Vores research før besøget har ellers gjort det klart, at golfbanen fra 2003 ikke blot rangerer som en af Spaniens dyreste og bedste baner. Den er også en del af Sotogrande – et af de mest eksklusive såkaldte gated communities på hele Solkysten fra Malaga til Gibraltar.
Sotogrande er det største privatejede community i Andalusien, nærmere bestemt amtet San Roque kun 25 km fra Gibraltar og placeret i det smukke landskab med de bløde bjergsider for foden af Sierra Almenara, hvor beplantningen veksler mellem kork- og fyrretræer.
Det er også her i Sotogrande-området, at man finder Spaniens vel nok mest berømte bane, Valderrama, der var værtsbane for Ryder Cup-matchen mellem USA og Europa i 1997 med danske Thomas Bjørn som debutant på det europæiske hold. Holdkaptajnen dengang var den spanske legende Severiano Ballesteros, der døde af kræft i 2014.
Men forinden nåede han i flere år at optræde som ambassadør for netop La Reserva, hvilket tydeligt fremgår af væggene i det eksklusive klubhus. Foruden La Reserva og Valderrama finder man i Sotogrande-området også klassebaner som San Roque, Real Club de Golf, Almenara og La Cañada.
Men Sotogrande er ikke kun golfbaner på højeste niveau. Det er også et område med seks polobaner, to klubber med tennis og padeltennis og flere kajak- og sejlklubber omkring de små laguner.
Initiativet til at udvikle Sotogrande kom tilbage i 1962 fra den amerikanskfilippinske forretningsmand, Joseph Rafael McMicking y Ynchausti, arving til et stort industrikonglomerat og oberst i general MacArthurs stab under Anden Verdenskrig. Obersten sendte sin fætter Freddy Melian fra Ayala Corporation på opdagelse i Europa for at finde et velegnet sted tæt ved havet og med de rette temperaturer.
Da Freddy Melian på sin motorcykel langs med Solkysten nåede til San Roque, var han aldrig i tvivl. Sammen med sine to nevøer, Jaime og Enrique Zobel, tog Joseph Rafael McMicking hurtigt initiativet til dannelsen af det eksklusive Sotogrande sportsmekka, der straks fra start formåede at tiltrække rigmænd og celebrities fra både USA og Europa.
Men i modsætning til de højtprofilerede rigmænd og berømtheder i eksempelvis St. Tropez i Frankrig, blev Sotogrande stedet for de stenrige, der ønskede at holde lav profil og ferie uden for spotlysets skarpe kegle. Blandt beboerne i de eksklusive villaer taltes i de første år præsidenten for First National City Bank i New York, George Moore, der trak andre indflydelsesrige med sig så som den tidligere præsidentfrue Jackie Kennedy, nu under navnet Jackie Onassis, sammen med ægtefællen Aristotle Onassis. Også operasangerinden Maria Callas, politikeren Spiro Agnew, og den tidligere engelske premierminister Tony Blair, havde boliger her.
Oprindelig var det planen, at kun boligejere skulle have adgang til de mange sportsfaciliteter inklusive golfklubberne i Sotogrande-resortet, men det fandt initiativtageren Joseph Rafael McMicking for skørt, fordi ”en golfklub er ikke kun for venner, men også et sted, hvor man møder andre mennesker og skaber nye venskaber.”
For La Reservas vedkommende er det så blevet til, at boligejere på resortet automatisk får adgang til at købe et medlemskab af golfklubben ifølge stedets operation manager, Oscar Checa.
-Vi har 320 medlemmer, der alle er boligejere. Andre har ikke adgang til medlemskab af klubben, men vi tager gerne imod så mange gæstende greenfeespillere som muligt, siger Oscar Cheda. Det er den meget velanskrevne amerikanske banearkitekt, Cabell B. Robinson, der i 2003 har designet La Reserva-banen smukt beliggende som en kuperet parkbane, der straks fra første åbningsdag blev betragtet som en af Spaniens bedste.
-La Reserva-banen kan med sine længder og sine kvaliteter spilles af golfspillere på alle niveauer. Det er ubestrideligt en førsteklasses bane – og det samme er tilfældet for resten af klubbens faciliteter og service, siger den tidligere spanske topspiller, Manuel Pinero, der foruden at være klubambassadør også har vundet otte gange på European Tour og spillet Ryder Cup to gange for Europa. La Reserva-banen har ikke opnået naboen Valderramas berømmelse, hvilket i manges øjne primært skyldes, at der på Valderrama har været afviklet Ryder Cup i 1997 og flere finaler på European Tour Order of Merit – i øvrigt med Søren Kjeldsen som vinder.
Men La Reservas kvaliteter er ubestridelige, hvilket Europas bedste spillere kunne konstatere ved selvsyn, da banen for første og eneste gang var vært for en turnering på European Tour i 2014, NH Collection Open, hvor Lasse Jensen blev bedste dansker som nummer 20. Også Lucas Bjerregaard, Joachim B. Hansen, Jeppe Pape Huldahl og Thomas Nørret klarede cuttet.
Banen har fem teesteder med længder fra 5.100 til 6.700 meter. Generelt er fairways brede og bløde, og selvom der er mange og store forgrenede bunkers såvel på fairways som omkring greens, så er alle vanskelighederne synlige fra de højt beliggende teesteder – som man oftest også oplever det på baner med et Jack Nicklaus-design.
De fantastisk velplejede fairways skyldes kombinationen af forholdsvis få greenfeespillere og forbuddet mod at køre buggy, der skal holdes på stierne. Under Golfmagasinets besøg var det nærmest umuligt at opstøve et turfhul på fairway.
Vi spillede banen fra de gule klodser, hvor længden på 6.048 meter er en del længere end gennemsnittet fra gule teesteder i Danmark. Første hul par 4 på 364 meter (gul tee) er også et af de mest spændende. Det er drivet, der bliver afgørende for, om man er i stand til at nå green i andet slag på grund af en vandhazard (strafområde) umiddelbart foran green.
Selv om de efterfølgende huller 2, 3 og 4 har pæne længder, er de ikke umulige at tackle, hvilket skyldes de tilgivende bakker på begge sider af fairways. Efter par 3-hullet 5 på 147 meter melder par 5-hullet 6 sig med sine 459 meter. Det er ikke længden, men derimod søen på højre side af green, der skal tages vare på i indspillet. Hul 8 på 386 meter må dog betegnes som banens sværeste på grund af vandhazarden i højre hele vejen fra fairways begyndelse til green.
På bag-9 melder par 4-hullet 11 sig med sine 355 meter som et af de sværeste med out of bounds hele vejen i højre og en sø i indspillet til venstre for green. På par 5-hullet 13 på 475
meter kan der sagtens scores godt, hvis man ellers er i stand til at drible zig-zag uden om de mange fairwaybunkers.
15. hul er ikke bare banens længste par 3-hul på 177 meter. Det er også banens signaturhul, hvor der selvfølgelig kan scores. Men meget kan gå galt med vand i venstre og en green, der også er omkranset af vand på tre sider. Også par 3-hullet 17. hører til de bedste på banen med vand på venstre side af green og bunkers i højre, og det afsluttende par 4-hul på 363 meter spilles ofte længere på grund af den stejle stigning op imod klubhuset, hvor man på grund af den højt beliggende green ikke kan se bunden af flaget på green.
Alt i alt en fremragende bane, hvor især den tekniske stand springer i øjnene. Det er en sand fornøjelse at spille en bane, hvor der er kælet så meget for alle detaljer – og så tilmed i en smuk natur med et prægtigt layout.
Og så gør det jo bestemt ikke noget, at den personlige service og venlighed er helt i top med æbler og vand fra baneservice på et sted med næsten underspillet eksklusivitet. En lille personlig gave i form af et ottetakket skinnende bagbadge i metal med indgraveret navn – modtaget efter runden – gør jo på en måde også banen uforglemmelig.
Læs mere om La Reserva Club Sotogrande
Skrevet af Frits Christensen, GOLFavisen
Historien er leveret af Frits Christensen, der er redaktør af GOLFavisen og GOLFmagasinet. Han har en fortid som mangeårig sportsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, men har de seneste 10 år skrevet om golf i både JP, Golfavisen og Golfmagasinet – og er bl.a. forfatter til bogen fra 2010: ”Tiger Woods – Storhed og fald.”
