Son Corb Boutique Hotel er et charmerende 4-stjernet hotel omkranset af smuk natur i Son Servera på Mallorcas østkyst. Her kan du overnatte et par dage i fredfyldte omgivelser og besøge de nærliggende golfbaner, der kun ligger en kort køretur på nogle få minutter fra hotellet.
Hotellet er en del af den gamle Son Corb ”possessió”, som kan dateres helt tilbage til det 17. århundrede, og ligger på en mere end 30 hektar stor grund, hvor du kan slentre i den smukke natur og nyde udsigten til Middelhavet og bjergene.
Nyd godt af alt hvad Østmallorca har at byde på; smuk natur, indbydende strande og bugter, autentiske kulinariske oplevelser og selvfølgelig de fantastiske golfbaner, der er nogle af de bedste på hele Mallorca.
Værelser
På Son Corb Boutique Hotel overnatter du hyggelige værelser, der kombinerer klassisk og elegant indretning med det moderne og funktionelle. Alle 31 værelser, der findes i fire forskellige kategorier, har desuden terrasse med direkte adgang til hotellets have. Her kan du slappe af i fredfyldte omgivelser og se tilbage på en spændende dag på golfbanen.
Restaurant
Som gæst på Son Corb Boutique Hotel kan du se frem til en lækker morgenbuffet, som du kan vælge nyde på restaurantens hyggelige terrasse. Her kan du spise din morgenmad til lyden af fuglefløjt og udsigten til de bagvedliggende bjerge. Vælger du at tilkøbe halvpension venter der dig en dejlig 3-retters middag hver aften.
Golfbaner
Son Corb Boutique Hotel er perfekt for alle golfentusiaster, da hotellet ligger tæt på 4 af de bedste golfbaner på Mallorca. De nærmeste, Pula Golf Resort og Son Servera, er kun en køretur på 5 minutter væk, mens Canyamel og Capdepera kan nås på 10 minutter.
Son Corb Boutique Hotel faciliteter