The Scandinavian - Et førsteklasses golfanlæg nord for København med to 18 hullers golfbaner, der begge ligger i top-50 i det kontinentale Europa
The Scandinavian ligger blot 25 minutters kørsel fra København og er som det eneste golfanlæg placeret med begge golfbaner i Top-50 i det kontinentale Europa. På The Scandinavian finder du to golfbaner af høj kvalitet med i alt 36 meget forskellige huller. Begge golfbaner er designet af det amerikanske golfdesignfirma Robert Trent Jones II.
Naturen på The Scandinavian synes at have været uberørt i århundreder. Stilheden og roen giver en stressfri og alligevel eventyrlig lokkende oplevelse for enhver golfspiller. Uanset dit niveau som golfspiller vil The Scandinavian begejstre dine sanser, hvad enten du er på banen, i klubhuset eller nyder et måltid mad i vores cafe eller gourmet restaurant.
Old Course
Old Course på The Scandinavian er en golfbane med umiddelbar charme, hvor spillerne kan føle sig alene på næsten hvert eneste hul, selv om alle starttider er fuldt bookede.
På Old Course er nøjagtighed vigtigere end længde. Alle fem par 3-huller på Old Course rummer vandhazarder, der er en nøglefaktor, som understreger nødvendigheden af at vælge det rigtige jern.
Den 6361 meter lange golfbane fra back-tee giver yderlige udfordringer i form af hurtige og kuperede greens. 18 hul, et udfordrende par 5 med vand, hvor præcision i alle slag er nødvendigt, inden spilleren bliver ført tilbage til det fantastiske klubhus.
New Course
The Scandinavians anden golfbane, New Course, udfordrer golferen med smalle fairways, hvor præcision i slagene og fastholdelse af et konstant fokus på course-management er en nødvendighed. Et af golfbanens mest strategiske og præcisionskrævende huller er hul 11, som er anlagt på den tidligere riffelskydebane.
Visuelt kan New Course opleves smallere end Old Course med bunkere, der er placeret strategisk i bedste Trent Jones II-design. Det majestætiske 18. hul (par 5) på New Course frister mange golfspillere til at skære en bid af hjørnet for at komme på green i to slag. Begge golfbaner er designet af RTJII på en måde, så grådighed straffes – eller giver velfortjent bonus.
Klubhuset
Det imponerende klubhus midt på The Scandinavian er designet af Henning Larsen Architects. Huset udgør et naturligt samlingssted for klubbens medlemmer og gæster og er opført efter skandinaviske tømrertraditioner i et funktionelt design. Der er næsten udelukkende anvendt fire rustikke materialer: skifer, Douglas-fyr, glas og tombak. Klubhuset er det perfekte mødes sted med sine mange faciliteter som blandt andet proshop, members lounge, mødelokale, café & bar og restaurant, hvorfra du kan nyde den smukke panoramaudsigt ud over de omkringliggende golfhuller og den storslåede natur.
Hedebolund
Smuk beliggende ved 2. hul på Old Course finder du det eksklusive gæstehus Hedebolund med plads til otte personer. Gæstehuset indeholder fire dobbeltværelser med eget toilet og bad. Huset har eget køkken med alt udstyr til at forberede måltider samt spiseafdeling. Husets opholdsstue indbyder til hygge med fantastisk udsigt over Old Course.
Gæstehuset kan lejes på dags- eller ugebasis. Det er muligt at leje et eller flere værelser eller hele huset. Der stilles en buggy til rådighed for transport fra klubhuset til gæstehus. Måltider kan indtages i Restaurant The Waters i klubhuset.
The Scandinavian data om banerne
Old Course
18 huller
Par 72
6361 meter fra tee 63
5985 meter fra tee 59
5674 meter fra tee 56
5214 meter fra tee 52
5062 meter fra tee 50
New Course
18 huller
Par 72
6481 meter fra tee 64
6033 meter fra tee 60
5760 meter fra tee 57
5270 meter fra tee 53
5035 meter fra tee 50
The Scandinavian faciliteter
1.600 DKK for 18 huller
2.900 DKK for 36 huller (prisen gælder ved spil på to på hinanden følgende dage)
Rangebolde samt trolley er inkluderet i prisen hele året
Buggy
425 DKK pr. runde
El-trolley
150 DKK pr. runde