Trehøje Golfklub - En af Danmarks bedste golfbaner! Spil golf på dette fantastiske 27 hullers golfanlæg, som ligger i Midtjyllands smukke natur, og få en uforglemmelig golfoplevelse
Trehøje Golfklub ligger i den vestlige del af Midtjylland, lige udenfor Vildbjerg mellem Holstebro og Herning, og er en af Danmarks bedste golfbaner. Her har banearkitekten Poul Erik Hingebjerg skabt et fremragende 27 hullers golfanlæg, der aldrig virker kedelig eller ensformig, beliggende i noget af det smukkeste landskab, som Danmark kan tilbyde.
Golfbanen
18 hullers golfbanen i Trehøje Golfklub er en af den slags baner, som kræver omtanke, tålmodighed og god course management. Golfbanen er både afvekslende og udfordrende og præcision er et af nøgleordene for at man kan komme i klubhuset med en fornuftig score.
Golfbanen snor sig omkring den gamle brunkulsmine, i et kuperet hedelandskab, med mange naturlige søer, og byder på masser af variation og gode udfordringer under hele golfrunden. Der findes spændende drives, fascinerende indspil og ondulerede greens, som kan være svære at aflæse. Golfbanen stiller store krav på præcision, men også længden fra tee, og hvor golfbanens egne forhindringer ikke er nok, vil vinden gøre din runde til en oplevelse. Flere steder er fairways ganske smalle og ikke ’drive-venlige’. Det er blot med til at give spillet en ekstra dimension og det samme gælder de ofte kuperede greens i flere plateauer. Trehøjes signaturhul er 16. hul, der leder tankerne hen på de berømte heathland-baner syd for London, som for eksempel Sunningdale og Swinley Forest.
Golfbanens første hul er kåret til Danmarks Bedste Lange Golfhul af Golfmagasinet, men faktisk findes her flere i samme klasse. For eksempel er hul 15 og 18 eksempler på par 5 huller, der på spektakulær vis indbyder spilleren til at tage chancer, som både kan belønne og straffe spillet.
De sidste 9 huller, som blev anlagt i 2004, er også anlagt i denne unikke natur, så uanset hvilke af de 27 huller som spilles, så kan du være helt sikker på en enestående golfoplevelse – i en naturlig del af Vestjylland.
I Trehøje Golfklub findes der et godt klubliv med en hyggelig omgangstone. Det mærker man efter sigende også, når man som gæst besøger en af Danmarks bedste golfbaner.
Trehøje Golfklub data om banen
18 huller
Par 72
6160 meter fra tee 62
5886 meter fra tee 59
5521 meter fra tee 55
5090 meter fra tee 51
4716 meter fra tee 47
9 huller ØST (2 x 9 huller)
Par 72
6120 meter fra tee 61
5752 meter fra tee 58
5114 meter fra tee 51
4618 meter fra tee 46
3776 meter fra tee 38
Trehøje Golfklub faciliteter
18 huller
400 DKK hverdage
450 DKK weekend
9 huller ØST
200 DKK hverdage
225 DKK weekend
Junior -50%