Hjarbæk Fjord Golf Center har en fantastisk udsigt over den smukke Hjarbæk Fjord med naturskabte udfordringer. Naturlige bakker og skrænter er skabt af smeltevand fra istiden. Centret er smukt anlagt med 27 huller og greens fra det højtliggende, kuperet terræn helt ned til fjorden.
Hjarbæk Fjord Golfcenter udnytter på elegant vis de naturskabte omgivelser. En af Danmarks flotteste og mest afvekslende golfbaner med naturlige forhindringer og sportslige udfordringer af høj kvalitet. Tre sløjfer med i alt 27 huller giver selv den mest kræsne golfspiller mange muligheder for et afvekslende spil. Hver dag, året rundt plejer og inspicerer de kompetente greenkeepere hullerne, som er meget velholdte.
De smukke greens har ry for at være hurtige og usædvanlig glatte. Flere greens ligger helt ned til fjorden, og hvis svinget ikke sidder, anbefales det at huske ekstra bolde. Foruden fjorden bliver du udfordret af fem søer og 72 sandbunkere placeret på strategiske steder i det grønne miljø.