San Roque Club ligger på Costa del Sol, i Andalusien, og er omgivet af frodige bakker og gamle egetræsskove. Klubbens omdrejningspunkt er det storslåede Domecq palæ, som oser af karakter. San Roque GC ligger på et 340 hektar stort stykke andalusisk natur, i fredelige omgivelser, hvor de gamle korkege dominerer landskabet.
De er i øjeblikket i gang med en omfattende renovering af golfbanen, klubhuset og terrasse. Vi glæder os helt vildt til at besøge denne skønne golfklub, når det hele engang står klar!