Savoy Palace er et 5-stjernet luksushotel beliggende centralt i Funchal, hovedbyen på den portugisiske ø Madeira. Få en drømmeferie på den frodige Atlanterhavsø med masser af spændende golf på Madeiras to udfordrende golfbaner.
Værelser
Overnat i elegant indrettede, lyse værelser og suiter på Savoy Palace. Efter en god nats søvn i de komfortable senge, kan du vågne op med udsigt til Atlanterhavet. Nyd det behagelige klima, året rundt, fra din private, møblerede balkon.
Booker du en suite, kan du nyde godt af de ekstra premium services, der følger med. Du får blandt andet eksklusiv adgang til Jacarandá Lounge & Club på hotellets tagterrasse inklusiv à la carte-morgenmad, fri adgang til spaområdet, gratis parkering samt meget mere.
Restauranter
Få en unik kulinarisk oplevelse på Savoy Palace. Morgenen starter i Orchidaceae Atelier, hvor du kan nyde en stor buffet med blandt andet specialiteter fra Madeira. Til aften kan du vælge mellem flere forskellige restauranter. Galáxia Skyfood serverer smagfulde retter fra hele verden, højt hævet over havet. Terreiro serverer kulinariske lækkerier med inspiration fra de lokale traditioner. Middelhavet og Atlanterhavet mødes i Alameda Restaurant, hvor du kan nyde dine måltider under åben himmel på terrassen. Oplev Madeira-køkkenet i Hibiscus Restaurant.
Spa & wellness
Inspirationen til Laurea Spa er hentet i Madeiras frodige natur. Kom ind i en verden, designet til dit velvære. Slap af i den smukke swimmingpool, bliv varmet op i sauna og dampbad eller bestil en lækker massage- eller skønhedsbehandling, som med garanti får dig til at føle dig afslappet.
Udendørs kan du slappe af i et smukt pool-landskab. Nyd solen fra en solstol og tag en afkølende svømmetur. Den perfekte afslutning på eftermiddagen efter dagens golfrunde.
Golfbaner
Med et Madeira Golf Passport får du adgang til øens to spændende golfbaner. Transporten til golfbanen er inkluderet i prisen, så alt du skal gøre er at pakke din golfbag og bare nyde turen. Golfbanerne på Madeira er anlagt, så de drager størst mulig fordel af øens smukke natur. Palhiero Golf, der ligger 10 km øst for Funchal, er designet af Cabell Robinson og har en smuk udsigt over byen og bugten. Den 27 hullers golfbane, Santo da Serra Golf Club, har et spændende design af Robert Trent Jones Sr. og en fantastisk panoramaudsigt over Atlanterhavet.
Savoy Palace faciliteter