Undiscovered Golf Distination of the Year 2019

Golf & Vin i Logroño - La Rioja i Nordspanien

Logroño-La Rioja er af den internationale golfrejse organisation, IAGTO, blevet kåret som Undiscovered Golf Distination of the Year 2019. Regionen er kendt for sine fantastiske golfbaner og ikke mindst den verdenskendte vin.

Logroño, som ligger i hjertet af den nordspanske region La Rioja, er i vid udstrækning defineret gennem sit forhold til vin. Under dit golfophold i Logroño kan du besøge de gamle vinkældre, som kaldes ”calados”. De er bygget i sten og var ideelle til at holde en konstant temperatur, hvilket er en vigtig faktor i produktionen af kvalitetsvine.

Læs mere om Logroño-La Rioja


Gastronomi

Over alt i Spanien er der en stolt madkultur, og det er bestemt også gældende i Logroño-La Rioja. Nyd et glas lækkert lokal vin sammen med et spændende udvalg af lokale tapas. Restauranter og barer finder du på stort set hvert gadehjørne, så det er altid muligt at finde et sted at få stillet sin sult inden for kort afstand. I alle golfklubberne har du også mulighed for at få lidt godt at spise, efter din golfrunde, da alle 4 golfklubber har hyggelige restauranter med et stort udvalg af lækre spanske retter på menukortet.

Golf & Vin

Regionen er kendetegnet ved smukke landskaber og en venlig lokalbefolkning; derudover har du mulighed for at kombinere golf på de spektakulære golfbaner med et besøg på en af de verdensberømte vingårde samt masser af lækre gastronomiske oplevelser.

I Logroño-La Rioja finder du 4 fantastiske golfbaner, som alle holder høj klasse, hvilket giver dig mulighed for at få en golfrejse med stor variation og en masse spændende oplevelser, som du kan tage med dig hjem. Fra flere af golfbanerne har du en smuk udsigt over vinmarkerne, så du under hele din golfrejse har en kobling mellem golf og vin, hvilket skaber en smuk samhørighed. 


Hotel Gran Via Logroño

Hotel Gran Via Logroño er et lækkert 4-stjernet hotel i centrum af Logroño. Kombiner en runde golf på en af de nærliggende golfbaner med et besøg på en autentisk Rioja-vingård, hvor du kan smage de verdenskendte vine.

Hotellet er et moderne byhotel, med indbydende og lyse værelser, hvor du har rigeligt med plads til at kunne slappe af. I restauranten finder du et stort udvalg af gastronomiske muligheder. Start din dag med den store og varierede morgenbuffet eller gå på opdagelse i det spændende regionale køkken, som du kan prøvesmage i restauranten dagen lang.

Hotel Gran Via Logroño arbejder sammen med 4 spændende golfbaner, som du fri kan vælge imellem, hvilket giver dig en varieret golfferie. Golfbanerne ligger alle i overkommelig køreafstand fra hotellet, og på din vej ud mod golfbanerne kører du igennem det smukke landskab prydet af vinmarker så langt øjet rækker.

 
  

Læs mere om Hotel Gran Via Logroño