Silkeborg Ry Golfklub - En af Danmarks bedste golfbaner med høj international standard beliggende i hjertet af Midtjylland med flere huller designet af Thomas Bjørn
Silkeborg Ry Golfklub, som engang var kendt som Silkeborg Golf Club, råder i dag over et af Danmarks ældste og mest anerkendte golfanlæg. Silkeborg Ry Golfklub blev etableret i 1966 som golfklub nr. 16 i Danmark, og har dermed mere end 50 års historie bag sig.
Anlægget består af 27 golfhuller i Silkeborg, beliggende i hjertet af Midtjyllands frodige natur. Silkeborgbanens 27 huller er nænsomt skåret ud i kuperet fyrreskov og er anerkendt som en af Danmarks absolut bedste golfbaner, for en unik naturoplevelse og for golfbanens internationale kvaliteter. Gang på gang har Silkeborg-banen huller med på listen, når Danmarks bedste golfhuller skal kåres. To af hullerne på Vest-sløjfen (6. og 7. hul) er designet af Thomas Bjørn.
Silkeborgbanen er en vidunderlig kombination af skovbane med en snert af heatland over sig, som det kendes fra banerne i Sydengland. De første 18 huller er designet af den legendariske danske banearkitekt Frederik Dreyer, som for mere end 50 år siden fik skabt et golfanlæg, der i dag er berømt langt uden for landets grænser. Golfbanen var i 2018 vært for European Tour turneringen Made in Denmark, men har også lagt græs til turneringen på ECCO Touren og DIAC, og har tidligere været vært for EM for hold.
Ryder Cup kaptajnen Thomas Bjørn har sin golfopvækst på Silkeborg-banen, som dengang bestod af 18 huller. Siden har klubbens æresmedlem haft indflydelse på udformning af flere af golfhullerne, som i dag udgør 27 huller på de tre sløjfer ØST, VEST og SYD.
De tre sløjfer roterer med "ugens 18 hullers bane" og "ugens 9 hullers bane", så du altid kan glæde dig til en ny golfoplevelse.
I Silkeborg har du adgang til indspilsgreen, driving range og øvegreens samt indendørs trænings- og fitnesscenter, hvor du kan øve og perfektionere dit golfsving.
Restaurant
I Silkeborg driver golfklubben selv Café Greenhouse. Nyd en af de 8 forskellige specialøl på fad eller en 3-retters a’la carte menu, med udsigt til glade golfspillere og Søhøjlandets storslåede fyrreskove i Silkeborg. Som golfspiller vil et perfekt måltid mad være starten eller afslutningen på den fuldendte golfoplevelse. Sæt derfor tid af til et besøg hos Restaurant Ferdinand eller Café Greenhouse.
Silkeborg Ry Golfklub data om banen
Vest – Øst
Par 72
6415 meter fra hvid tee
5811 meter fra gul tee
5551 meter fra blå tee
4932 meter fra rød tee
Syd - Vest
Par 72
6415 meter fra hvid tee
5819 meter fra gul tee
5513 meter fra blå tee
5039 meter fra rød tee
Øst – Syd
Par 72
6406 meter fra hvid tee
5768 meter fra gul tee
5602 meter fra blå tee
4959 meter fra rød tee
Silkeborg Ry Golfklub faciliteter
18 hullers bane
350 - 790 DKK
9 hullers bane
175 - 395 DKK
Buggy
360 DKK