Woodlands Country Club - Danskejet 27 hullers golfresort, hvor du kan bo i arkitekttegnede luksushuse midt på golfbanen i den smukke skånske natur; en storslået golfoplevelse
Når golfturen går til Sydsverige, er det et must at slå et put forbi Woodlands Country Club. Dette danskejet 27 hullers golfanlæg ligger i naturskønne omgivelser ved Hallandsåsens begyndelse, kun 35 km fra Helsingborg. Her venter dig en fantastisk golfoplevelse, med overnatning i arkitekttegnede luksushuse.
Golfbanen
Den oprindelige 18 hullers golfbane, designet af den svenske banearkitekt Hans Fock, er fordelt på to 9 hullers sløjfer, Pine og Cedar Course, af middel sværhedsgrad. I maj 2010 åbnede 9 nye huller, Magnolia Course, tegnet af den anerkendte britiske golfbanearkitekt Donald Steel. Woodlands Country Club består således af tre 9 hullers sløjfer, som kan kombineres efter dit behov.
De 27 huller ligger smukt integreret i det kuperede park- og skovlandskab, med mange søer og den gennemløbende å, Pinnan. Uanset hvordan du vælger at kombinere de tre 9 hullers sløjfer, er du garanteret en storslået golf- og helhedsoplevelse.
Inden du går ud på golfbanen, kan du træne på deres driving range med græstee og Callaway bolde, de tre greens til putting og chipping samt deres indspilsgreen.
Skulle du have behov for et par gode tips, er du i gode hænder på Woodlands, som har et af Sveriges absolut førende golfakademier tilknyttet. Woodlands Golf Academy anvender bl.a. K-Vest 3D teknologien, SAM Puttlab og TrackMan.
Overnatning
På Woodlands Country Club bor du midt i den Skånske natur. Vælg mellem dobbeltværelser, som er på 23 m2 med badeværelse, tv og en fin terrasse, eller deres eksklusive og fantastiske huse. Husene er på 150 m2 med 4 dobbeltværelser, 2 badeværelser med bruser, et stort køkkenalrum med brændeovn og terrasse ud til golfbanen. Hvert hus har egen parkeringsplads lige uden for. Til jer der bor i husene, er der gratis træ, til at tænde op i brændeovnen. Der er altid TV med mange kanaler (inkl. Viasat Golf og Cmore Golf) samt gratis WiFi, uanset om du bor i et af husene eller i dobbeltværelse.
Husene og dobbeltværelserne ligger lige ved fairway på Magnolia 1. tee og i gåafstand til klubhuset, hvor der er en restaurant, reception og golfbutik samt omklædningsrum med brusere og saunaer. Hvis du bestiller en buggy i 2 dage, beholder du den natten over og parkerer den ved din bolig.
Woodlands Country Club data om banen
Banearkitekt: Hans Fock og Donald Steel
Cedar & Pine
18 huller
Par 72
4750 meter fra rød tee
5627 meter fra gul tee
Pine & Magnolia
18 huller
Par 71
4623 meter fra rød tee
5671 meter fra gul tee
Magnolia & Cedar
18 huller
Par 71
4539 meter fra rød tee
5500 meter fra gul tee
Woodlands Country Club faciliteter
500 SEK mandag - torsdag
600 SEK fredag - søndag
Buggy
450 SEK
Gruppetilbud (Min. 20 personer)
- Kaffe og boller i restauranten ved ankomst
- 18 hullers greenfee, baneguide og driving range bolde
- Dagens frokost i restauranten
- 2 stk. greenfeebilletter til præmieoverrækkelse
Kun 550 SEK pr. person
Gælder mandag - torsdag i perioden april - september 2024 ved minimum 20 personer
Padel
Når du booker en golfpakke i Woodlands Country Club, får du 20% rabat på padeltennis