Volstrup Golfcenter - Naturskøn 18-hulsbane, en af Danmarks bedste Pay & Play golfbaner og de bedste indendørs golffaciliteter i Danmark. Her er helhedsoplevelsen i centrum
Volstrup Golfcenters golfbaner indbyder til mange besøg. Ikke fordi de er sværere eller lettere end andre golfbaner, men fordi helhedsoplevelsen er i centrum. Hullerne er unikke, naturen er fantastisk, dyrelivet er mangfoldigt, landskabet er varierende og stilheden er beroligende.
Golfbaner og faciliteter
En runde på den 18 hullers golfbanen er ikke kun en udfordring rent golfmæssigt, men også en naturskøn oplevelse. Med 18 velanlagte golfhuller i en enestående natur er der dømt golf i topklasse.
Der findes Pay & Play baner i mange afskygninger, men man kan roligt sige, at Volstrups 9 hullers golfbane er én af Danmarks bedste af slagsen. Med velplejede par-3, par-4 og par-5 huller er der udfordringer for alle! Man behøver ikke være uddannet golfspiller for at benytte banen. Golfbanen er åben for alle!
Har du først besøgt Volstrup Golfcenter er du ikke i tvivl. Volstrup råder ganske simpelt over de bedste indendørs golffaciliteter i Danmark.
I yderst komfortable omgivelser finder du både driving range, puttinggreen og tilmed fire af verdens bedste golfsimulatorer. Her kan du spille over 50 af verdens bedste golfbaner, og du kan deltage i lokale og landsdækkende turneringer.
Driving range på 250 meter med 25 udslagssteder, indspilsgreen med stor bunker, 2 store puttingsgreens og sidst men ikke mindst, 1000 m2 indendørscenter, som er opvarmet til 20 grader! Her kan du spille over 50 af verdens bedste golfbaner på Trackman golfsimulatorerne.
Golfklubben
Som medlem af Volstrup Golfklub får du ikke bare store grønne plæner, frisk luft, fantastisk natur og skønne faciliteter – både ude og inde. Du bliver også en del af en klub med et godt socialt miljø – og en klub, der altid har en mission om at blive endnu bedre. Vi er her for vores medlemmer – og det er os en fornøjelse at kunne præsentere dig for en række af medlemskaber med en endnu længere række af fordele.
Restauranten
Hvad enten du er golfspiller eller ej, ser personalet frem til at betjene dig i den flotte restaurant. Lyse lokaler med panoramaudsigt over banerne giver fantastiske rammer for at nyde et velsmagende måltid mad. Du finder menukort til både "hverdag & fest."
Lejlighederne
Lejlighederne er beliggende på første sal i en nyrenoveret bygning ved herregården Volstrup. Det første du oplever, når du træder ind af døren er det fantastiske lysindfald. Et stort glasparti ud til terrassen giver en enestående panoramaudsigt over golfbane, fiskepark og Simested Å-dal. Selve lejligheden er bestående af stue med stort og veludstyret køkken, badeværelse, soveværelse med åbning ud til terrassen og en hems med to store madrasser. Terrassen er bygget ind i taget og indbyder til hygge og god mad.
Golf & Gourmet Mariagerfjord
Nu kan du selv sammensætte den perfekte kombination af golf i smukke omgivelser og nyde et forrygende gourmetmåltid i det hyggelige Mariagerfjord område.
Golf & Gourmet er et særligt tilbud til dig, der vil gå 18. huller på en af de flotteste golfplæner i Danmark og nyde forplejning på et af fire skønne hoteller i selv samme område. Du kan booke overnatning på Hotel Bramslevgaard, Hotel Amerika eller Hotel Aa Mølle og nyde forplejning i særklasse, når du ikke får frisk luft på de naturskønne golfbaner. Book en eller flere overnatninger på et valgfrit hotel, hvor du er garanteret en gourmetmenu om aftenen, som du sent vil glemme.
Vælg selv om du vil spille golf i Mariagerfjord Golfklub, Volstrup Golfcenter eller Hobro Golfklub. Uanset hvilken golfbane du træder ud på, kan du se frem til mange timer i selskab med et billedskønt naturområde, hvor fjord, skov og mark danne ramme om en uforglemmelig oplevelse.
Volstrup Golfcenter data om banen
18 huller
Par 70
5396 meter fra orange tee
4974 meter fra blå tee
4630 meter fra grøn tee
Volstrup Golfcenter faciliteter
18 huller
225 - 400 DKK alle dage
150 DKK for ekstra runde samme dag
9 huller pay & play
125 DKK hverdage
150 DKK weekend
+25 DKK for dagsgreenfee
Buggy
300 DKK 18 huller
450 DKK hele dagen
200 DKK 9 huller