afslutning på en udfordrende seaside-bane beliggende i et månelandskab, hvor de sidste ni huller har den bedste udsigt til Atlanterhavet.

Praia D’el Rey

Lige siden den Cabell B. Robinson-designede Praia D’el Rey-bane blev taget i brug i 1997, har den stået som et monument over det bedste, Portugal kan byde af golfbaner og resorts.

I de seneste år er der kommet mange andre baner til som gode udfordringer til den høje status, men Praia D’el Reys popularitet hører utvivlsomt sammen med tilknytningen til Praia D’el Rey Golf & Beach Resort med det femstjernede Marriott-hotel som det attraktive omdrejningspunkt, men også med flere hundrede lejligheder og huse beliggende med udsigten til Atlanterhavet.

Med Praia D’el Rey-resortet som administrator af den nye West Cliffs-bane er det nærliggende at indlogere sig på resortet, indtil færdiggørelsen af hoteller, villaer og lejligheder i månelandskabet på West Cliffs-området.

Det vil utvivlsomt betyde fornyet interesse for Praia D’el Rey-banen, der er en kombination af en parkbane med enkelte linksprægede seaside-huller. Helt præcist spillers de fire huller 12 til 15 langs med Atlanterhavs-kysten, og det kan betyde en stor udfordring, når vestenvinden bliver til sidevind.

Med fem teesteder og en samlet længde fra 4874 til 6434 meter bør man som mellemhandicapper vælge det gule teested med en længde på 5716 meter på par 73-banen.

Efter en blød start med tre overkommelige huller fra klubhuset krydser man den gennemgående asfaltvej, der forbinder klubhuset og hotellet med de øvrige resortfaciliteter længere oppe ad kysten.

Hotellet med havudsigt

Hullerne 4 til og med 9 udgør nogle svære, men smukke huller i park- og skovområde, indtil man krydser tilbage over landevejen forbi klubhuset til det 445 meter lange par 5-hul 10, hvor især indspillet kan volde problemer med en sø til højre for green.

Det efterfølgende par 3-hul 11 på beskedne 135 meter er banens svageste, fordi man fra teestedet ikke har en chance for at se problemerne omkring den højt beliggende green.

Så er par 5-hullet 12 på 422 meter meget mere regulært, omend hullet ser skræmmende ud fra teestedet med en smal korridor, inden bolden lander sikkert på fairway.

Hullet ligger parallelt med Marriott-hotellet med havudsigt, og så kan man jo allerede her begynde at drømme om, hvordan man skal belønne både krop og sjæl efter en anstrengende golfrunde.

Med hullerne 13, 14 og 15 langs med kysten føler man sig virkelig hensat til en linksbane i Skotland med alt, hvad det indebærer af uforudsigelighed med bare lidt vind.

Royal Obidos

Geografisk placeret mellem de to administrativt sammenhængende baner, Praia D’el Rey og West Cliffs, har Royal Obidos Spa & Golf Resort klemt sig ind med det sidste mesterstykke af en golfbane præsteret af den legendariske spanier Severiano Ballesteros, der afleverede det færdige design i 2012 kort tid før, han døde af en kræftsygdom.

Det forholdsvis nye golfresort blev i 2016 belønnet med IAGTO-prisen som European Golf Resort of the Year, mest på grund af golffaciliteterne og det kun få år gamle boutique-hotel Evolutee Hotel Royal Obidos med det beskedne antal på kun 39 smukt designede værelser. Planen er dog med tiden at udbygge resortet med rundt regnet 200 villaer.

”Min filosofi er ikke kun at lave en mesterskabsbane, der kan skabe udfordringer for de bedste professionelle. Men også en bane, der foruden at være en udfordring også kan være til stor fornøjelse at spille for den almindelige klubgolfer.”

Portugals længste?

Sådan lød det fra Seve Ballesteros i forbindelse med indvielsen af Royal Obidos-banen, der med fem teesteder og længder fra 5024 til 6692 meter er blandt Portugals absolut længste.

Med til Obidos-banens kvaliteter er den unikke beliggenhed med adskillige huller med udsigt til Atlanterhavs-kysten og andre med udsigt til Lagoa de Obidos, der er Portugals største lagune.

Et af de mest spektakulære huller på banen er par 5-hullet 2 på 480 meter (gult). Fra et teested højt over hullets niveau skal man tænke nøje over sit køllevalg og afstemme med den længde, man nu engang er i stand til at præstere, for ellers risikerer man at kollidere med det store strafområde på venstre side af fairway helt frem til green på en halvø.

Svære halvø-greens

Royal Obidos har selv udnævnt det efterfølgende par 3-hul på 144 meter som signaturhullet, men nok mest fordi der også her er tale om en halvø-green, der kan være svært tilgængelig.

I det hele taget er de første ni huller på par 72-banen kendetegnet ved det usædvanlige, at hullerne er fordelt på tre par 3-huller, tre par 4-huller og tre par 5-huller.

De sidste ni huller er mere normalt fordelt med fem par 4-huller og to par 3- og 5-huller. På næsten hvert eneste hul er der en spændende feature at skulle tage stilling til, og især par 5-hullet 11 på 437 meter fortjener ekstra opmærksomhed med et tricky indspil til en green placeret mellem to våde strafområder.

Det efterfølgende par 4-hul 12 på 395 meter har ikke uden grund handicapnøgle 2. Der skal nemlig et langt og lige drive til, hvis man skal have chancen for at gå efter green i andet slaget.

Det kan godt være, at Praia D’el Rey stadig har et bedre og mere eksklusivt navn blandt de fleste golfturister, men personligt foretrækker jeg som tester Royal Obidos som en betydelig mere interessant golfbane at spille.

Og det nærliggende boutique-hotel Evolutee Hotel Royal Obidos er afgjort et besøg værd – og velegnet i øvrigt til konferencer kombineret med golf.

Bom Sucesso

Det er efterhånden snart 15 år siden, at Bom Sucesso Design Resort Leisure & Golf blev sat i søen som et meget ambitiøst projekt i det naturskønne område omkring Obidos-lagunen tæt på Atlanterhavet – og kun 80 kilometer fra Lissabon.

På grund af den økonomiske krise, der også gjorde sin entré i Europa for snart 15 år siden, kom Bom Sucesso (på dansk: god succes!) ikke overbevisende fra start, men er nu klart på vej frem igen efter nogle år i dvale.

Bom Sucesso-projektet er unikt på den måde, at 23 velrenommerede arkitekter inklusiv et par stjernenavne som Eduardo Souto Moura og Siza Vieira blev inddraget i projektet, hvilket har betydet meget stor variation i boligernes arkitektur og størrelse.

Er man parat til at betale for de største og mest eksklusive boliger på stedet, får man også muligheden for at føre en sofistikeret livsstil samtidig med den lette adgang til en golfbane af høj klasse i det naturskønne område.

Kuperet areal

Golfbanen, der visse steder smyger sig meget tæt på resort-boligerne, er tegnet af den velrenommerede banearkitekt Donald Steel. Den er placeret i et kuperet areal med henholdsvis forni og bagni placeret på hver sin side af klubhuset og hotellet, der ligger i centrum af resortet.

Banen har fire teesteder med længder fra 4842 til 6238 meter. Det er en par 72-bane med 37 ud og kun 35 hjem. Af de tre par 5-huller på forni er hul 2 på 474 meter (gul) det første, hvor indspillet besværliggøres af en sø i højre side.

Selv om par 5-hullet 4 er et af banens to længste huller på lige under 500 meter, så er det faktisk par 4-hullet 6, der er ratet som banens sværeste – primært på grund af længden på over 400 meter.

Spektakulær afslutning

På de sidste ni huller skal man holde tungen lige i munden i både udslaget og andet slaget på det 341 meter par 4-hul 12 med masser af vand til højre for fairway.

Men man skal helt frem til banens to sidste huller for at finde de mest spektakulære, om man kan lide dem eller ej. Den slags er nemlig ofte afhængig af ens score på hullet!

På par 5-hullet 17 skal der et meget præcist og langt drive til plus et godt andet slag, hvis en mellemhandicapper fra gult teested skal gøre sig forhåbninger om at være på green i tre slag.

Til gengæld kan afslutningshullet par 4 på 391 meter godt fortjene betegnelsen signaturhullet. Også det doglegger venstre, men fra det højt beliggende teested kan man overskue vanskelighederne med udsigt til hotellet i højre side og et tværgående strafområde, der skærer igennem to steder på fairway.

Bom Sucesso-resortet er et spændende sted, hvor det trækker lidt ned, at al trafikken til og fra driving rangen, der i øvrigt ligger langt fra klubhuset, går forstyrrende tæt forbi teestedet på første hul. Men den slags kan der vel rettes op på.

Centrum i Portugal

Centro de Portugal er også turistorganisationens betegnelse for den naturskønne region med Silver Coast til Atlanterhavet, Obidos-lagunen og en række andre seværdigheder af kulturel og historisk karakter.

Eksempelvis kan man besøge det gamle fiskerleje Nazaré, der har udviklet sig til et populært turiststed. En tur med bjergbanen op til det højeste punkt giver et fantastisk overblik over byen og stranden.

Praia do Norte-stranden i nærheden er i øvrigt kendt blandt surfere som stedet, hvor den 44-årige Hawaii-surfer Garrett McNamara i 2011 surfede på verdens hidtil største bølge på 23,77 meter.

Man kan også lægge vejen forbi munkeklosteret Alcobaca Monastery, der siden 1989 har været på World Heritage-listen over bevaringsværdige bygninger. Kirken er den største gotiske kirke i Portugal fra Middelalderen.

Peniche

Man kan også med stor fordel lægge vejen forbi den lille by Peniche beliggende på en halvø og befolket med indbyggere, der historisk set har levet af fiskeri og landbrug.

Peniche-fortet er bygget helt tilbage i perioden 1557-1645 og beliggende tæt på Bairro do Visconde, der er det populære gamle fiskerdistrikt.

Speciel seværdig er den historiske by Obidos, der helt tilbage fra det 12. århundrede er kendt som dronningernes by, men også som den litterære by fyldt med boghandler og biblioteker trods det beskedne antal på 3000 indbyggere.

Og naturligvis har man her åbnet et moderne boutique-hotel ved navn The Literary Man Hotel, hvor bøger i alle afskygninger er den gennemgående feature i både værelser og restaurant. Absolut et studie og/eller en overnatning værd.

Læs mere om golf omkring Lissabon

Historien er leveret af Frits Christensen, der er redaktør af GOLFavisen og GOLFmagasinet. Han har en fortid som mangeårig sportsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, men har de seneste 10 år skrevet om golf i både JP, Golfavisen og Golfmagasinet – og er bl.a. forfatter til bogen fra 2010: ”Tiger Woods – Storhed og fald.”

Din søkning gav
Baner/hotell

Sølvkystens månegolf

PREMIUM PARTNERS

Din søkning gav Baner/hotell

Sølvkystens månegolf

Relaterte nyheter

PREMIUM PARTNERS

Din søkning gav
Baner/hotell