Treudelberg Resort Hamburg - Nord for Hamborg råder Treudelberg Resort Hamburg over sin egen fantastiske 27 hullers golfbane. Kombiner dit golfophold med storbyferie!
Treudelberg Resort Hamburg ligger lige uden for Hamborg og er det ideelle golfhotel for dig, som vil kombinere et golfophold med storbyferie. Dette luksushotel ligger i naturreservatet Alstertal med egen 27 hullers mesterskabsbane og lækre faciliteter, såsom spa med indendørs swimmingpool og 3 restauranter. Et golfophold i Nordtyskland på Treudelberg er efter vores mening et must at prøve for enhver golfer - her kan du være sikker på at få en unik oplevelse.
Golfbane
Som det eneste hotel i Hamborg råder Treudelberg Resort Hamburg over sin egen 27 hullers mesterskabsbane. Golfbanen blev i juni 2009 indviet som en 27 hullers golfbane, og er den eneste af denne type i Hamborg området. Udbygningen er designet af den berømte golfarkitekt David Krause - han har blandt andet skabt nogle meget udfordrende vandforhindringer, som vil stille store krav til alle golfers.
Golfanlægget er opdelt i 3 sløjfer (A,B og C) med 9 huller i samme høje kvalitet, som spilles skiftevis. Golfanlægget har også fortræffelige træningsfaciliteter på højt niveau, blandt andet en 9 hullers par 3 kortbane og en tosiders driving range.
Overnatning
Den smukkeste indkvartering i Hamborg: Værelserne på resortets elegante Landhaus er for nyligt blevet renoveret og har fået et helt nyt udseende. Elegant rustik charme møder en moderne atmosfære i de 131 værelser og suiter med forskellige designs. Alle værelser er rummelige og har kabel-tv, minibar og gratis WiFi.
Vil du forkæle din bedre halvdel, så kan du booke en Treudelberg Spa Suite, hvor I har jeres egen private jacuzzi og sauna.
Oplev de moderne lejligheder i Atrium, som ligger direkte ved golfbanen, hvor privatliv møder rummelig hotelkomfort. Nyd de stilfulde lejligheder med tekøkken og rummelig opholdsstue, mens du har adgang til resortets faciliteter.
Restauranter
De kulinariske oplevelser kommer ikke til kort på Treudelberg Resort Hamburg . Besøg à la carte-Restaurant Treudelberg, eller nyd en drink i Treudelbar i en afslappet atmosfære. Den elegante à la carte-restaurant Treudelberg tilbyder moderne nordtyske retter. Start dagen med et stort og varieret morgenmåltid, eller lad køkkenteamet give dig en kulinarisk oplevelse om aftenen.
Enkelt, friskt og lækkert er nøgleordene for Bistro 19. Her bliver golfspillerens sjælelige og fysiske velvære plejet med sunde, mættende snacks og bæredygtige retter tilberedt med stor dedikation af råvarer fra lokale producenter. I Bistro 19 finder du en familiær stemning med stor lidenskab for det lokale køkken.
Oplev regionale specialiteter og internationale klassikere i moderne landlig charme i Treudelbar. Nyd små snacks samt kaffe- og kagespecialiteter eller lad dig forkæle med lækre drinks og cocktails.
Spa og wellness
Når din golfferie går til Treudelberg Resort Hamburg, har du også rig mulighed for at forkæle krop og sind i deres country club, som indeholder forskellige saunas, indendørs pool og fitnesscenter.
Treudelberg Resort Hamburg data om banen
Sløjfe A
Par 36
3030 meter fra hvid tee
2922 meter fra gul tee
2792 meter fra blå tee
2522 meter fra rød tee
Sløjfe B
Par 36
3039 meter fra hvid tee
2927 meter fra gul tee
2667 meter fra blå tee
2478 meter fra rød tee
Sløjfe C
Par 36
2785 meter fra hvid tee
2663 meter fra gul tee
2366 meter fra blå tee
2202 meter fra rød tee
Treudelberg Resort Hamburg faciliteter
Greenfee hotelgæster - 18 huller
70 EUR mandag - fredag
85 EUR weekend + helligdage
Greenfee hotelgæster - 9 huller
40 EUR mandag - fredag
55 EUR weekend + helligdage
Greenfee eksterne gæster - 18 huller
80 EUR mandag - fredag
100 EUR weekend + helligdage
Greenfee eksterne gæster - 9 huller
50 EUR mandag - fredag
65 EUR weekend + helligdage
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute