The Cascades Golf Resort Soma Bay er et 5-stjernet luksusresort på halvøen Somabay i egyptiske Hurghada. Halvøen er et sandt paradis med endeløse sandstrande mod syd og smukke koralrev mod nord. Her kan du have en aktiv ferie med enten golf eller snorkling i Det Røde Hav eller du kan slappe af på stranden eller i det prisvindende spa.
Værelser
På The Cascades Golf Resort Soma Bay kan du vælge mellem værelser med den smukkeste udsigt til enten golfbanen eller havet. Værelserne er alle rummelige med en klassisk indretning og har en stor møbleret terrasse, hvor du kan slappe af i det varme egyptiske klima året rundt.
Restauranter
Restauranterne på The Cascades Golf Resort Soma Bay tilbyder både indendørs og udendørs servering, så du kan få det bedste ud af klimaet. Vælg mellem buffet eller à la carte med en international menu. Derudover er der flere barer, hvor du kan få en kølende drink eller en let snack, hvis sulten skulle melde sig i løbet af dagen.
Spa & wellness
Glæd dig til at opleve det prisvindende thalasso spa – det bedste spa i Egypten. Det 7.500 m2 store spaområde har en spektakulær udsigt til Somabay, der bringer dine sanser til live, mens de holistiske behandlinger giver balance, næring og ny energi til din krop og sind.
Spaområdet har hele 65 behandlingsrum og en 750 m2 stort thalasso-tonic hydroterapi pool, der er opdelt i flere zoner med vandmassage og modstrøm, designet til at behandle hver sin del af din krop.
Udendørs byder The Cascades Golf Resort Soma Bay på en stor swimmingpool, hvor du kan få en afkølende dukkert efter dagens golfrunde, efterfulgt af afslapning og solbadning på en solstol ved poolkanten.
Golfbane
The Cascades Golf Resort Soma Bay ligger direkte ud til Somabay Golf, der er designet af en af verdens bedste banearkitekter, Gary Player. 18 hullers signaturgolfbanen er, som alle Gary Players golfbaner, både udfordrende og en fornøjelse at spille. Golfbanen er anlagt helt ud til Det Røde Hav, hvilket sammen med ørkenlandskabet giver en fantastisk golfoplevelse, som ikke opleves mange andre steder i verden. Tees, fairways og greens danner så grønne oaser i landskabet, mens søer og ørkensandet skaber naturlige hazarder.
The Cascades Golf Resort Soma Bay data om banen
Somabay Golf
18 huller
Par 72
6399 meter fra sort tee
5914 meter fra blå tee
5504 meter fra hvid tee
4904 meter fra rød tee
Banearkitekt: Gary Player
The Cascades Golf Resort Soma Bay faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute