To mestre som arkitekter

Bueskytternes bane

Los Arqueros er det spanske ord for bueskytter, og skal man score godt på denne Ballesteros-bane, så skal pilen ofte sidde lige midt i skiven, mens man kan nyde naturen med rigtige ørne og gribbe i luftlaget over bjergsiden.

Det var en del af Ballesteros’ filosofi som både spiller og designer, at en golfbane skulle spilles mere med omtanke end med kraft. Han ville gerne designe finurlige baner, hvor kreativitet og ydmyghed tvinger spilleren til det rigtige valg af jern og køller.

Adgangen til Los Arqueros er smalle, snoede veje op mod Spanish Sierras mellem den ene store pragtvilla efter den anden med udsigt over Middelhavet og i klart vejr også til Afrikas nordlige kyst.
Man forestiller sig ikke en golfbane i dette terræn, før man pludselig triller ind på p-pladsen foran Los Arqueros Golf & Country Club, hvor medlemmerne også har mulighed for at dyrke andre sportsgrene som tennis, paddel og squash.

Fra det hyggelige klubhus og terrasse-restauranten er der en vidunderlig udsigt over området med golfbanen skåret igennem dalene i det bakkede terræn, der for de fleste vil kræve en buggy for at kommet rundt på 18 huller.

Charme og personlighed

Når ret skal være ret, er det en lille overdrivelse at kalde Santa Maria-banen for et Garrido-mesterværk. Ganske vist slog han samtlige streger til de første ni huller på banen i 1992, men det var faktisk klubbens egen tekniske stab, der i 1996 fuldendte banen med de sidste ni huller – dog udført med respekt for og efter Garridos filosofi om, at banen skulle kunne spilles af alle slags golfspillere, selv om den er bygget ind i en dal med til tider uvejsomt terræn.

Santa Maria-banen er ikke en resortbane, men anlagt tæt på etableret byggeri med flere lejlighedskomplekser i den lille by Elviria en halv snes kilometer fra Marbella. Klubbens internationale snit afspejles af de 14 forskellige nationaliteter i medlemsskaren.

Banens layout afspejler respekten for områdets topografi, hvilket har resulteret i en usædvanlig opbygning med tre par 5-huller på de første ni huller og par 38, mens der på de sidste ni huller er tre par 3-huller og par 34.

Santa Maria-klubben omtaler sin egen bane som værende i besiddelse af charme og personlighed, og den beskrivelse er absolut købt. På mange af hullerne – især på forni – er der tilgivende bakker i begge sider i et landskab præget af både fyrretræer, gamle korkege og oliventræer.

Foruden den lille bæk, der gennemborer flere af hullerne, er der mindre søer i spil på hullerne 1, 3, 8, 9 og 11, men det er en bane, hvor god course management kan gøre underværker.

Efter de første fem-seks huller med tilgivende bakker melder vanskelighederne sig med et monster par 3-hul på over 200 meter fra backtee med høj sværhedsgrad, skønt det spilles ned ad bakke.

Et monsterhul

Sværhedsgraden øges gradvist med de to på hinanden følgende par 5-huller 8 og 9. Hul 8 på 478 meter er et godt og smukt golfhul dogleg højre mod en sø på højre side, mens hul 9 er et monsterhul, hvor de 511 meter er formet næsten som et U med to gange venstre dogleg - og deraf følgende blinde slag efter et udslag over en sø. Ikke ufortjent har det handicapnøgle 1.

Efter den oplevelse bliver det næsten piece of cake at indlede de sidste ni huller, hvor især par 4-hullet 11 på kun 302 meter er et smukt syn fra teestedet ned mod søen til højre for green.

Da min spillemakker på testdagen kunne prale med to gange hole-in-one indenfor et år på det samme par 3-hul 15 på 154 meter (gul), blev jeg så rystet, at jeg måtte strege det forholdsvis lette hul, der spilles stejlt ned ad bakke.

Til gengæld tog jeg revanche med en sikker 4 points-scoring på hul 18, og den slags gør sig jo altid godt med tilskuere på fra klubhusterrassen!

Læs mere om Santa Maria Golf & Country Club   Los Arqueros Golf & Country Club