NordicGolfers.com fik sat vores mediepartner GOLFmagasinet stævne med en af de mest vellidte golfspillere golfspillet til dato har set - Læs et portræt af Michael Campbell
NordicGolfers.com fik sat vores mediepartner GOLFmagasinet stævne med en af de mest vellidte golfspillere golfspillet til dato har set - Læs et portræt af Michael Campbell
Den professionelle golfverden har i fem år savnet en spiller, der med sin sympatiske og ydmyge væremåde har bjergtaget alle, som har mødt ham på tomandshånd. Det gælder new zealænderen Michael Campbell, en maori med rødder tilbage i New Zealands oprindelige befolkning, der indvandrede fra Polynesien.
Michael Campbell fyldte 50 år den 23. februar 2019 og gentog karrieren, da han den 28. februar stillede op i udgave nr. 100 af New Zealand Open på PGA Tour of Australasia, en turnering, han i øvrigt vandt i år 2000.
Det er dog på de to seniortours, Champions Tour i USA og Staysure Tour i Europa, at Michael Campbell vil slå sig løs igen efter fem år, hvor henholdsvis en alvorlig ankelskade, en skilsmisse og en knæskade har forhindret ham i at spille turneringsgolf. Både på Champions Tour og Staysure Tour glæder mange af hans spillende venner og konkurrenter fra hans storhedstid på European Tour til at møde ham igen, fordi han er typen, alle kan lide, ’a gem of a human being,’ som man siger på engelsk - en ædelsten af et menneske.
Michael Campbell er født af maoriske forældre i Hawera på New Zealand, et historisk sted, hvor to maoristammer i 1880’erne kæmpede mod hinanden. Men lidt skotsk herkomst besidder Michael Campbell også, idet hans tip-tip-tip-olde-far, John Logan Campbell, i sin tid emigrerede fra Skotland til New Zealand.
Maorierne har i mange år kun udgjort 15 procent af New Zealands befolkning, men maorier har ikke desto mindre leveret nogle af de største sportspræstationer i landets historie. Favoritsporten rugby har således altid haft maorier som de største stjerner, så store og så mange, at det professionelle landshold kaldes All Blacks med slet skjult hentydning til maoriernes mørke hudfarve.
All Blacks har vundet Rugby World Cup (verdensmesterskabet) flest gange, tre ud af otte, i kraft af, de har en skræmmende krigerisk indstilling til det det fysisk voldsomme rugbyspil - symboliseret i krigsdansen Haka, som All Blacks altid opfører som optakt til deres kampe.
Haka-dansen har Michael Campbell ogsa? udført sammen med holdkammerater - som sejrsdans på en golfbane i Canada i oktober 1992. Det skete rent spontant på 18. green på Capilano-banen i Vancouver, da han sammen med en anden maori, Phil Tataurangi, og to ikke-maorier, Grant Moorhead og Stephen Scahill, sensationelt havde vundet Eisenhower Thophy - svarende til verdensmeterskabet for amatørlandshold. Med hele syv slags margin henviste New Zealand storfavoritterne fra USA til andenpladsen, et amerikansk hold, der bl.a. talte de senere professionelle verdensstjerner David Duval og Justin Leonard.
Blandt tilskuerne til Haka-dansen var Thomas Bjørn, som udgjorde det danske hold sammen med Anders Hansen, Jesper Kjærbye og Ben Tinning, og for både Michael Campbell og Thomas Bjørn blev Eisenhower Trophy den sidste store amatørturnering, inden de blev professionelle.
Dengang kendte Michael Campbell og Thomas Bjørn ikke hinanden, men det kom de senere til at gøre - så meget, at de nød hinandens selskab både pa? og udenfor golf banerne på European Tour.
I et enkelt tilfælde blev venskabet dog kortvarigt sat på stand by, da de i European Tour-turneringen Nissan Irish Open 2003 på den berømte irske bane Portmarnock spillede omspil med svenskeren Peter Hedblom om førstepladsen - et omspil, som Campbell vandt med en birdie på første hul. Også i en tidligere European Tour-turnering, Heineken Classic 2000 i Australien, var Thomas Bjørn sluttet på andenpladsen efter Michael Campbell.
Golfpakke til Villa Padierna Golf Resort
De to venner var med i en kreds af topspillere, der sidst i det 19. århundrede og først i det 20. århundrede spillede træningsrunder sammen og spiste sammen på lokale restauranter under turneringerne. Til dette selskab hørte og også andre verdensstjerner som sydafrikanerne Ernie Els og Retief Goosen, ireren Padraig Harrington og skotten Colin Montgomerie.
15 sejre, heriblandt både US Open på Pinehurst No. 2-banen i North Carolina og HSBC World Match Play Championship pa? Wentworth-banen i London i 2005, blev det til for Michael Campbell mellem 1995 og 2014. For US Open-sejren - hvor han henviste Tiger Woods til andenpladsen med to slags margin - blev han udnævnt til livsvarigt æresmedlem af European Tour, hvor han altid har befundet sig bedre end på både PGA Tour i USA og Australasia Tour.
Det gik ellers ikke særligt godt, da han, efter at være kommet succesfuld gennem tourskolen i 1993, spillede sin første sæson pa? European Tour i 1994. Her klarede han nemlig ikke et eneste cut i sine første 25 turneringer, selvom han i starten af 1993 havde vundet sin første sejr som profes- sionel i Cannon Challenge pa? Australasia Tour.
Til gengæld vandt han tre turneringer på den europæiske Challenge Tour i 1994, Memorial Olivier Barras, Bank Austria Open og Audi Quattro Trophy, og disse sejre betød, at han både genvandt European Tour-kortet til 1995 og vandt Challenge Tour-listen 1994 - året før, at Thomas Bjørn gjorde det samme. I 1995 brød Campbell for alvor igennem, da han vandt den første turnering, han spillede, Alfred Dunhill Masters i Indonesien. Samme år førte han The Open Championship med to slag inden sidste runde, hvor han med en 76'er missede et omspil med John Daly og Costantino Rocca med et slag. Han sluttede som nr. fem på årets pengeliste.
Siden spillede Campbell 15 sæsoner pa? European Tour afbrudt af to sæsoner på Australasia Tour (1999 og 2000) og to sæsoner (2002 og 2003) på den amerikanske tour. På sidstnævnte fandt han sig aldrig til rette og f.eks. mistede han cuttet i 40 turneringer i træk! Ikke desto mindre vendte han tilbage til USA i 2005 og vandt US Open i kraft af verdens bedste golfsving, som legenden Jack Nicklaus kaldte det.
- Jeg blev faktisk opsøgt af Nicklaus straks efter min US Open-sejr. Han syntes især, at min sving var så perfekt, at jeg på et tidspunkt blev nødt til at etablere et golfakademi, hvor jeg kunne lære andre at svinge ligesom jeg, fortalte Michael Campbell, da Golfmagasinet besøgte ham midt i februar - på et af hans to golfakademier på Costa del Sol i Spanien - i Villa Padierna Resort ved Estepona med golfbanerne Los Flamingos, Alferini og Tramores. Det andet ligger i Calanova Golf Club ved Mijas. Begge steder elsker han at træne de mest talentfulde juniorer. Disse vinder øvrigt så mange turneringer, at de kaldes The Campbell Monsters.
Det blev dog først 10 år efter US Open- sejren, at Michael Campbell oprettede sit første golfakademi - fordi han af to meget forskellige årsager pludselig stoppede med at spille på European Tour. Det skete i 2014, hvor han på grund af en alvorlig ankelskade ikke kunne spille i tre måneder, hvorfor han måtte melde fra til to majors, US Open og PGA Championship. Samtidig meldte han ud, at han skulle skilles fra sin australske hustru Julie, og derfor var han ikke i stand til at spille hverken fysisk eller psykisk. Han var på det tidspunkt, efter tre sæsoner uden Top 10-placeringer, dumpet med som nr. 520 på verdensranglisten og var træt af både golflivet og privatlivet.
Efter at have boet 15 år i regnfulde London ønskede Campbell som enlig far til sine to sønner, Thomas og Jordan, at bosætte sig fast under varmere himmelstrøg - i Spanien, hvor han helt tilfældigt lejede sig ind i et hus i nærheden af det eksklusive Villa Padierna Resort.
- Det faldt jeg pladask for og vidste straks, at det var her min fremtid skulle ligge - både som træner med eget akademi og som spiller. Jeg gav mig selv fem år til at blive både fysisk og mentalt klar til af genoptage karrieren, når jeg blev 50 - og det er jeg heldigvis blevet, heldigvis, fordi det faktisk kiksede for mig for et år siden, hvor jeg også troede, at jeg kunne blive klar til New Zealand Open. Desværre løb jeg dengang ind i en knæskade under genoptagelsen af den daglige golftræning, så jeg måtte udsætte mit come back i et år, forklarer Michael Campbell.
Golfpakke til Villa Padierna Golf Resort
Selv har han ingen fornemmelse af, hvordan det bliver at vende tilbage til livet som tourspiller. Egentlig hader han rejselivet, som han derfor ikke har savnet, men til gengæld har han savnet det sociale liv sammen med de europæiske spillere, der hygger sig meget mere sammen udenfor golfbanerne end f.eks. de amerikanske spillere.
Alligevel bliver det som seniorspiller nok til flere turneringer i USA end i Europa for Michael Campbell, fordi han vil nøjes med at spille de største turneringer rent pengemæssigt, så han ikke skal rejse hele tiden og kan være mest muligt sammen med sin svenske forlovede Gunnel Bergman, som han i øvrigt viste de smukkeste steder på New Zealand som optakt til New Zealand Open, hvor han gjorde det hæderligt med 73-73, som dog ikke rakte til at klare cuttet.
Som tidligere US Open-vinder er Michael Campbell på livstid kvalificeret til både Champions Tour og Staysure Tour. Her vil den populære maori med garanti blive modtaget med begejstring af både spillere, tilskuere og journalister, fordi han altid har behandlet disse med så stor venlighed, at han nærmest må betegnes som en sjældenhed blandt mange store egoister.
En populær og ydmyg skikkelse har Cambo - hans kælenavn - faktisk været, lige siden han som 6-årig, med et forkortet 6-jern, begyndte at spille golf med sin onkel, Roger Rei, tidligt om morgenen
i den lidet glamourøse Patea Colf Club, hvor greens var indhegnet for at holde græssende får væk. Da familien flyttede til Titahi Bay, blev både Michael og hans far, Tom Campbell, der havde et-cifret handicap, medlem af den historiske Paraparaumu Beach Golf Club.
Egentlig drømte Michael om at blive professionel rugbyspiller og komme på All Blacks-holdet ligesom de fleste andre new zealandske drenge, men hans mor forbød ham at spille rugby. Heldigvis medførte den faste belønning for at spille en runde med faderen, en meat pie i klubhuset, at han bevarede golfinteressen og blev en golfhistorisk skikkelse i New Zealand. Som amatør vandt han Australian Amateur og (som tidligere nævnt) Eisenhower Trophy, mens han som professionel vandt otte gange på European Tour og syv gange på PGA Tour. To gange (2000 og 2005) har han repræsenteret New Zealand på The International Team mod USA i Presidents Cup.
Michael Campbells popularitet blandt new zealænderne styrkes også af, af han er medstifter af og ambassadør for Project Litefood Trust, som hjælper sportsklubber til at være miljøvenlige, men samtidig også til at spare penge. Også i den retning lever Michael Campbell op til udtrykket »a gem of af human being« - og der er næppe tvivl om, at mange af hans fans fra storhedstiden krydser fingre for, at han igen bliver et stort golfnavn - som seniortourspiller.
Navn: MICHAEL SHANE CAMPBELL
Alder: 50 år
Født: Hawera, New Zealand. Kælenavn: Cambo.
Sejre:
PGA Tour: US Open 2005.
European Tour: 1999: Johnnie Walker Classic. 2000: Heineken Classic og Linde German Open. 2001: Heineken Classic. 2002: Smurfit Irish Open. 2003: Nissan Irish Open. 2005: HSBC World Match Play Championship.
Australasia Tour: 1993: Cannon Challenge. 1995: Alfred Dunhill Masters.
1999: Johnnie Walker Classic. 2000: New Zealand Open, Ericsson Masters, Heineken Classic. 2001: Heineken Classic.
Artiklen er skrevet af journalist Jens Christensen, der har skrevet om golf i Danmark og world wide siden 1966, hvor han selv begyndte at spille golf i Silkeborg - byen, hvor Danmarks største golfspiller gennem tiderne voksede op. Jens Christensen skrev i 1998 bogen »The Great Dane« om netop Thomas Bjørn. I 25 år arbejdede Jens Christensen for Dansk Golf Unions blad, Dansk Golf. I dag arbejder han for både GOLFavisen, en månedlig tabloidavis, og for GOLFmagasinet, et månedligt magasin.
