Golfbanen er designet af den kendte banearkitekt, Peter Chamberlain, og ifølge ham er Trelleborgs Golfklubb en af de få ægte linksbaner i Sverige. Vinden spiller en vigtig rolle, og der stilles store krav til hvert eneste golfslag. På en dejlig, lun sommerdag kan golfbanen være behagelig og samarbejdsvillig, men så snart vinden tager til i styrke, bliver du udfordret og får brug for alle dine færdigheder som golfspiller. Et eksempel på golfbanens store variation afhængig af vinden er hul 10, et par 3, der kun måler 121 meter. Her er der lavet flere hole-in-ones med alt fra 3-jern til sandjern.
Uanset vind og vejr vil du med garanti nyde din golfrunde på Trelleborgs Golfklubbs linksbane, der smelter sig ind i naturen og viser respekt for fugle og flora, præcis som de mere kendte linksbaner på de britiske øer og Irland.
Efter din golfrunde skal du ikke snyde dig selv for en lækker frokost på Bistro Links. Her venter der dig en kulinarisk oplevelse med et højt serviceniveau. De hyggelige omgivelser med udsigt til golfbanen og Øresund er den perfekte afslutning på en dejlig golfdag
Overnatning
Vil du gerne overnatte er Hotell Stavstensgården, golfklubbens eget hotel, beliggende blot et stenkast fra klubben og havet, et godt bud. Efter din golfrunde kan du trække dig tilbage til hotellet med hyggeligt indrettede værelser og vidunderligt komfortable senge. Hotell Stavstensgården blev totalrenoveret i 2021 og har 10 værelser i varierende størrelse, alle med eget badeværelse. Flere værelser har en smuk havudsigt, som er en fryd at vågne op til om morgenen.
Læs mere om Trelleborgs Golfklubb