Strömstad Spa & Resort er tilbage

Hos NordicGolfers.com er vi meget begejstret for at have Strömstad Spa & Resort tilbage i folden

Strömstad Spa & Resort var en meget populær golfdestination for vores gæster, før corona lagde rejsebranchen ned i 2020. Nu er resortet ikke alene tilbage, men også skønnere, flottere og med et højere serviceniveau end nogensinde før.

Strömstad Spa & Resort har en helt fortryllende beliggenhed tæt på den norske grænse og i den smukkeste natur i byen Strömstad. Hotellet ligger lige ud til den flotteste marina og strandpromenade, og kaldes i folkemunde for Sveriges svar på den franske riviera.

Golfbanen ligger et lille chip fra hotellet, som en grøn oase omkring bygningerne. Golfbanen lever til fulde op til de høje forventninger, man ikke kan undgå at have, efter at have betragtet området og golfbanen fra hotellet. Du vil opleve en golfbane, der er meget smuk, afvekslende og med mange spændende og flotte golfhuller. Klipper omkranser golfbanen, hvormed du risikerer en hård straf, hvis ikke du rammer fairway, og på flere huller er vand i spil enten i form af søer eller små vandløb.

Uanset din score vil du efterfølgende se tilbage på golfrunden med et stort smil om læben.
Golfbanen er Sveriges vestligste og nyder meget godt af Golfstrømmen, hvis varme bidrager til en lang sæson med optimale forhold.

Tilbage på det flotte og stilrene hotel kan du slappe af efter golfrunden enten med en spadseretur på strandpromenaden, benytte dig af tilbuddene i hotellets lækre spa eller hvile ud i dit komfortable værelse, hvoraf mange har en udsøgt havudsigt. ”Restaurant Maritimus” tilbyder de lækreste retter, hvoraf mange er baseret på lokale råvarer, herunder alt godt fra havet som krebs, muslinger og rejer.

Det høje serviceniveau og udsigten fra restauranten er med til at skabe en fortryllende stemning omkring jeres middag. Aftenen kan passende afrundes med en kop kaffe eller drink, mens du med dit selskab nyder den magiske ro og udsigten.

Det er ikke bare os hos NordicGolfers.com, der er begejstret for Strömstad Spa & Resort. Læs her anmeldelsen fra Ronnie Lindeskov:

”Strömstad Spa & Resort ligger fuldstændig fantastisk ved en lille stille marina og sin helt egen vandre ø ”nötöen” som nabo. Hotellet har flere skønne lounge områder både ude og inde samt sit eget pizzaria lige ud til havnefronten i aftensolen. Stemningen er utrolig dejlig her og et skønt køkken til alle måltider. At golfbanen ligger i baghaven, og du sejler med en lille båd, når du skal ind til centrum gør oplevelsen helt fantastisk. Vil varmt anbefale at tjekke solnedgangen fra nötöen helt magisk”.

Velkommen til et uforglemmeligt og fortryllende ophold på Strömstad Spa & Resort!

Book dit golfophold på Strömstad Spa & Resort