Hotell Dannegården - Et familiært boutiquehotel i Trelleborg, Skåne, med personligt indrettede værelser, en lækker restaurant og en hyggelig have med pool og sauna
Hotell Dannegården er et familiært boutiquehotel, som du finder langs Sveriges sydkyst i Trelleborg, tæt på havet og de kridhvide strande. Hotellet er indrettet i en gammel skibsredervilla fra 1910, og tilbyder 26 personligt indrettede værelser, hvoraf de fleste har udsigt over den smukke have. Udover overnatning byder hotellet også på en familiær restaurant, hvor maden tilberedes med stor passion og kærlighed, og populære konference- og festlokaler. Forkæl dig selv med en hyggelig stund i haven og lad kroppen slappe af i relaxpoolen, jacuzzi og sauna.
Golf
Kombiner dit ophold på det familiære Hotell Dannegården, en perle langs sydkysten i Trelleborg med havet som nabo, med din yndlingshobby – golf. Saml vennerne og spil på en af de mange unikke golfbaner i nærheden, hvor du kan vælge mellem nogle af Sveriges sydligste og bedste golfbaner. Inden for 5-25 minutter fra Dannegården finder du ikke mindre end 11 fantastiske golfbaner, både ved havet og i naturskønne omgivelser.
Efter en dejlig golfrunde kan du slappe af i den hyggelige have, en oase midt i Trelleborg med spa, petanquebane og bar. Forkæl din krop efter runden med et bad i den udendørs jacuzzi eller skønne pool. Genoplad dine trætte muskler i saunaen og afslut dagen med en fantastisk italiensk middag i den fine restaurant og en god nats søvn i de indbydende senge.
På Hotell Dannegården kan du spille golf på disse smukke, skånske golfbaner: Bedinge GK, Bokskogen GK, Trelleborg GK, Tegelberga GK, Söderslätts GK, Vellinge GK, Ljunghusens GK eller PGA Bara.
Værelser
På Hotell Dannegården har de lagt stor omhu i den personlige indretning af værelserne. Her finder du 26 værelser med 58 senge, som er designet til at give en hyggelig og personlig atmosfære. Værelserne er opkaldt efter forskellige byer rundt om i verden. Alle med vidunderlige DUX-senge, flisebelagte badeværelser, moderne TV-system med 22 internationale kanaler, hårtørrer, bruser eller bad, trådløst internet samt god arbejdsplads. Velkommen til et hotelværelse med et personligt præg.
Restaurant
Kokken på Hotell Dannegården laver international mad med ægte kærlighed og passion. Dannegårdens ambition er at skabe en restaurant, hvor gæsten, maden og drikken er i fokus.
De samarbejder gerne med små vin- og ølproducenter og finder så vidt muligt økologiske vine. Vinene er nøje udvalgt – her er noget for enhver smag, der samtidig passer til deres menu. I baren finder du også et stort udvalg af avec; du finder gin, rom, tequila, cognac, grappa og deres rosa gin. Hotellet har også en udendørs bar i haven. Personalet er omsorgsfuldt, lydhørt og kyndigt for at skabe en unik og mindeværdig oplevelse for dig.
Dannegården Hotell faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute