Vilnius Grand Resort - Få et unikt golfophold i Litauens hovedstad Vilnius! Her venter dig en fantastisk mesterskabsbane, fantastisk gastronomi og masser af kulturelle oplevelser
Vilnius Grand Resort ligger i Litauens hovedstad, Vilnius, mellem 280 ha frodigt landskab, fyldt med søer fyrre-og birketræer. Her er du garanteret et luksuriøst golfophold, kombineret med Litauens gæstfrihed, som er med til at gøre golfferien til noget helt specielt. Du bor direkte ved The V Golf Club 18 hullers golfbane og du har fri adgang til hotellet spaområde.
Fra Vilnius Grand Resort er der kun 20 minutters kørsel ind til centrum. Litauens hovedstad har stille og roligt charmeret sig ind på turister igennem årenes løb og tiltrækker besøgende med den barokke Old Town, for derefter at slå benene væk under dem med en slående elegance, en kompleks historie og en helt unik kulturel scene.
Kombiner din golfferie med luksus, kulturelle oplevelser, smuk natur og fantastisk gastronomi – Vilnius vil helt sikkert overraske dig positivt og give dig en helt unik oplevelse!
Golfbanen
På Vilnius Grand Resort bor du direkte ved The V Golf Clubs 18 hullers golfbane – Den bedste mesterskabsbane i de Baltiske Lande, med perfekte greens hele året rundt. Det bølgende landskab, naturlige søer og fairways med sandbund, danner rammerne for en udfordrende runde golf, for golfere på alle niveauer, med risk and reward på næsten alle slag. Golfbanen er designet af den fremtrædende golfbanearkitekt, Bob Hunt, og dens moderne design kombinerer de bedste elementer fra skotske linksbaner med amerikansk golfbanearkitektur.
The V Golf Club blev tildelt prisen ” Development of the Year” i 2009 af Golf Inc. Magazine og er anerkendt som det bedste golfresort i Litauen.
Værelser
De rummelige, indbydende værelser og suiter på Vilnius Grand Resort giver de perfekte forhold for en behagelig golfferie med vennerne, din partner eller hele familien. Nyd komforten i de stilfulde klassiske værelser, charmerende superior- og familieværelser eller den lette luksus af hotellets executive værelser og suiter. Værelserne er indrettet med moderne og luksuriøse bekvemmeligheder, såsom A/C, 32” TV, gratis WiFi og du har fri adgang til fitness og spaområdet The V SPA.
Restaurant
Le Paysage Restaurant byder dig velkommen i en afslappet atmosfære, med en fantastisk udsigt. Her serveres der kreative og smagfulde retter, inspireret af det franske køkken. I klubhuset kan du sætte tænderne i sprøde pizzaer og spise lækre pastaretter, i den italienske restaurant Trattoria Verde, mens du nyder udsigten til golfbanen.
Derudover kan du gå på opdagelse i den asiatisk inspirerede BBQ-restaurant, Bora Bora, eller i Sunset Lounge & Bar, som byder på snacks og skønne cocktails.
Spaområde
Det eksklusive spaområde ligger med udsigt til det naturskønne landskab og hver detalje er skræddersyet til dine behov og sikrer en komplet spaoplevelse med selvforkælelse og afslapning. Plej ømme muskler mellem golfrunderne i poolen, jacuzzien, dampbadet eller i saunen.
The V Golf Club data om banen
18 hullers
Par 72
6312 meter fra sort tee
5943 meter fra hvid tee
5638 meter fra gul tee
5175 meter fra rød tee
Vilnius Grand Resort faciliteter
50 EUR alle dage
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute