Quinta da Comporta, i den idylliske portugisiske landsby Carvalhal, en time syd for Lissabon, er et paradis for golfspillere, der søger en kombination af luksuriøs afslapning og udfordrende golfoplevelser. Det idylliske wellness boutique-resort, designet af den anerkendte portugisiske arkitekt Miguel Câncio Martins, ligger i hjertet af Comportas naturskønne reservat og tilbyder en autentisk oplevelse. Med sin solopvarmede 40 meter lange infinity-poo med udsigt over rismarkerne, de to staldlignende bygninger på 800 m2, der huser Oryza Spa i den ene og restauranten Mar d’Arrozal i den anden, samt townhouses, poolvillaer, værelser og suiter, er Quinta da Comporta den ideelle destination for en golfrejse med fokus på autenticitet, afslapning og masser af fantastisk golf.
Som gæst på Quinta da Comporta får du mulighed for at spille verdens bedste nye golfbane, anno 2023, Terras da Comporta Dunas Golf Course. Golfbanen ligger få minutters kørsel fra hotellet og er designet af den berømte banearkitekt David McLay-Kidd. Den 18 hullers golfbane er smukt integreret i Comportas frodige landskab med tætte fyrreskove og store sanddyner.
Værelser
Arkitekten Miguel Câncio Martins har hentet inspiration fra Comporta-områdets skønhed, da han designede Quinta da Comporta. Her mødes moderne luksus med enkelthed og sans for detaljer.
De 4 store poolvillaer er designet som traditionelle, lokale bungalows. Villaerne har hver plads til 6 personer og omfatter en stue med pejs, et fuldt udstyret åbent køkken med spiseplads, en privat pool med et udendørs loungeområde. To soveværelser har egen indgang udefra, mens det sidste ligger på første sal og har privat terrasse.
De hyggelige townhouses er en anden indkvarteringsform på Quinta da Comporta. De findes i to størrelser med henholdsvis et og to soveværelser med privat balkon. Derudover rummer boligen et fuldt udstyret køkken, stue med spiseplads og en hyggelig terrasse.
Hotelværelser og suiter på Quinta da Comporta er designet som autentiske opholdsrum gennemsyret af luksus og omfavnende naturen. Farverne er lyse med traditionelle materiale og originale teksturer. Værelserne har alle udsigt til enten rismarkerne, infinity-poolen eller hotellets haver.
Restaurant
Kokken João Sousa tager dig på en sublim rejse for alle sanser via retterne serveret i restauranten Mar d’Arrozal. Gastronomien er inspireret af lokale kulinariske traditioner og sæsonens råvarer, mange fra hotellets egen køkkenhave, og løftes af kokkens enorme kreativitet og teknik. Nyd dine måltider med udsigt over Comportas rismarker i en elegant og hyggelig atmosfære.
Hotellets lounge bar Eira ligger præcis, hvor ris fra de omkringliggende marker engang blev tærsket, tørret og rørt. Nu er området kærligt omdannet til en blomstrende bar, med både et indendørs loungeområde og en udendørs terrasse med betagende udsigt. Både indretningen og drinksmenuen er inspireret af Comporta, hvor landskabets farver, lige fra de orange-lyserøde nuancer af solnedgangen til de dybgrønne rismarker, har givet inspiration til et udvalg af signatur drinks og cocktails. Som om dette ikke var nok, får du også en fantastisk udsigt til den 40 meter lange infinity-pool og rismarkerne, der ændrer sig med sæsonernes skifte.
Spa & wellness
Oryza Spa er et sted ulig noget andet, omgivet af rismarker, som forkæler de besøgende med en afslappende pause og en genopbyggende rejse for sanserne. Det 800 m2 store spaområde består af 6 private behandlingsrum, en opvarmet indendørs/udendørs pool, hamam, sauna og indendørs fitnessrum. For total afslapning tilbyder Oryza Spa unikke behandlinger, der giver ro til både krop og sjæl.
Quinta da Comporta faciliteter