Waldorf Astoria Ras Al Khaimah er en skjult perle i det fredelige Emirat Ras Al Khaimah, kun 45 minutters kørsel fra Dubai International Airport. På den ene side af det 5-stjernede luksushotel har du den kridhvide sandstrand og den azurblå Arabiske Golf, mens du på den anden side finder Al Hamra Golf Clubs 18 hullers golfbane. Dette gør hotellet til den ideelle lokation for en uforglemmelig kombineret golf- og afslapningsferie.
Waldorf Astoria Ras Al Khaimah er bygget som et arabisk palads og indeholder al den luksus, du kan drømme om og mere til. Ønsker du at blive behandlet som en stjerne og få en oplevelse du aldrig glemmer, så er Waldorf Astoria Ras Al Khaimah det helt rette sted for din næste golfrejse til Emiraterne.
Værelser
Værelserne på Waldorf Astoria Ras Al Khaimah er store og holdt i lyse farver, hvilket er med til at gøre rumfølelsen endnu større. Indretningen er elegant og moderne, men med stor respekt for den arabiske kultur. Overalt finder du smukke udskæringer, som leder tankerne hen på et arabisk palads fra et eventyr. Vågn op til den magiske udsigt over Den Arabiske Golf, de hvide sandstrande eller den smukke, grønne golfbane, så føler du det næsten som om, du er med i et eventyr.
Restaurant
Hvad angår restauranter, er der heller ikke overladt noget til tilfældighederne på Waldorf Astoria Ras Al Khaimah. Hele 10 forskellige restauranter har du mulighed for at vælge imellem, så du hele tiden får en ny kulinarisk oplevelse. Stort set hele verden er repræsenteret blandt restauranterne på hotellet; oplev det traditionelle arabiske køkken, det indiske køkken, smagfuld asiatisk kogekunst samt lækkerier fra Middelhavet. Derudover kan du også få en lækker bøf på det amerikanske steakhouse eller sushi på den japanske restaurant.
Selvom retterne er forskellige på alle restauranter, får du altid samme høje kvalitet, både hvad angår måltiderne, men bestemt også service og indretningen, som er med til at gøre oplevelsen endnu større.
Spa og wellness
I Waldorf Astoria Ras Al Khaimahs fantastiske spaområde kan du forkæle dig selv med fortryllende spabehandlinger efter en dag fuld af oplevelser på golfbanen. Spaområdet er designet med et undersøisk tema med beroligende blå silkevægge samt smukke, kunstfærdige lamper, som giver en unik atmosfære. Udover spabehandlingerne kan du også gøre brug af både dampbad og urtesauna, hvor du kan koble af efter en dag fuld af aktiviteter.
Ønsker du at være ude i det altid varme klima, kan du blandt andet slappe af ved den store swimmingpool eller tage en svømmetur i havet, som ligger direkte udenfor hotellet.
Golfbane
Waldorf Astoria Ras Al Khaimah ligger i direkte forbindelse med Al Hamra Golf Club, som byder på en 18 hullers golfbane samt en 9 hullers par 3 bane, som er fuldt oplyst, så du kan spille golf selv efter mørkets frembrud. Golfbanen er anlagt omkring fire sammenkoblede laguner, der er forbundet med Den Arabiske Golf. Al Hamra Golf Club er en åben golfbane, hvor både sand og vand kommer i spil mange gange. På grund af sine mange teesteder kan golfbanen spilles med lige stor fornøjelse af golfere på alle niveauer.
Et golfophold på Waldorf Astoria Ras Al Khaimah er i en klasse for sig. Hotellet holder en sjældent set høj klasse, og beliggenheden direkte ved golfbane gør, at du kan spille golf uden at skulle tænke på transport.
Al Hamra Golf Club data om banen
18 huller
Par 72
6698 meter fra sort tee
6391 meter fra blå tee
6129 meter fra hvid tee
5602 meter fra gul tee
5317 meter fra rød tee
Banearkitekt: Peter Herradine
Waldorf Astoria Ras Al Khaimah faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute