Golf Club Frassanelle - 18 hullers parkbane, smukt integreret i naturparken Colli Euganei, i Veneto-regionen, som byder på store naturoplevelser, diversitet og udfordrende huller med flere vandhazarder, store åbne arealer og skovområder
Golf Club Frassanelle er en 18 hullers parkbane, designet af den berømte venezianske banearkitekt Marco Croze, som ligger smukt integreret i naturparken Colli Euganei i Veneto-regionen. Her finder du masser af plante- og dyreliv, en teknisk udfordrende golfbane og et hyggeligt, renoveret klubhus, fra det 17. århundrede, hvor du kan slappe af i en varm og gæstfri atmosfære.
Golfbanen
De 18 smukke golfhuller på Golf Club Frassanelle ligger i perfekt symfoni med naturen og løber gennem en magisk 200 hektar stor park, som blev anlagt i det 19. århundrede og som minder om en typisk engelsk anlægspark. Golfbanen er relativ flad, men byder stadig på diversitet og udfordrende golfhuller, med flere vandhazarder, store åbne arealer og skovområder. Golf Club Frassanelles bane er interessant at spille, både for begyndere og de mere erfarne golfere. Højdepunktet på golfbanen er hul 15, på 150 meter, hvor du skal krydse en stor sø for at nå greenen, som er beskyttet af store træer. Hul 18 er derimod nok det længste par 5 hul i Europa, hvor du fra tee skal spille ind mellem to kæmpestore egetræer.
Klubhus & Restaurant
Golf Club Frassanelles klubhus er en omdannet landejendom fra det 17. århundrede, som er smagfuldt renoveret og møbleret i klassisk engelsk stil. Klubhuset byder på en restaurant, bar, sauna, udendørs pool, moderne omklædningsrum og proshop. Restauranten DODO tilbyder en sæsonbestemt og moderne menu, med respekt for traditioner.
Golf Club Frassanelle data om banen
18 huller
Par 72
6180 meter fra hvid tee
5906 meter fra gul tee
5438 meter fra sort tee
5173 meter fra rød tee
Golf Club Frassanelle faciliteter
01.11 - 28.02 01.07 - 31.08 | 01.03 - 30.06 01.09 - 31.10 | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
80 EUR | 100 EUR | Hverdage | ||||
90 EUR | 120 EUR | Weekend og helligdage |