Tamarina Golf & Spa Boutique Hotel ligger i Tamarinbugten på Mauritius vestkyst. Golfresortet byder på en fabelagtig golfbane omkranset af skov og med udsigt til bjerge samt overnatning direkte ved stranden, så du kan kombinere din golfferie med afslapning på stranden.
Et golfophold på Tamarina Golf & Spa Boutique Hotel er noget af det tætteste du kommer på paradis, så vi anbefaler varmt alle eventyrlystne golfer at besøge dette fantastiske golfresort.
Golfbane
Den 18 hullers mesterskabsbane på Tamarina Golf Club er uovertruffen, når det kommer til layout, beliggenhed og skønhed. Den udfordrende par 72 golfbane er anlagt i et kuperet terræn, som omkranses af modne træer og krydses af Rempart-floden. Golfhullerne er anlagt for både at give dig en udfordrende golfrunde samt den bedste udsigt til det imponerende Rampart-bjerg og Tamarinbugten. Tamarina Golf Club giver dig en perfekt kombination af usleben natur og en fantastisk grøn golfbane med brede fairways.
Værelser
Værelserne på Tamarina Golf & Spa Boutique Hotel er rummelige og indrettet i varme farver med naturlige materialer, hvilket giver en indbydende og hyggelig atmosfære. Værelserne har alle en privat møbleret balkon, som åbner op ud mod den tropiske have eller det azurblå hav.
Restaurant
Tamarina Golf & Spa Boutique Hotel byder på hele 3 restauranter og barer, hvor du kan nyde dine måltider og slappe af efter dagens golfrunde. I hovedrestauranten La Madrague serveres morgenbuffeten, efter din golfrunde kan du nyde en frokost, mens der til aften serveres en lækker buffet med mange lokale specialiteter. På stranden finder du restauranten LaPlaz, som serverer en let frokost.
Direkte ud til 18 huls green ligger restauranten Le Dix-Neuf, hvor du både kan spise din morgenmad og frokost eller blot få lidt koldt at drikke, når du er færdig med dagens golfrunde. Udsigten fra restauranten er helt fantastisk, da du både har et smukt view over golfbane og til det imponerende Rempart-bjerg.
Spa og wellness
Allerede ved indgangen til spaområde, L’Acacia bliver du mødt af eksotiske dufte, som får dig til at føle dig helt afslappet. Her tilbydes et stort udvalg af wellnessbehandlinger, lige fra holistiske behandlinger til massage- og skønhedsbehandlinger, der er sammensat med henblik på at forkæle dig og få dig til at slappe helt af.
Poolområdet på Tamarina Golf & Spa Boutique Hotel er opført i tropisk stil med skifferfliser og er omgivet af palmer og tropiske blomster. Poolen ligger direkte ud til stranden, så mens du svømmer rundt i det kølende vand, kan du nyde udsigten til det azurblå ocean og stranden.
Går din næste golfrejse til det tropiske golfparadis Mauritius i Det Indiske Ocean, er Tamarina Golf & Spa Boutique Hotel et oplagt valg, hvis du ønsker at kombinere golf med strand i de smukkeste omgivelser.
Tamarina Golf Club data om banen
18 huller
Par 72
6886 meter fra sort tee
6522 meter fra blå tee
6077 meter fra hvid tee
5624 meter fra orange tee
5178 meter fra grøn tee
Tamarina Golf & Spa Boutique Hotel faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute