Öijared Resort - Sveriges største golfanlæg, tæt på Göteborg, med 4 forskellige golfbaner, hvor naturen er en fællesnævner, både på golfbanerne og på hotellet
På den naturskønne halvø, mellem søerne Mjörn og Sävelången og kun en kort køretur fra Göteborg, ligger Öijared Resort, som har en næsten tusind år lang historie. Her mødes du af både af slotte og hytter, Sveriges største golfbane, vandrestier og marker. Öijared Resort byder på golf for alle. Her tilbydes 4 golfbaner og 4 forskellige golfoplevelser. Med hele 63 golfhuller gør det Öijared til Sveriges største golfanlæg med tre 18 hullers golfbane i top kvalitet, hvor af den ene er pay & play, og en 9 hullers kortbane.
Gamla Banan
I 1965 stod denne 18 hullers golfbane færdig og i 2008 blev den genindviet med et nyt og spændende design og er i dag den ældste, mest moderne og mest udfordrende golfbane på Öijared Resort.
I 2006 lavede Pierre Fulke et re-design af golfbanen, med et nyt layout og omfattende ombygning af greens, bunkers og fairways. Golfbanen har nu et udfordrende layout og er en af Vestsveriges mest udfordrende golfbaner. Ved hver tee får man en fin præsentation af hullet og alle greens klippes enkeltvis, for at holde den højeste kvalitet. Gamla Banan har mange udfordringer, hvor de mest fremtrædende er de ondulerede greenområder, strategisk placerede bunkers samt at holde bolden væk fra den høje rough.
Nya Banan
Nya Banan giver dig smukke syn udover søen. Golfbanens skov- og parkmiljø sætter din præcision på prøve, når du skal slå lange slag. Nya Banan er en traditionel svensk golfbane med varierende karakter, hvor hvert golfhul har sit eget rum. Golfbanen stiller, fremfor alt, krav til din præcision og betragtes som både middellang og middelsvær. Hul 4 og 5 byder på den smukkeste udsigt nede ved søen.
Parkbanan
En fantastisk smuk golfbane, med en fin udsigt over søen Mjörn. Start din pay & play runde fra den spektakulære 1. tee på klubhusets græsbelagte tag og tag hul på en herlig golf- og naturoplevelse. Parkbanan udfordrer alle golfere, uanset handicap, med sit layout med relative korte huller og smalle passager. Fra de mange højtbeliggende udslagspladser har du fin udsigt over søen Mjörn.
Parkbanan er i dag en af de få 18 hullers golfbaner i god stand, hvor man uden problemer kan spille pay & play og er ideel for dig, som hverken er medlem af en klub eller har grønt kort.
Multibanan
Multibanen er designet af Pierre Fulke og indeholder en oplyst 9 hullers golfbane med et spændende og varieret layout. Golfbanen indeholder desuden fodboldgolf, frisbeegolf og golfeventyr, som er det svenske golfforbunds uddannelsesmæssige spiludvikling for børn og unge, hvor de trin for trin kan udvikle sig som golfspillere.
Værelser
Hotellet kan knap ses fra vejen og smelter ind i landskabet, ligesom receptionen og klubhuset, med sin særprægede arkitektur. Öijareds kærlighed for naturen ses også i indretningen, både når det gælder farver og form. Her bor du med vidstrakte golfbaner og smuk natur som naboer. Hvis du er morgenfrisk kan du tage en dukkert i poolen inden morgenmaden. Efter det vælger du selv hvad du vil bruge resten af dagen på.
Med bare 2 etager er det svært at tro på, at Öijared har plads til 200 gæster! Hemmeligheden ligger i, at samtlige af de gennemtænkte værelser har plads til op til 6 gæster. Hvert værelse er indrettet med 2 soveværelser – det ene med dobbeltseng og det andet med 2 skønne køjesenge. Alle værelser har også egen lille stue med sofahjørne og TV samt eget badeværelse.
Restaurant
I restauranten begynder dagen med en fristende morgenbuffet for alle hotelgæster. Efter morgenmaden begynder forberedelserne til dagnes frokostmenu. Der er altid mulighed for at tage en kop kaffe. Fra tidlig aften serveres en bistromenu og for feinschmeckeren byder aftenen på en velkomponeret a la carte menu.
Maden er sæsonbetonet og råvarerne er, så vidt muligt, fra lokalområdet. I menuen finder du alt fra svensk husmandskost til mere kontinentale retter. Her er madlavningsglæde og god stemning altid i fokus.
Spa og wellness
Spaområdet på Öijared Resort med indendørs swimmingpool, sauna og fitness er det perfekte sted at afslutte din dag. I saunaen kan varmen lindre ømme muskler, så du er klar til morgendagens golfrunde.
I 2020 blev spaområdet renoveret og udvidet med en nyt udendørs bassin med plads til 10 personer. Derudover blev saunaområdet fornyet, så det indeholder dampbad, aromasauna, fællessauna samt en isbruser.
Öijared Resort data om banerne
Gamla Banan
18 huller
Par 72
6117 meter fra tee 61
5787 meter fra tee 58
5502 meter fra tee 55
5042 meter fra tee 50
Nya Banan
18 huller
Par 72
6001 meter fra hvid tee
5681 meter fra gul tee
5522 meter fra blå tee
4951 meter fra rød tee
4414 meter fra orange tee
Parbanan
18 huller
Par 70
4885 meter fra gul tee
4250 meter fra rød tee
3630 meter fra orange tee
Öijared Resort faciliteter
Gamla Banan
600 SEK hverdage
650 SEK weekend
Nya Banan
450 SEK hverdage
500 SEK weekend
Parkbanan
400 SEK hverdage
450 SEK weekend
Multibanan
250 SEK senior
125 SEK junior
Golfbil
450 SEK uden lægeerklæring
200 SEK med lægeerklæring
Gruppetilbud
Ved grupper på 20 personer, eller flere, tilbydes følgende priser for ekstra golfrunder:
150 SEK hverdage Park/Nya Banan
250 SEK hverdage Gamla Banan
175 SEK weekend Park/Nya Banan
275 SEK weekend Gamla Banan