Wittelsbacher Golfclub & Hotel – Et hyggeligt golfresort i Sydtyskland med en spændende historie og en helt fantastisk 18 hullers mesterskabsbane beliggende mellem München og Nürnberg
Wittelsbacher Golfclub & Hotel er beliggende i Sydtyskland mellem München og Nürnberg i den smukke, historiske by Neuburg an der Donau. Golfresortet er anlagt på samme sted, hvor den bayerske konge plejede at have sit hesteopdræt. I dag ligger der nu en af Tysklands allersmukkeste og mest fantastiske golfbaner, som gennem årene har været vært for flere store mesterskaber.
Går din golfrejse til Sydtyskland, og er du på jagt efter et hyggeligt golfresort med en golfbane i høj klasse, er Wittelsbacher Golfclub & Hotel det helt rette valg for dig.
Golfbane
Wittelsbacher Golfclub & Hotel byder på en spændende 18 hullers parkbane, som fra hvid tee måler hele 6775 meter, hvilket giver alle golfere uanset niveau en spændende sportslig udfordring. Golfbanen er anlagt i et let bølgende terræn, hvor mange mere end 200 år gamle træer indlejrer fairway, hvilket giver dig en smuk golfrunde frem mod de velholdte greens.
Selvom golfbanen er lang, kræver den ikke kun styrke i dine slag for at komme hjem i en god score. Golfbanen er anlagt, så de mange trækroner og tykke, gamle stammer hele tiden kommer i vejen og blokerer vinklerne på fairway frem mod greenen. Dette gør at golfbanen virkelig er en udfordring, der er værd at give sig i kast med for alle golfspillere.
Wittelsbacher Golfclub & Hotel har et godt træningsområde med en stor driving range, hvor du kan slå et par bolde, inden du starter din runde. Du kan også træne dit korte spil på en af de mange greens og bunkers i træningsområdet.
Overnatning
Lige ud til golfbanen ligger Wittelsbacher Golfclub & Hotels hyggelige gæstehus med 25 værelser, der er elegant og klassisk indrettet, så de passer til de historiske omgivelser. De hyggelige værelser er alle individuelt indrettet, og de indeholder komfortable senge, eget badeværelse, fladskærms-tv samt gratis WiFi. Fra dit værelse har du en fantastisk udsigt over golfklubben og de smukke bygninger, så du har en smuk udsigt at vågne op til hver morgen.
Restaurant
I det storslåede klubhus finder du Wittelsbacher Golfclub & Hotels restaurant, som er elegant indrettet, så den passer perfekt til de smukke, historiske omgivelser. Fra de store panoramavinduer har du en fantastisk udsigt over golfbanen. Hvis du ønsker at være udendørs, kan du også vælge at nyde dine måltider på den store solterrasse, mens du ser på de andre golfere spille deres runde færdig.
Restauranten serverer en lækker morgenmad, så du er fuld af energi til en dag på golfbanen med masser af spændende oplevelser. Om aftenen kan du nyde en lækker middag fra et menukort med et spændende udvalg af både lokale, men også klassiske retter.
Går din golfrejse til Bayern i Sydtyskland, og søger du et golfresort med en spændende historie og en fantastisk golfbane, er Wittelsbacher Golfclub & Hotel alle pengene værd.
Wittelsbacher Golfclub & Hotel data om banen
18 huller
Par 71
6775 meter fra hvid tee
6284 meter fra gul tee
5898 meter fra blå tee
5291 meter fra rød tee
Wittelsbacher Golfclub & Hotel faciliteter
18 huller
100 EUR hverdage
120 EUR weekend og helligdage
Buggy
40 EUR alle dage
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute